Test: Zepto Znote 6615WD

Bærbare d.  16. oktober. 2006, skrevet af @ngler 13 Kommentarer.  Vist: 22535 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: PC-direct
DK distributør: Zepto

Design





Dybest set så er 6615WD designmæssigt identisk med 6515WD, det er kun det indre som er ændret (selv Zepto bruger 6515WD billeder under 6615WD). Set ud fra en helhed, så er Zepto 6615WD måske ikke ligefrem en designperle som man sidder og savler specielt længe over. Der skal vist ens indre ejendomsmægler frem for at der er spor efter begejstring. Ikke fordi at designmæssigt at 6615WD er en fiasko, den er måske bare en tand for kedelig.

Farverne er afdæmpet støvgrå der kun brydes af det lysegrå tastatur og en sølvfarvet plastikkant. Dog er der også lyset til powerknappen der lyser lilla, hvilket også er farverne i dioderne for strøm, Wifi og batteri på fronten. Wifiknappen angiver om man kører Wifi/bluetooth, Wifi alene eller bluetooth alene (alle med forskellige farver)



Skærm
Skærmen er med sine 15,4" ikke den største på markedet, men pga. en relativ høj opløsning 1050x1680 så er der masser af overblik i spil, regneark og film. Omvendt er formatet ikke helt optimalt til websurfing og arbejde i tekstbehandling.



Denne test er f.eks. skrevet i OpenOffice.org Writer og der var det kun halvdelen af skærmen der bliver brugt ved udskriftslayout. (men med fuldt layout var der plads til 270 tegn i en linie) Skærmen giver et rigtigt godt billede og er virkelig behagelig at arbejde med. Der er dog lidt skygge i de nederste hjørner, dog ikke noget man lægger mærke til. Hvis man ellers skal komme med små anmærkninger til en ellers fremragende skærm, så er det de få lysnivauer man kan stille på. Selv den laveste giver et ret lyst billede. Hvilket alt andet lige betyder et højere strømforbrug.Men som vi ser på senere er 6615WD ikke ligefrem Zeptos første bud på en bærbar til langfarten.

Taster / Touchpad
Da Zepto 6615WD er ret stor, så er der også blevet mulighed for at give den ret store taster og noget håndleddet kan hvilke på. Det giver en fordel når man skal skrive meget, da man ikke behøver at holde sine fingre i en krampagtig stilling. Man kunne måske godt tænke sig lidt flere funtioner som strømstyring mm. Via "fn" tasterne.



Tasterne giver generelt et godt indtryk, selvom de virker lidt billige i deres antast, og efter noget tid, så er den lysegrå farve sikkert påvirket af fedtet fingre. Indrømmet jeg er i dagligdagen ikke i den oplagte målgruppe når det gælder Zepto Znote 6615WD, netop da den bærbar jeg har også er med på farten og bruges flittigt i toget. Det er netop her hvor 6615WD har sine styrker og sine svagheder. Tasterne er behagelige at arbejde med og giver en rigtig god fornemmelse af at man kan skrive i mange timer uden at det skal tilkaldes både fysioterapeut, ergoterapeut og en bamsesælger (til at kramme når fingrene skal rettes ud). Omvendt mangler 6615WD alle de smarte genveje som der findes på mange andre bærbare.



En knap til strømstyring ville være en rigtig dog ide, så man kan få batteriet til at strække sig til at man når hjem. Her er det kun lysstyrken på skærmen der kan manuelt ændres, men som står default til fuld lysstyrke. En gennemtænkt detalje er at wireless disables via en mekanisk knap i fronten, hvor bluetooth disables ved tastetryk, da man ofte vil bruge bluetooth til ens mobil, men slukke wifi for at spare strøm. Så når man når hjem kan billedet vende. Mere eksotiske features som fingertryksaflæser kan man godt leve uden (findes hos lillebroderen 2415w), især da Znote 6615WD ikke er en typisk bærbar til arbejdsbrug.


Der er selvfølgelig også tænkt på forkskellige genvejstaster som kan gøre hverdagen lettere. Det drejer sig om "player" knapperne og "Start mediaplayer" på fronten. Lige under skærmen er der også en knap til tænd/sluk/tag billede med det indbyggede kamera.



