Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: NVIDIA
DK distributør: Sd-Data A/S
Med GeForce 8800 præsenterer NVIDIA et nyt navn for deres kvalitetesforbedrende features. Tilbage fra GeForce 5-serien fik dette navnet CineFX, men nu er navnet skiftet til Lumenex - et navn, som vi helt sikkert vil få en del mere at se til.

Vigtigst i Lumenex er en ny og forbederet type antialiasing. Med et moderne grafikkort skulle man ikke tro at der var behov for at optimere antialiasing, da moderne kort har enorme kræfter, men så alligevel. I takt med at Antialiasing nu tilbydes i enormt høje kvaliteter - op til 16xAA - så vil kravene til dette jo vokse enormt hurtigt efterhånden som nye spil med bedre kvalitet, flere textures og bedre kvalitet af texturer for blot at nævne noget, kommer på markedet.



Løsningen på dette har fra NVIDIA's side været en forbedret og mere intelligent antialiasing-type. Den har fået navnet coverage sampling anti-aliasing og vil hurtigt være at finde som CSAA. CSAA tilbyder ifølge NVIDIA kvaliteten fra almindelig 16xAA Multisampling, men samme hastighed som ved 4xAA. Derudover er CSAA kompatibel med eksisterende renderingsteknikker, som eksempelvis stencil algoritmer og High Dynamic Range. En kombination af AA og HDR har ikke tidligere været at finde hos NVIDIA, men det laver CSAA altså om på nu.

Den forbedrede hastighed har også givet mulighed for at lægge endnu en kvalitet ind i Forceware-drivernes valgmuligheder. 16xQ hedder denne og her tager man dobbelt så mange farve/Z samples med for at give brugeren ekstra god kvalitet. Også en 8xQ mode vil være at finde i driveren.

NVIDIA har også forbederet sin Anisotropiske filtering, som nu er klasser bedre end på GeForce 6 og GeForce 7 generationerne. Dette har dog også været på høje tid for NVIDIA har tit måttet høre for at man var langt efter ATI på dette område. NVIDIA har forbedret sig kraftigt her og påstår at man har markedets bedste AF, der er mindre afhængig af renderingsvinklen end nogensinde før. Nedenfor sammenligner NVIDIA deres AF med et konkurrerende kort, men umiddelbart ligner billedet til venstre faktisk mest at være renderet med AF på et GeForce kort fra 6xxx eller 7xxx generationen:



Læg mærke til hvordan venstre billede bliver fuldstændig utydeligt når man kommer tættere på horisonten. Netop denne tendens har GeForce-kort hidtil haft, men billedet til højre viser altså nye toner. Hvis man er i tvivl, så er det GeForce 8800GTX, der er på spil.

Vores første tests underbygger dette og det virker som om at NVIDIA har taget sig grundigt sammen. En en direkte sammenligning mod ATI må være oplagt når muligheden byder sig, men alene det at man har en tydeligt bedre AF-kvalitet end man så på GeForce 7, skal NVIDIA have ros for. Dette gør helt sikkert Lumenex meget velkomment og med nedenstående billede viser NVIDIA med al tydelighed at Lumenex er endnu et skridt mod fotorealisme på hjemmecomputeren.

Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
09-11-2006 16:24:53
Svar/Indlæg:
14079/622
Det er jo virkelig imponerende, hvor flexibel og innovativ den chip er..den bliver helt sikkert en succes :)

Men glæder mig også til at høre mere om ATi's udspil..