Bundkort, AMD d. 02. juli. 2007, skrevet af Stensgaard 0 Kommentarer. Vist: 9693 gange.
Software er der ikke meget af til Foxconn A690GM2MA-8KRS2H – ud over alle de nødvendige drivere nå man nøjes med et overvågningsprogram til bundkortet, opdateringsprogram til BIOS og drivere, og Norton Internet Security.
Overvågningsprogrammet Fox One virker faktisk rigtig godt. Det kan overvåge temperatur, frekvenser, spændinger og blæsere, og man kan også styre blæserne – det fungerer faktisk ganske godt.
LiveUpdate kan bruges til at opdatere drivere og utilities, og så kan det både opdatere og tage backup af BIOS – fint lille program.
Til sidst er der Norton Internet Security, som kan styre alt, hvad der har med sikkerhed og antivirus at gøre.
BIOS på Foxconn A690GM2MA-8KRS2H er af AMI typen, med et layout de fleste kender. Det meste af den er ret nem at finde rundt i, men der er nogle steder, hvor indstillingerne ikke giver sig selv. Og som tidligere nævnt er der ingen form for manual, hverken i bundle, på CD eller på hjemmesiden.
Første menupunkt hedder Standard, og her finder man kun dato og tid, og ikke meget andet.
Næste punkt er Central Control Unit, hvor man styrer det, der har med overclocking at gøre. I Clock Generator Settings kan man øge frekvensen til reference clock og PCI-Express, begge op til det dobbelte af normalen.
Det kan dog ikke bruges til så meget, for i Foxconn Feature, som styrer spændingerne (logisk?), kan man kun øge spænding til Northbridge og RAM, ikke til CPU.
Næste punkt er Advanced BIOS Features, hvor man kan indstille de forskellige ”småting”, der har med boot at gøre – heriblandt Boot Sequence, og om man fx vil have et logo eller den klassiske post-screen, når man starter computeren.
Herefter har vi Advanced Chipset Features, som i denne BIOS rummer en hel del. AMD 690G/690V Configuration styrer indstillingerne for onboard grafik og PCI-Express portene.
I Internal Graphics Configuration kan man slå den indbyggede grafik til og fra, man kan vælge mængden af RAM til grafikken, og man kan faktisk også ændre på frekvensen. PCI Express Configuration styrer hastigheden til PCI-Express portene.
Northbridge Configuration og herunder Memory Configuration styrer først og fremmest hastighed og timings på RAM. For at styre frekvensen, skal Memclock Mode sættes til Manual, mens MCT Timing Mode skal sættes til Manual for at kunne styre timings på RAM.
Næste punkt er Integrated Peripherals, hvor man stiller på de ting, der har med de onboard funktioner at gøre, blandt andet SATA, USB og lyd.
Næste menupunkt er Power Management Setup, hvor man stiller på alt det, der har med tænd og sluk af computeren at gøre.
PNP/PCI Configuration er stedet, hvor man stiller på det, der har at gøre med Plug and Play (altså ressourcer/IRQ), og med PCI og PCI Express portene, heriblandt om det primære grafikkort er PCI Express eller onboard.
Næste menupunkt er PC Health Status, hvor man blandt andet kan indstille blæserne til at justere deres hastighed efter, hvilken temperatur man ønsker.
Sidste punkt er BIOS Security Features, hvis indhold vist giver sig selv.
Anmeld
Information