Hvis man vil have endnu mere ydelse ud af grafikkortet, er man oftest nød til at skifte køleren. Der er masser af muligheder fra ekstra airflow til store og avancerede vandkølingssystemer. Et af de vigtigste områder er at sørge for at rammene er ordentligt kølede. Flere producenter undlader at sætte køleprofiler på rammene. grafikram bliver virkelig varme, så har man lyst til at overclocke er det et godt sted at starte. Derudover er det ret vigtigt at holde processoren kold, da den også kan blive virkelig varm. Det er ikke unormalt at en grafikkort-processor bliver over 100grader når den presses. Herunder vil vi gennemgå et par af løsningerne.
Bedre Airflow. Det første man skal huske er at Airflow er vigtigt. Airflowet betyder at der er en god udskiftning af luft i kabinettet. Er der ikke det, vil temperaturen være højere, og chipsene vil blive varmere. Problemet løser man enten ved at sætte nogle kraftigere blæsere ind, flere blæsere eller større blæsere. Ved at sætte en blæser ud foran grafikkortet vil samtidig gøre, at grafikkortet konstant for frisk kold luft udefra, og at det bliver kølet over hele fladen.
Zalman er nok det mest populære valg til ny luftkøling. De har dog i dag svært ved at holde de største grafikkort kolde nok Ny luftkøling. I dag er det lige så ofte man skifter sin køler på grafikkortet som man gør på processoren.
"hvorfor nu det?"
Jo der er flere årsager. Den mest normale årsag er at kølerne indtil for nyligt ofte var af en virkelig dårlig kvalitet eller dårlig gennemtænkte, der gør at de støjer ganske forfærdeligt. I dag ser vi langt bedre standardkølere end tidligere så behovet for at skifte køleren er ikke så stor som tidligere. Til gengæld har flere lagt sig ud med nogle extreme køleløsninger til grafikkortet.
De to største producenter af køling til grafikkort er Arctic cooling og Zalman, men der findes skam mange flere. Thermalright, Glacial-tech, Titan og ThermalTake er bare nogle af de andre producenter der har forsøgt sig.
Herover noget af det mest fancy vandkøling. Nemlig AlphaCools minikølere Vandkøling. Vandkøling til grafikkort har udviklet sig ganske meget de sidste par år. Det skyldes helt sikkert at strømforbruget og varmeafgivelsen er meget højere end tidligere. Derfor er vandkøling næsten mere aktuelt på grafikkortet end processoren. Flere producenter laver standard-vandkøling til deres grafikkort. Bl.a. Sapphire og BFG, en simpel måde at opnå bedre resultater, hvis man er bange for at ordne det selv. Samtidig findes der et utal af vandkølingsproducenter der selv laver kølehoveder til grafikkort. Fra de helt simple, de store blokke der køler enhver tænkelig varmekilde på grafikkortet.
V-mod V-mod er noget der virkelig er slået igennem inden for grafikkort. Det handler om at man øger spændingen på grafikkortet processor og/eller ram. Til tider kan det gøres enkelt gennem et program eller en ny bios. Ofte gør man det ved at lodde ekstra modstande på selve grafikkortet. Det er selvfølgelig risikabelt, men kan virkelig give bonus i den anden ende. Bliver det gjort rigtigt er der ofte en god mulighed for at overclocke sit grafikkort til ekstremerne, det hele handler bare om køling.
Nogle bruger også ledende lak, eller blyanter. Det er præcis samme teknik som med modstanden, bare mere simpel og man har brug for et voltmeter for at måle spændingen mens man lægger nye lag "bly" på.
Herover cascadekøling som er noget af det mest ekstreme sammen med flydende kvælstof Extreme overclocking. Laver man V-mod i den extreme grad, har man også brug for køling i den ekstreme grad. Det er unormalt, men det ses at man bruger flydende kvælstof eller kompressor-køling til grafikkort. Noget man ofte ser, når der skal slåes nye rekorder.
Der er i denne verden ofte præstige i at lave den højeste 3Dmark-score. 3Dmark er program der ved hjælp af en point-skala, bedømmer hvor hurtigt et system er til at lave grafik. Og der kan faktisk være en del penge i at lave den højeste score, og det kræver ekstrem overclocking.