Test: X20 vandkølingskit fra XSPC

Køling d.  05. december. 2006, skrevet af sko 8 Kommentarer.  Vist: 14676 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Coolerkit
DK distributør: Coolerkit

Montering/Installation


Selve sættet kører med slanger der er 10 mm i ydre diameter, og har 8 mm i indre diameter. Derudover anvender systemet push-in fittings så det er meget nemt at gå til. Der er allerede monteret fittings på kølehovede og reservoir. Det eneste der så mangler er at montere det på radiator.

Det er yderst simpelt. Man fjerner bare lige det hvide dæksel, og skruer så de medfølgende fittings i.



Man kan skrue dem i med hånden, og så lige efterspænde med en svensknøgle e.lign. Så blev det gjort.



Derefter så kan man gå igang med at montere radiatoren. Jeg valgte at placere radiatoren udenfor kabinettet og gøre brug af de 120->80mm konvertere der var med. Det er oprindelig lavet til hvis man f.eks. kun har 1x80 mm udluftningshul på bagsiden af sit kabinet. Men det kunne også bruges til dette, så efter lidt masen blev det sat på.



Det næste der blev gjort, var lige at placere pumpen/reservoiret, hvor jeg gerne ville have den i kabinettet. Man skal huske på at der medfølger tape, så den i realiteten kan sættes mange forskellige steder. Jeg valgte en forholdsvis anonym placering i bunden af kabinettet.



Så er der kun 1 skridt tilbage, nemlig montering af kølehovedet. Da der skal 4 skruer igennem bundkortet er det nødvendigt at tage bundkortet ud. Først taget man 1 afstandsstykke af plast, for at undgå kortslutning, og dernæst sætter man skruen igennem bundkortet fra bagsiden.



Når den så kommer ud på forsiden, så smækker man lige et plast afstandstykke på der også, og en bolt for at fastgøre skruen



Det gør man så 4 gange, og ender så op med en form for "ramme". Det er beregnet til at man efterfølgende sætter hovedet på, og bruger de medfølgende spændeskruer til at fastgøre hovedet.



Så installeres bundkortet igen. Inden man går videre til montering af slanger, så anbefales det i manualen, at man løseligt sætter radiator, pumpe og kølehovede hvor man vil have dem, for at sikre sig at slangerne er lange nok til at nå hele vejen rundt. Jeg har placeret radiator og pumpe, hvor jeg gerne ville have dem, og jeg kunne på bundkortets placering se hvor kølehovedet, ca. ville komme til at sidde.



Så er det bare at montere slangerne. Det skal lige pointeres meget kraftigt, at når man arbejder med push-in fittings, så er det meget vigtigt at slangerne skæres HELT LIGE for at undgå utæthederm, men det er nu heller ikke så svært. Så klemmer man lige slangen over fittings, og derefter låser man ved at skrue skruen på fittings.



Det gør man så hele vejen rundt, og tjekker lige igen, at det hele er skruet tæt nok. Man skal lige huske når man monterer slangerne på kølehovedet, så er det vigtigt at det store låsebeslag til kølehovedet sættes på før slangemontering, da det er umuligt at gøre bagefter.

Men efter at have lært af den fejl lykkedes det at får det hele monteret.

Så er det klar til test.



For at teste så anbefales det at man ikke har strøm på systemet. Det bedste er at samle det hele udenfor kabinettet, og det vil jeg stærkt tilråde - så undgår du vand i elektronikken hvis der er lækager.

Men på grund af dovenskab og tidspres, så valgte jeg at lade det hele blive i kabinettet. Dog uden strøm, så hvis der kom lidt vand på ville det altså ikke brænde sammen.

Jeg fandt en ekstra psu i skabet, som blev sat til at trække pumpen samtidig med at jeg hældte vand i reservoiret. Det er vigtigt, at man hælder man i reservoiret, da pumpen er en dykpumpe, og skal derfor være under vand hele tiden. Derfor fyld reservoiret op med vand, start pumpen, og hav en flaske med demineraliseret vand klar, til at efterfylde, i takt med at vandet sendes rundt i systemet, og reservoiret tømmes for vand. Manualen skriver, at man helst skal lade det stå i 24 timer.

