SLI fortsætter naturligvis med en ny generation af GeForce GPU'er. Indtil videre er der tale om SLI med to grafikkort, men mon ikke quad-SLI nok skal komme på et tidspunkt. Indtil videre tegner det dog til at to GeForce 8800GTX GPU'er vil være ethvert GeForce 7900 quad-SLI setup overlegent, så vi kan roligt nøjes med at kun almindelig SLI understøttes.
NVIDIA anbefaler samtidig at man benytter nForce 680i chipsettet til SLI konfiguration og dermed bliver der givet et kraftigt hint om at NVIDIA vil fokusere langt mere på Intel end på AMD i fremtiden. I hvert fald kalder NVIDIA 680i SLI platformen for den perfekte gaming-platform, hvilket man også svært kan være uenig i.
Husk til gengæld en solid strømforsyning, hvis pengepungen rækker til to 8800GTX grafikkort. Indtil videre er der kun en håndfuld strømforsyning, som NVIDIA har godkendt til 8800GTX kort i SLI. Den mindste af disse har en rated effekt på 750W og den største er Tagans kommende 1100W strømmonster. Se listen herunder.