En start browser og en start mailprogram kan man ikke leve uden.




Zepto har så lavet to ekstra knapper som man kan bruge til at starte egne programmer. På den ene side sidder volumeknapperne - en decideret mute knap mangler, da man sjældent kan nå at skrue ned i tide når Windowslyden brager ud i midten af toget. Af andre knapper er der selvfølgelig en "sluk/tænd knap for det trådløsenetværk". Dog er bluetooth tilslutningen styret af tastaturet, hvilket både er skidt og godt. Godt da man ikke nødvendigvis skal tænde Wifi for at bruge bluetooth og skidt fordi at man ikke umiddelbart kan se om bluetooth er tændt eller ej.

Touchpaden er et kapitel for sig selv. Designmæssigt er det en fed feature at den stort set er i overfladen på den bærbare, og ikke "hul" som på mange andre bærbare. Der er selvfølgelig mulighed for scroll , som man ved lidt tilvæning hurtigt mestrer. Følsomheden og mange andre features kan sættes via softwaren, hvilket er et stort plus. Folk med mindre koordinationsevner, mig inkluderet, oplever ofte at musen "flygter", når man i sin skriveiver rammer den lille touchpad. Som stor tilhænger af touchpoint (den lille runde dims på nogle bærbare ved g og h tasten) så ville det klæde 6615WD med denne mulighed, men sikkert noget de fleste kan overleve uden, men en subjektiv vurdering er at touchpoint er nemmere at arbejde med hvis man f.eks. sidder i toget da den meget sjældent har til tendens at "rende".



Kamera
Zepto 6615WD er også indbygget med et 1,3 Mpixel kamera som er placeret midt i den øverste skærmkant. Faktisk en rigtig god feature, især da billederne ikke er helt umulige. Selve kameraet kan justeres lidt i højden hvilket gør at man ikke kun får hårtoppen eller hagen når man tager billeder eller video. Funktionen aktiveres nemt ved at holde kamera genvejsknappen nede. Den lyse for at vise at nu er kameret aktiveret, ganske smart.

Tilslutninger
En god bærbar skal have masser af muligheder for tilslutninger.



Venstre side:
  • RJ45 - LAN
  • RJ11 - Modem
  • TV Tuner
  • 2 USB stik
  • Firewire (mini) stik
  • Kortlæser (MMC, SD, MS kort)
  • PC-expresskort
  • Optisk udgang (mulighed for)

    Forside:
  • Infrarød port (har dog logo som microfon på kanten)
  • Kontakt til wifi (lyser lilla ved tændt)



    Højre side
  • Minijack til øretelefoner / højttalere (optisk muligt)
  • Minijack til mikrofon
  • 2 USB enheder
  • DVD-RW DL drev



