Kassens indhold
Vores testeksemplar ankom med følgende i kassen:
- Adapter
- Strømkabel
- Quickguide
- Drivercd.
- 8-Cell batteri
Her er lige præcis det som jeg skal bruge for at komme i gang. Denne bundle skal dog ikke tages som udtryk for den færdig bundle. Ting som quickguiden og drivercd bliver helt sikkert lavet mere præsentable. Jeg afgiver derfor heller ikke karakterer på bundlen i konklusionen, da det ville være at bedømme på forkert grundlag.
Specifikationer:
Maskinen som ankom har følgende specifikationer:
- Skærm: 12,1” TFT Widescreen – Crystal Clear (1440 x 900 max opløsning)
- CPU: Intel Core 2 Duo T7300 @ 2.0 Ghz – FSB 800
- Chipsæt: Intel Santa Rosa 965GM – ICH8-M
- Grafik: Integreret Intel GMA 965GM med op til 224MB delt RAM
- Ram: 2 GB DDR2 667 (2*1GB)
- Harddisk: 160GB SATA 5400RPM
- Drev: MSI DVD RW SuperMulti
- Indbygget bluetooth
- Indbygget DVB Tv-tuner (tilvalg – kan skiftes med Robson-modul)
- Trådløs Netkort 54/300Mbit 4965AGN
- Windows Vista Home Premium 32-Bit.
- Dimensioner: 303mm x 231mm x 29mm (BDH)
- Vægt: 1.8 Kg
Maskinens specifikationer matcher det som Vega opgiver som værende deres Best Buy Pro udgave til 9.995,00 Incl moms. Og til den pris synes jeg egentligt at der er meget for pengene. Hvis man ikke har, helt så mange penge til en bærbar, tilbyder Vega også en Best Buy udgave. Den er identisk med denne maskine, pånær på 3 punkter. Det drejer sig om lidt mindre CPU, en 120GB SATA disk og endelig 1GB ram. Prisen på denne maskine lander på 8.645,00 Incl moms. Altså godt 1350,00 sparet. Og hvad der er sparet er tjent som man siger.
Som noget nyt har Vega 1221 også indbygget ekstra sikkerhed, gennem Windows Vista bitlocker teknologi. Kort fortalt går det ud på at skulle maskinen blivet stjålet, spærrer bitlocker simpelthen for adgangen til harddisken. Derved skulle alle dine data være utilgænglige. Men inden du glæder dig for meget, må jeg skuffe og sige at bitlocker udelukkende kan fungere med Windows Vista Ultimate. Og da dette testeksemplar er leveret med Home Premium, er det ikke medtaget i testen. Jeg synes dog alligevel at det skulle nævnes, da teknologien er meget spændende og helt sikkert er noget vi kommer til at se mere til.