Test: Intel Core i7-10700K

Test

Testmaskinen består af:
MSI MEG Z490 ACE BIOS 7C71v11
Intel Core i7 10700K
Gigabyte GeForce RTX 2070 Gaming OC 8G
16GB Crucial Ballistix 3600MHz DDR4
Silverstone Strider Gold 1500Watt strømforsyning
Samsung 840 PRO 256GB SSD
Microsoft Windows 10 professional x64

Køling:
 

Desværre er monteringen til min Antec køler til denne platform gået i stykker, hvilket betyder at den eneste mulighed jeg har for at køle CPU'en faktisk er min modificeret Mach II GT. Køleren er faktisk en fryser der er ombygget til at koncentrer hele dens kølekapacitet kun til et lille område der monteres på CPU'en. Det betyder at vi nemt ser minus grader på CPU'en. BIOS skrev konstant -6 grader, hvilket betyder at temperatur målerne på CPU'en ikke længere kan følge med. Dette ændre ikke resultaterne på denne side, men det vil hjælpe mig med overclocking.

Programmer:
3Dmark
7Zip
Cinebench R15
PCMark 10
wPrime

Spil:
CS GO Benchmark
Shadow of the Tomb Raider Benchmark

Til sammenligning bruger jeg Intels tidligere flagskib; Core i9 9900K på et ASUS Maximus XI APEX bundkort og AMD's modpart; Ryzen 9 3900X på et Gigabyte X570 AORUS Pro bundkort. Derudover bruger også Intel's store i9 CPU som vi tidligere har testet. Ryzen systemet er testet med et ROG STRIX 2070 grafikkort hvor begge Intel systemer bruger et Gigabyte 2070 grafikkort. STRIX grafikkortet har en lille fordel ved at have cirka 60MHz mere i kerne hastighed, men vi sammenligner alligevel, da forskellen ikke er ret stor.

Derudover bliver jeg nødt til at lave en lille note her. Det brugte bundkort har nemlig ændret i måden boost algoritmen fungerer på, og det var slet ikke muligt at ændre på. Når systemet stod uden at lave noget så jeg at clock frekvenserne kørte meget op og ned mellem 5GHz til 5.1GHz, det var altså slet ikke muligt at få bundkortet til at slappe af, og sende CPU'en i en strømbesparende tilstand. Det er selvfølgelig noget Gigabyte har gjort for at få bedre benchmark resultater end konkurrenterne, og det er bestemt ikke kun Gigabyte der er skyldige her, men det bør nævnes at CPU ydelsen måske er en smule højere end den ville være med et bundkort der opføre sig "normalt". Når alle kerner blev brugt så jeg dog en clock frekvens på 4.8GHz på alle kerner, hvilket er et af de højeste turbo tilstande CPU'en har, normalt vil CPU'en ikke kunne boost så højt i længere tid ad gangen, men igen så blev bundkortet her ved med at være aggresivt.

3Dmark:
Det nyeste skud på stammen fra Futuremark. Programmet byder på endnu mere krævende grafiktests, og der er mulighed for også at køre programmet på Android/iOS enheder og der kan direkte sammenlignes med de helt store PC systemer.

9900K og 10700K ligger sig helt op ad hinanden, hvilket ikke er helt underligt da forskellen mellem disse blot er 100MHz. 10900K tager sejren her, dog ikke med ret meget.

7 Zip:
7Zip er et zip program, som kan pakke filer op eller ned, og kan læse en del forskellige former for zip-filer. Programmet har en indbygget benchmark der måler, hvor hurtigt det er muligt for CPU'en at pakke filer op og ned i et minut, og det er gennemsnitshastigheden der står skrevet i grafen.

Her ser vi at AMD's 3900X pludselig ligger sig bedst i komprimering, men 10900K vinder i dekomprimering. 10700K ser ud til at være ret langt foran 9900K selvom den kun kører 100Mhz hurtigere.

Cinebench R15:
Tester hvor hurtigt CPU’en kan lave et billede ved brug af alle kerne og tråde i CPU’en. Cinebench kører også en OpenGL test, der til sidst viser gennemsnits FPS.

Som forventet ligger 10700K en smule foran 9900K.

PCMark 10:
Denne test er en ny udgave af version 8 og indeholder mange forskellige tests til vurdering af både CPU'en og grafikkortets formåen.

PCmark er glad for både kerner og hastighed, så her ser vi et lidt ændret billede, ihvertfald i forhold til 10900K, da 9900K ikke helt kan følge med i kapløbet her. Sjovt nok ender AMD's 3900X på toppen.

Wprime:
Wprime udregner primtal, her med 2 muligheder; 32 millioner og 1.024 millioner. Programmet kan bruge alle CPU'ens kerner og tråde.

Med AMD's 3900X's flere kerner ser vi denne foran, og igen ligger 9900K og 10700K meget tæt.

Shadow of the Tomb Raider:
I 2013 kom Square Enix med et reboot af Tomb Raider serien, hvor man går tilbage til før Lara Croft blev "Tomb Raider". I denne serie er dette spil nr 3. Selve spil enginen er noget Crystal Dynamics har stået for, der i sine næsten 30 år i branchen ved hvad de laver, og det er selvfølgelig Square Enix der ejer Crystal Dynamics, så det er nærliggende at vælge denne engine. Spillet byder på utrolig flotte detaljer, der nemt kan bringe selv de største spillemaskiner i knæ. Spillet har en indbygget benchmark, og det er den der er brugt.

I test 1 står det ret klart at det er grafikkortet der bare ikke kan mere, og sætter vi grafikken ned afhænger FPS lidt mere af CPU'en hvor Intel er et stykke foran her. Alle Intel's CPU'er ligger sig meget tæt.

Counter Strike - Global Offensive:
Et spil der sikkert ingen introduktion behøver. Det startede med spillet Half Life udgavet af Valve i 1998, hvor Counter Strike var en modifikation til dette spil, og blev hurtigt populært og fik sin egen udgivelse senere. Den gamle GoldSrc engine blev dog lavet totalt om i 2004 og blev omdøbt til source, det gav mulighed for fysik, som vi aldrig havde set før i spil, og siden da har Valve kun udviklet videre på deres source engine og kører stadig med denne i dag med CS:GO. Dette er en engine der virkelig er lavet godt fra bunden, hvilket betyder at næsten alle spillemaskiner kan være med her, og stadig producere rimelig god grafik, det betyder også at de helt store spillemaskiner kan smide mange hundrede FPS ud, noget som entusiasterne godt kan lide. Spillet har ingen indbygget benchmark, men der kan hentes et map der syntetisk kører igennem nogle scener. Mappet hedder blot "FPS Benchmark", og kan hentes her.

Ligesom i Tomb Raider ser vi at Intel bare er kongen til at spytte FPS ud, især i et spil som CSGO der godt kan lide en hurtig CPU.