Test: Silverstone Temjin TJ10S

Kabinetter d.  28. september. 2007, skrevet af DTU_XaVier 14 Kommentarer.  Vist: 14399 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: SilverStone
DK distributør: Highpoint

Montering

Begge sider skal af kabinettet før man kan få bundkort-pladen ud, og altså kan installere sit hardware. Og da man alligevel skal ind og skrue sine 5,25" drev på plads, er dette ikke noget minus i sig selv. Da det hele også foregår med fingerskruer, er der ingen problemer.

På TJ09-versionen havde jeg store problemer med at få min strømforsyning på plads. Om det var fordi min NorthQ-strømforsyning er for stor på en eller anden led, eller om det var en fejl fra fabrikken, skal jeg lade stå usagt, men problemet var i hvert fald ikke til stede i denne omgang, så denne gang var der ingen problemer.

Harddiskene var lige til. Og så alligevel ikke. Grundet den specielle montage med gummi, skulle der bruges nogle mindre skruer end ellers. Disse var naturligvis lagt ved, men der stod absolut intet om dette i manualen, og det var kun fordi jeg har arbejdet med TJ09 at jeg vidste der skulle specielle skruer til. Derudover fungerer det rigtig godt.
Endnu engang viser mit bundkort dog fra sin værste side, og nægter mig, at have mit DVD-drev og min IDE-harddisk sat til samtidig, da der kun er en IDE-port, og de sidder for langt fra hinanden. Dette er dog ikke kabinettets skyld, og trækker ikke ned.

DVD-drev foregik på klassisk manér, med skruer. Dette er ikke et utroligt stort minus, men skinner er efterhånden standard, og letter installationen betydligt. Men da man alligevel har begge sider af, og sikkert har en skruetrækker ved hånden alligevel, er det begrænset hvor besværligt det er. 

Her er det hele så installeret, og det gik legende let. Det største forbrug jeg havde af tid var at pille mit eget kabinet fra hinanden.

Her kan man virkelig se hvor meget plads der er i dette kabinet. Mit grafikkort er siden sidste test blevet opdateret til et 8800GTX, og som vi alle ved er det ikke hvad man på nogen måde kan kalde "småt". Kabinettet klarer dog dette, og mere til, med glans.

 


 

Test

Testen kommer til at foregå på en lidt speciel måde, da jeg i denne omgang, som med TJ09, vil koncentrere mig om grafikkortets temperatur, da det tydeligvis er denne kabinettet er designet omkring.
Desværre har jeg ingen direkte sammenlignings-grundlag, da jeg ikke har testet andre kabinetter i den tid jeg har haft mit 8800GTX.
Jeg vil dog stille det op mod mit Antec Plusview II, der som køling har 2 80mm blæsere i fronten (med det klassiske blæser->harddisk->grafikkort design), samt en i siden og en 120mm blæser bagtil. Derudover har det strømforsyningen i toppen.
Testen vil blive udført med følgende hardware:

Bundkort: MSI P965-Platinum
CPU: Intel Core2 Duo E6600, overclocket til 3,1GHz (345MHz*9)
Køler: Scythe Mine
RAM: 2GB (2x1) Corsair PC6400 Cas5 RAM, overclocket til 517MHz (1034Mhz DDR), timings 5-5-5-15
Grafikkort: Inno3D 8800GTX, overclocket til 620Mhz på kernen og 1900MHz på RAM
HDD: 1x160GB Hitachi DeskStar 8MB cache, 7200rpm
PSU: NorthQ 4775-500S 500w

Jeg vil i testen måle Idle og load-temperaturer for de to kabinetter. Idle måles i Windows, efter 10 minutter.
Load måles ved at køre programmet ATI-tools stress-test i 15 minutter. Herefter aflæses temperaturen. Temperaturen måles ligeledes igennem ATI-tool.

 

Som man kan se på grafen, falder temperaturen både i Idle og Load med helt op til 5 grader. Dog rykkes der ikke så meget ved forøgelsen i temperatur, hvilket nok har mere at gøre med, at grafikkortets køler trods alt ikke udskiftes, og at TJ10 ikke har nogen blæser i siden. Dog bringes temperaturen ned på et ganske behageligt niveau, specielt for et 8800GTX. Temperaturene er en anelse højere end de fleste er vant til, men 8800GTX bliver simpelthen bare små-lunt.

 


 

Støj

Der er ikke så meget at sige om kabinettet i støjsammenhænge. At det udelukkende er udstyret med 120mm blæsere sikrer et lavt støjniveau, og harddiskburenes gummi-lag forhindrer at harddiskenes vibrationer bæres over i kabinettet. Alt i alt en meget lydsvag løsning, der kun ville kunne forbedres ved at nedsætte spændingen til blæserne.
På en skala fra 1-5 vil jeg give det 2, da der trods alt opstår en susen.