    Bagside
  • Tyveri låsepunkt
  • S-video out
  • VGA out
  • AC in

    Teknik



    CPU / chipsæt
    6615WD er baseret på Intels 945pm chipsæt og en ICH7-m DH southbridge. I Intelsprog kan man jo passende kalde det Centrino Napa (nogle kan måske finde på at kalde det Centrino Duo). Centrino kender mange sikkert, da det har givet mange usikkerhed på hvad det egentlig var. Centrino er ikke en CPU (selv om nogle forhandlere har reklameret med en Pentium Centrino , CPUen ofte brugt med Centrino hed dengang Pentium M), men derimod en platform der overholder nogle kriterier sat af Intel. 945PM giver Znote 6615WD features som PCIe x16 , 667Mhz FSB , op til 4GB DDR2 RAM, Gigabit LAN, Wireless LAN, 7.1 High Definition lyd (desværre er der ikke udgange til det) og ikke mindst mere ydelse end det gamle 915 (Centrino) og ca. 25% mere batterilevetid.
    Selve CPUen er Intels bud på hurtig dual-core CPU til de bærbare, nemlig Core2 Duo (T5600). Core2 Duo er som de fleste nok kan gætte en CPU hvor der er to kerner i. Da man ofte bruger lidt af begge kerner har Core2 Duo "smart cache". Smart cache dækker over at kernerne deler cachen imellem sig. Det betyder at hvis den ene kerne kun kører , så er der adgang til de 2 eller 4Mb L2 cache som CPUen har. Intels udviklere stoppede ikke her, for kernene kan dele samme cache del, f.eks. hvis kerne1 skal bruge noget som kerne2 bruger i sin allokeret cachedel, så kan den tage en del af den direkte uden at få kerne2 til at spytte ud. Core2 Duo har desuden også en forbedret 64bit understøttelse (selvfølgelig Intels egen EM64T - enhanced Memory 64 technology) . Læsere der har nået alderen, hvis man var en portvin var man vellagret - eller en bil en veteran, kan huske MMX. Siden dengang er der kommer masser af "extension" som SSE, 3Dnow, enhanced 3Dnow, SSE2, SSE3 - med Core2 Duo har man lavet endnu en forbedring. Antal af arbejdsgange for 128 bit SSE er nu halveret fra 2 til 1. Da SSE primært er til multimedia, så har Intel valgt at give denne feature navnet Advanced Digital Media Boost. Det betyder ikke at man nu også har kommet med endnu en i SSE rækken, der overrasker navnet dog næppe.. SSE4 :) . Når vi snakker bærbar, så har Intel ikke helt glemt dem, og derfor har Core 2 Duo mulighed for at lukke flere dele af CPUen ned hvis der ikke er brug for den. Enhanced SpeedStep som gør det muligt for CPUen at sætte hastigheden ned hvis der ikke er brug for den og sætte hastigheden op igen når der skal bruges lidt mere regnekraft.


    nVidia Geforce Go 7600
    Det er ikke uden grund at Zepto kalder 6615WD for en Gamer bærbar, de har nemlig udstyret den med en af nVidias hurtigere kort indenfor grafikkort til bærbare. Godt nok er Go 7600 ikke det hurtigste fra nVidia, men helt uden saft og kraft er det ikke, men der findes langt kraftigere kort både med og uden SLI. Kortet er af PCI-express typen og kører med en 128bit adgang til de 512Mb dedikeret RAM der med sin båndbredde på hele 16GB/s kan levere en del data til GPUen. Hvis man snakker pixels, kan Go 7600 klare 3,6 mill./s. Til notebook brug så har kortet sin egen strømstyring som nVidia kalder Powermizer 6.0. Det betyder at den kan tilpasse sig strømkilden og sætte hastigheden og varmen ned. Hvis man er ligeglad med batterilevetid kan det også indstilles.



    Featuresmæssig er 7600 Go godt med DX9 shader 3.0 og HDR (High Dynamic Range lighting) .Til det oplagte, nemlig at se en god film i toget, så er der også nVidias PureVideo som giver et mere klart og skarpt billed ved filmvisning.
  • bobby16
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    16-10-2006 11:54:29
    Svar/Indlæg:
    283/99
    hellere en 2425w :P ..




    @ngler
     
    Redaktør
    Tilføjet:
    16-10-2006 12:24:48
    Svar/Indlæg:
    4033/364
    så er opløsningen mindre og kortet er kun på 256Mb

    men jo kan godt følge dig (well opløsningen på 6615wd er for ved.. masser af plads.. ikke som "min" T60'er 1024x768 på en 14,1" = spild



    john_doe_dk
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    16-10-2006 19:42:05
    Svar/Indlæg:
    303/32
    jeg må indrømme at jeg helt klart fortrækker min 6615w for 2425, da især opløsninge ikke er så god på 2425, det kan godt være det koster mig noget på strømmen, men da jeg ikke bruger de offenlige, så batteri tid er ikke det vigtigste for mig. og det er faktisk muligt at se en film på 1.45 time uden problemer med batteri kun.

    jeg kan helt klart til slutte mig resten af teste og beskrivelse af 6615w, tastatueret er i top klasse og ser ingen fedt pletter efter 4 måneder.

    det gode ved zepto er også de har en god service synes jeg. jeg kom ud efer 3 måender og spurgte om jeg kunne få en dou core 2 istedetfor duo core 1, og det kostede mig kun 600 kr + 400 til atbejdsløn, så havde jeg en t7200 med 4 mb level 2 cache. så har intet at brokke mig over fra dem