Det havde jeg dog heller ikke helt tålmodighed til, men det tilrådes stærkt, at man sikrer sig at det er 112% tæt! Da jeg havde en vis formodning om at det var klar, så var det bare at sætte kølehovedet på plads, og skrue



Sådan var det bare at slutte alt til igen, og så starte pc, og håbe at den var samarbejdsvillig og starte op.

Starte op - Ind i bios og tjekke temp - Konstatere den er alt for høj - Slukke computer - Mere pasta på - Montere hovedet igen - Tænde pc - Ind i bios og tjekke temp - Konstatere den er helt fin - Reboote og køre videre

Sådan forløb det lige efter montering af hovedet. Så altså ingen synderlige problemer. Efter det er monteret, og startet, så lyser den medfølgende diode. I skal da lige have mulighed for at se, hvordan det ser ud.



Lidt bling-bling til folket

Stubkier
 
Superbruger
Tilføjet:
05-12-2006 11:04:13
Svar/Indlæg:
339/15
En fin test, med nogle gode punkter. Dog er det lige to små detajler som ikke er helt rigtige:
1) "Derudover medfølger der noget dobbeltklæbende tape" Det er ikke dobbelt klæbende tape, men velcro ;)

2) Der bliver også skrevet at "Det skal lige pointeres meget kraftigt, at når man arbejder med push-in fittings, så er det MEGET vigtigt, at slangerne skæres helt LIGE, for at undgå utætheder." Men efter hvad jeg kan se er det da push-on fittings der er brugt til sættet :)

Som sagt er det små ting :)



sko
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-12-2006 11:09:24
Svar/Indlæg:
1954/464
# 1...hehe...ok

ja det er vist velcro...havde jeg ikke lige taget højde for..

pkt. 2. Ja det er push-in fittings. Også bare lige for at sige det generelt omkring push-in, da et jo gælder for dette sæt. ;)

men takker for kommentarer



bornholm
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-12-2006 19:02:59
Svar/Indlæg:
2958/84
Og grunden til at cpu over/Kontak-fladen ser ruflet ud (små bølger) er fordi at man har fræset den enten med for høj framføring eller med en forstor spåndtagning.

Det kan gøres meget bedre og vil ikke blive betegnet som et kvalitets arbejde, det ligner noget fra en medarbejder der er på akort. :l

men en god artikkel og ellers et fornuftigt sæt. ;)



hestenhenning
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-12-2006 12:02:03
Svar/Indlæg:
1137/24
Tak for en god test, Søren :)

Kittet bliver revideret snartligt, hvor pumpen får et nyt hus, Xtreme blokken bliver standard og radiatoren bliver skiftet til den mere normale dual pass.

#3 Det er noget jeg og leverandøren har snakket om, og alle XSPC hoveder for også snart helt "mirror finish" :)
/Thomas



MJENSEN
 
Superbruger
Tilføjet:
15-12-2006 21:53:00
Svar/Indlæg:
1233/50
4# er dette sæt bedre end en scythe infinity



hestenhenning
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-12-2006 15:23:32
Svar/Indlæg:
1137/24
#5 Uden tvivl :)
/Thomas



MJENSEN
 
Superbruger
Tilføjet:
16-12-2006 15:41:37
Svar/Indlæg:
1233/50
6# det lyder da godt. men du har jo mere forstand på h2o end mig jo da at jeg jo i alle mine dage har kørt med luftkøliing. helt tilbage fra min første 586 100 mhz og så helt hen til den jeg sidder ved nu



Gavstrik
 
Superbruger
Tilføjet:
29-12-2006 19:43:32
Svar/Indlæg:
650/97
Ved godt det her er en gammel artikel, men har overvejet at købe sættet. Jeg har ikke nogen som helst forstand på vandkøling, så et kit er vist en god start for mig. Ville bare lige høre om der er nogen der har erfaringer med det her kit mht. støj? Har ikke plads til radiatoren inde i kabinettet, så den kommer til at hænge bag på, er der meget larm derfra?

Gav