 

Anonym20219355916
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-09-2007 11:03:10
Svar/Indlæg:
6181/270
hvad er meningen med at smide psu'en nederst i kabinettet.

det må da give folk kvaler om kablerne kan nå strømstikne på bundkortet


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
29-09-2007 11:26:42
Svar/Indlæg:
4741/1690
Det er ikke noget nyt med PSUen i bunden Silverstone har gjort og også Lian-Li har gjort det på udvalgte modeller..

Og grunden er at der så i toppen er plads til en tripple radiator hvis man vil bruge kabinettet med vandkøling.


Huddy
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-09-2007 11:44:00
Svar/Indlæg:
1881/217
Måden Lian-Li har gjort det på, er at lave et rum, hvor man kan skjule strøm kabler til harddiskene samt der kan laves et air-flow hen over harddiske som så suges ud af PSU´en - ret genialt 🙂

Ud fra testen, kunne det godt tyde på, at jeg skal ud og købe kabinet igen 😛


Assassin
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-09-2007 12:37:25
Svar/Indlæg:
1081/37
#2 Jeg har selv et lian der er lavet til vandkøling og der er plads til 1 120blæser og radiator til at blæse ud bag i ved siden af bundkorten, og så er der plads til en 120blæser og radiator i toppen ved siden af strømforsyningen.

Jeg tænkte på ser det ikke ud som om der er lavet plads til det samme bare en til 120 blæsere med tilhørende radiator i toppen på den der du man har 3 120blæsere med tilhørende 120radiator i det der kabinet uden at man skal modificerer det?


Miccim
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-09-2007 13:20:58
Svar/Indlæg:
3233/128
Vandkøling er lavet til at man IKKE skal bruge blæsere basta! 😛 Jeg kan ikke se ideen med at sætte vandkøling på maskinen og så sætte blæsere foran vandkølingen til at larme igen? Bare køb noget ordentligt vandkøling så er det problem løst. 🙂

Nå til kabinettet: Jo det er faktisk helt fedt synes jeg..


Emze
 
Superbruger
Tilføjet:
29-09-2007 15:13:42
Svar/Indlæg:
666/100
... Er det bare mig.. Eller er dette kabinet ikk blevet testet en gang??


Huddy
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-09-2007 15:15:50
Svar/Indlæg:
1881/217
#6

Nok bare dig 😛 😉

Det er modellen mindre der er blevet testet 🙂

http://hwt.dk/literature.aspx?...


Emze
 
Superbruger
Tilføjet:
29-09-2007 16:26:38
Svar/Indlæg:
666/100
# ok heh

Men er der overhovedet forskel på de 2 ??

Uppsss... Heh 😛 Min Fejl 😛 😉 Sorry


Stensgaard
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-09-2007 16:28:27
Svar/Indlæg:
2620/327
#8 Det er noget af det, der bliver skrevet om i testen 😉


The_Dare_Devil
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-09-2007 07:05:23
Svar/Indlæg:
422/58
Hvilket kamera bliver brugt til at tage billeder med?


DTU_XaVier
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-09-2007 15:55:34
Svar/Indlæg:
2786/120
Et Canon Ixus på 7,1MP i den her omgang, jeg jeg ved godt et par af billederne ikke faldt s heldigt ud... Jeg er ikke Danmarks bedste fotograf, underlige nok 😛


Fiddoo
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-09-2007 17:02:30
Svar/Indlæg:
1293/104
De er vel taget en sen fredag aften.... 😛

Har iøvrigt et TJ-05S 🙂


DTU_XaVier
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-09-2007 17:07:14
Svar/Indlæg:
2786/120
#12 Faktisk en god søndag eftermiddag... Jeg skal nok bare lære at tage ordentlige billeder 😛
Mon man ikke skulle låne faderens 10mp kamera næste gang? Joh, hvorfor ikke 🙂


mfcods
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-10-2007 01:12:14
Svar/Indlæg:
4222/223
Jeg sad lige og kiggede artiklen igennem og tænkte at det var ved at være på tide at få sig et nyt kabinet. Nu har jeg kun haft 3 slags hvoraf 2 af dem har været den samme model. Nemlig de store dragon fra chieftec.

Efter at ha tjekket målene efter på silvertstones site tænkte jeg at jeg gerne ville købe det,MEN. Hvor ved jeg ikke. Er der nogen man kan købe det igennem eller skal man satse på en udenlansk butik. For jeg fandt det hos inter-data.dk
Men det ser ikke ud som om at man kan købe hos dem, eller også er det mig der ikke kan se knapperne.

EDIT: Så lige at inter-data.dk kun er distrubutør