Test: Logitech VX Nano

Styre-enheder d.  23. september. 2007, skrevet af Huddy 7 Kommentarer.  Vist: 13836 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Logitech.com
DK distributør: Logitech.dk

 Bundle

Når man åbner kassen, åbenbarer tilbehøret sig straks - og der er faktisk overraskende mange ting, efter min opfattelse.Der er naturligvis musen selv, samt den obligatoriske USB-modtager og 2 styks batterier fra Duracell. Værd at bemærke er, at der er plads til 2 batterier i stedet for "Revolutions" ene; hvilket sikrer en forlænget batteritid.

Af overraskelser iblandt tilbehøret kan blandt andet nævnes en pose, til når musen skal transporteres, plus en USB-forlængerledning, beregnet til tilslutning af stationære computere - da man så ikke skal helt om til USB-portene hver gang, musen skal tilsluttes. Smart.

 

Design

Rent designmæssigt, har produktet ikke ændret sig radikalt fra den tidligere "Revolution"-model - og så alligevel lidt. Musen er nemlig blevet formet således, at den også kan bruges af venstrehåndede; forstået på den måde, at den, undtagen de 2 knapper øverst til venstre, er symmetrisk opbygget. Derudover lader det til, at både batteriindikatoren og zoom-knappen er blevet sløjfet. Der er dog stadigvæk en søg-knap, som man eksempelvis kan indstille, til at agere som genvejstast til Google.

Under musen er det også lidt spændende sager. Batteridækslet kan man få af, ved at trække knappen ved siden af dette, hen imod musens bagende. Når dette ikke er på, er der åbent ind til batterikammeret, hvor de 2 batterier skal placeres. Lige ved siden af, kan man også gemme den lille "nano"-modtager, ved at skubbe den ned i det dertilhørende hulrum. Når man skal have den op igen, trykkes der naturligvis på den røde "eject"-knap - såre simpelt. Til højre for eject-knappen sidder forresten tænd/sluk knappen.

Erroneus
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-09-2007 10:53:50
Svar/Indlæg:
673/19
Lækker, får helt lyst til at udskifte min V400 bare pga. den nano usb dims, det er sq smart nok :)


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
27-09-2007 16:54:24
Svar/Indlæg:
14079/622
Ja det er altså en smart modtager. 🙂


1holmes
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-12-2007 10:24:06
Svar/Indlæg:
1375/88
Jeg kunne godt tænke mig, at høre om der er nogle der har fået nogle erfaringer med denne, da det jo er hved at være et stykke tid siden den kom på markedet.
Jeg overvejer selv at købe den til min notebook, men er ikke helt sikker på om det vil være det bedste, i forhold til min hånd størrelse. I forvejen har jeg MX Revolution, til den stationærer, og må sige at den er jeg yderst tilfreds med.

Men kom glad med jeres erfaringer.


arsenio3d
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-05-2008 18:27:06
Svar/Indlæg:
2823/238
Har lige bestilt 1 stk. så om et par dage kan jeg skrive om den her i tråden.


jakob3k
 
Superbruger
Tilføjet:
08-02-2009 21:29:06
Svar/Indlæg:
440/3
#4
Hvem har du bestilt den hos? Umiddelbart virker det ikke til, at det er et hurtigt firma..!? 😛 😀


arsenio3d
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-02-2009 22:58:53
Svar/Indlæg:
2823/238
# nej det er nok mere mig, der helt har glemt denne tråd 😛

Kort og godt: den er genial 😀

Udover frem tilbage knapperne som man skal vænne sig til, er den super lækker, den virker på alle overflader, selv på min dyne, og på frotté sengetøjet.

Dens modtager er vildt lille, og den materialer er bare lidt bedre end andres...


jakob3k
 
Superbruger
Tilføjet:
08-02-2009 23:09:48
Svar/Indlæg:
440/3
#6
Cool! Tak for det hurtige svar. 🙂

Så venter jeg bare lige på, at der kommer en netbook med stort batteri, indbygget 3G, samt dual core Atom. Sådan én sammen med denne mus ville være GENIAL! 😀