Installation af Hardware
Testmaskinen består af :
Bundkort: GIGABYTE AB350N-Gaming Wi-Fi
CPU: AMD RYZEN 5 2400G
RAM: G-Skill RAM kit 2x8 GB 3400 MHz Sniper X
PSU: Cooler Master G750M
SSD: Samsung 850 EVO 256 GB
GPU: ASUS ROG STRIX GAMING GEFORCE GTX 2070 8 GB
OS: Windows 10 PRO
Køling: AMD Stock
Det er relativt nemt at få installeret hardwaren i M-ATX kabinettet omend en smule tricky for 2,5" SSDen, da man skal montere 2 skruer fra bagsiden.
At montere grafikkortet var ikke helt nemt da jeg skulle trække temmelig hårdt i selve PCIe soklen og dermed også bundkortet for at kunne montere de 2 skruer som holder GPU'en på plads. Det resulterede i at hele kabinettet vred sig lidt og begyndte at stå og vippe på skrivebordet. Som det kan ses på billedet passer grafikkortets huller slet ikke til kabinettets monteringshuller. Ja jeg ved godt at man som regel må trække lidt i grafikkortet for at få det til at passe, men ikke så meget som her.
Sådan ser det så ud når hardwaren er installeret i kabinettet og glaspladen er monteret.
På den anden side ses det hvordan ledningerne er trukket. Jeg ville gerne have haft ATX ledningen med de 8 stikket henover bagsiden af bundkorts pladen, men det var der ikke plads til. Heldigvis er venstre side af pladen bagpå forsænket så det her er muligt at trække de tykke ledninger fra PSU'en. Man kan også her se at blæserstikkene eller rettere Molex stikkene er sat sammen i venstre hjørne og de har masser af plads til at blive gemt af vejen hernede så længe der ikke er installeret harddiske.
Som omtalt kniber det med pladsen på bagsiden af bundkortet, billedet snyder lidt da det rigtige mål faktisk kun er på 5mm plads. bestemt ikke nok til nogen af de tykke ledninger fra PSU'en.
Fra bagsiden af kabinettet ser det ud som på billedet. Der er monteret en dækplade med en enkelt skrue for at dække over hullet og skruerne der holder GPU'en på plads. Det var en fornøjelse at jeg ikke skulle kæmpe for at isætte I/O skjoldet i kabinettet, det faldt på plads af sig selv og bundkortet var herefter nemt at trykke på plads.
Så blev der trykket på start knappen og der er lys i de 3 blæsere i fronten og de kører også ved en fast hastighed når de som i dette kabinet er samlet af tre Molex stik sat sammen bag bundkortspladen.
Og sådan tager kontrolpanelet sig ud når der er tændt for systemet en lille blå 3mm lysdiode indikerer at der er tændt og en rød 3mm lysdiode indikerer Harddisk/SSD aktivitet.
Tilbage er så kun en konklusion, den kommer på næste side.