    Soveposen
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    16-10-2006 20:08:31
    Svar/Indlæg:
    912/75
    Jeg foretrækker også 6615 frem for 2425, i det hele taget foretrækker jeg 6615 ud af alle de modeller Zepto sælger.. Den er bare dejlig, bare ærgeligt den ikke kommer med Crystal display som 2424.



    bobby16
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    16-10-2006 21:23:18
    Svar/Indlæg:
    283/99
    hmm, jeg kan da kun udtale mig for mig selv, men jeg har bestemt ikke fortrudt mit valg af en 2425w!

    jeg overvejede denne 6615wd og 2425w, og valget faldt på 2425w, pågrund af det større batteri, fingeraftryksscanner også design.

    hvis man står og skal vælge, må man prioritere: batteri vs opløsning?
    de ekstra 256mb ram på gfx, har jeg fået afvide, at 6615wd ikke kan udnytte anyway.
    i mit tilfælle valgte jeg altså et større batteri, fordi jeg gerne vil ha en bærbar, og ikke en halv stationær :)



    Soveposen
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    16-10-2006 21:26:57
    Svar/Indlæg:
    912/75
    #5. Zepto for snart 12 cell batterier hjem, så kan du endda få dobbelt levetid i forhold til de normale 6 cell. Smart, men de er desværre dobbelt så store hvis jeg husker korrekt fra dengang jeg stod med et i hånden.



    bobby16
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    16-10-2006 21:54:51
    Svar/Indlæg:
    283/99
    #6: ja det ved jeg, den stikker 6 cm ud bagved :l

    mit 9-cell stikker "Kun" 1,5cm ud, og det er til at leve med..
    personligt sys jeg 6cm vil være direkte i vejen!



    john_doe_dk
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    17-10-2006 21:30:30
    Svar/Indlæg:
    303/32
    #5 kan du finde noget du kan dele om dne påstand med at 6615w ikke kan udnytte alle 512 mb ram ?? ellers er det bare en meget løs påstand.



    bobby16
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    18-10-2006 10:35:27
    Svar/Indlæg:
    283/99
    #8: se hwt´s test af 6214w: http://hwt.dk/test_show.asp?id...
    i konklusionen skriver de:"Grafikkortet yder bestemt også rigtig godt, om end 512MB Video-RAM er overkill, og måske mere er til stede for at imponerer Hr. og Fru Danmark. Ikke at GeForce 7600 grafikkortet tager skade af den store mængde hukommelse, den får nok bare aldrig mulighed for at udnytte den."

    og disse 2 computere er altså nærsten helt ens..



    @ngler
     
    Redaktør
    Tilføjet:
    18-10-2006 11:04:09
    Svar/Indlæg:
    4033/364
    Well det er ikke så sort og hvidt, 512Mb vil helt klart være en fordel hvis der skal bruges mere RAM til textures mm.. end de 256. Så hvis der er mange textures (mere end xx MB) så vil 256 kortet tage et hit , da den ellers skal bruge sysmem.

    så det vil typisk være "ultra high quality" som giver problemer for et 256mb kort.. man kan så diskutere om et 7600 Go er hurtigt nok til at gøre en forskel
    http://www.pureoverclock.com/r...



    bobby16
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    18-10-2006 12:08:43
    Svar/Indlæg:
    283/99
    #10: lidt det jeg prøvede at forklare :) hehe..

    så ja, personligt tror jeg ikk de ekstra 256mb vil gøre noget specielt



    Erroneus
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    21-10-2006 14:46:24
    Svar/Indlæg:
    673/19
    Syntes bare generalt zepto har imponeret mig på det seneste med deres Core 2 Duo modeller, fandme ikke mange der kan være med dem, hvis man kigger på pris.

    Fik sat en Znote 6014W sammen til en ven og den havde 2.00 GHz Core 2 Duo, 2 GB ram, 100gb 7200 rpm hdd plus alt det andet normale og den kom ikke over 11k :o



    Die_Happy
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    21-10-2006 15:28:03
    Svar/Indlæg:
    3385/80
    Bare mig, eller er der fejl under memory-testen i SiSoft Sandra?? Synes jeg kan se billedet fra disk-testen.. ;)