Disken
Tager man et kig på diskens forside, kan man
se det er en SAS disk af mærket Seagate.
Ser man på diskens anden side, kan man se den oser af kvalitet og masser af chips til styring af data. Da det er en server disk, også kaldet en 24/7 disk, skulle den ikke være til at slide op. Og det til trods for omdrejningstallet, som ligger på 15.000 omdrejninger pr. minut. Støjmæssigt vil jeg sige, at den støjer en smule mindre end en Raptor disk - så det er klart positivt.
På fronten er der en lille lysdiode, som lyser grønt, så man kan se om den er korrekt tilsluttet; smart lille detalje. Seagates Cheetah serie skulle endvidere være den første disk, der bryder 100MB-barrieren. Disken kan fås i tre størrelser: En 73,4Gb, 146,8Gb og til sidst en på 300Gb. Specifikationerne på disse er næsten identiske, udover størrelsen selvfølgelig.
Yderligere info kan ses på seagates hjemmeside.