Test: Trendnet TEW-633GR og TEW-624UB

Netværk d.  28. oktober. 2007, skrevet af Klavs S 0 Kommentarer.  Vist: 19590 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: TRENDnet
DK distributør: TRENDnet

Interface

 

Lad os se nærmere på routerens interface.

Trendnet følger standarden med konfiguration via et web-interface, der nåes fra browseren. Default adresse til routeren er 192.168.10.1 og ikke 192.168.1.1 som mange andre producenter (Linksys, ASUS, m.fl) benytter.

Trendnet har i høj grad bygget deres brugerinterface op omkring guides, der hjælper brugeren til nemt og hurtigt at få konfigureret sin forbindelse. Ønsker man ikke at bruge guiden er der dog som hovedregel en mulighed for manuelt at sætte tingene op.

Således er der også en guide til internetopsætningen og en guide til opsætning af sikkerhed på et trådløst netværk.

Den trådløse del kan naturligvis sættes op manuelt og Trendnets menu er overskuelig for de mere erfarne. Nye brugere kan godt få lidt besvær med opsætningens mange menupunkter, men Trendnet tilhører bestemt ikke de værste hvad opsætning angår.

I samme menu kan sikkerhedsniveauet også indstilles. Der kan vælges imellem WEP, WPA og WPA2. Naturligvis kan der vælges imellem en Radius-server eller en Pre-Shared Key.

Routeren tilbyder mulighed for at routeren benyttes rent som adgangspunkt og routerens egen ip-adresse kan ændres.

DHCP er naturligvis også muligt, således at routeren selv tildeler IP-adresser til netværkets enheder.

Mere avanceret er der mulighed for at give forskellige applikationer specielle regler igennem routeren.

Trendnet markedsfører selv routeren som en gaming router og derfor kan det ikke overraske at man for mulighed for at lave specielle regler til spilapplikationer.

Streamengine giver mulighed for QoS og for at routeren selv prioriterer trafik. Eksempelvis kan dette være smart ved spilapplikationer, hvor denne trafik kommer forrest i køen.

Routeren har naturligvis indbygget firewall, der kan slåes til og fra efter behov.

I stil med Streamengine, så tilbyder routeren WISH (Wireless Intelligent Stream Handling), der prioriterer trådløs netværkstrafik til forskellige trådløse enheder.

Firmwareinformationen er nem at finde, men vi kunne dog godt bruge at firmwareinformationen vises på alle sider som Linksys gør det. Dette kan lette arbejdet for en IT-supporter, der skal afhjælpe et problem uden at sidde foran enheden.

Trendnet har en rigtig fin generel oversigtsside over enheden.

Og en direkte supportmenu er også en fiks detalje.