Bundkort, AMD d. 02. juli. 2007, skrevet af Stensgaard 0 Kommentarer. Vist: 9677 gange.
Foxconn A690GM2MA-8KRS2H er umiddelbart pænt og overskueligt, og der er en del tydelige farvemarkeringer på hele kortet.
Vi starter med udvidelsesportene. Fra syd mod nord drejer det sig om 2 PCI-porte, 1 PCI Express x16, og 1 PCI Express x1. Der er altså god mulighed for at installere både grafikkort og lydkort separat, hvis man vil det. Og RAM-soklerne kommer på ingen måde i vejen for et langt grafikkort. Der er også ganske god plads mellem portene og chipset-kølerne.
Chipsettet er passivt kølet, og jeg var temmelig overrasket over den meget lille køleprofil på northbridgen – men den bliver ikke engang lunken under brug, så det tyder på et meget lavt strømforbrug fra chipsettet, på trods af den indbyggede grafik.
Til højre for southbridgen findes de 4 SATA-porte og front panel connectors, og nederst på kortet har vi en række connectors. Yderst til venstre er det front panel audio og CD-In, derefter S/PDIF og en fan connector, mens vi i højre side finder 3 USB2.0 connectors.
Her er det værd at lægge mærke til, at der er 4 RAM-sokler – i de fleste tilfælde er der kun 2 på Micro-ATX bundkort. De er farvekodede efter den sædvanlige logik: Hvis man skal have to RAM-blokke til at køre dual channel, skal de sættes i porte af samme farve.
Ved siden af RAM-soklerne findes IDE-porten, Floppy-porten, og et 24-pins ATX-stik til strøm. 4-pins ATX-stikket findes på den anden side af CPU-soklen, bag I/O-portene.
Pladsen omkring CPU-soklen er, som den skal være, så de fleste kølere uden problemer kan monteres på processoren.
Og til sidst I/O-portene, der som nævnt i specifikationerne er:
Anmeld
Information