Test
Testmaskinen består af:
eVGA 680i SLI bundkort
Intel E6850 cpu
BFG 8800GTS OC 320MB
OCZ 600W PSU
WD 40GB SATA harddisk
2x1024MB Corsair Dominator PC-10000
Programmer:
3Dmark06
SuperPI 1.5XS 1M
Crysis demo
For at få et billede af hvor meget eller hvor lidt man får ud af at anskaffe sig et sæt vanvittigt hurtige ram har jeg kørt et par tests både ved standardhastigheder og med cpu'en overclocket til 450fsb@4GHz. Som bekendt er den eneste måde man for alvor kan hæve ram båndbredden på et Intel system ved at hæve frontside bussen.
Vi starter med alle indstillinger på standard, dvs 333fsb på cpu og ram på 1250MHz. Derefter skruer jeg ned for hastigheden til 800MHz mens jeg strammer timing op til 3-3-3-6 2T. Så får vi forskellen mellem vores PC-10000 og et sæt superhurtige PC-6400, og læg mærke til at jeg ikke formaster mig til at køre 1:1 ratio mellem cpu og ram, da det helt sikkert vil give en lille nedgang ydelsen.
Jo, der er skam lidt at hente på båndbredden. Der er lige under 2% mere i et sæt 1250MHz ram. Betydningen for den samlede ydelse på systemet er dog til at overse.
Som det kan ses på 3Dmark testen så har det en lille indflydelse, men du går ikke pludselig 500 point op i score fordi du har verdens hurtigste ram i maskinen.
Heller ikke SuperPI lader sig imponere synderligt.
Under 0.1sek i forskel på PC2-6400 CL3 og PC2-10000 CL5, og havde vi haft et sæt PC-8000 CL4 så havde billedet været ca det samme.
For at få lidt mere gang i sagerne fyrer vi op under cpu'en så den kommer op på 450fsb og dermed 4GHz. Det er ikke muligt at ramme 1250MHz helt præcist, så testen ar lavet ved 1237MHz på ram for at vi kan referere til tidligere tests. Sammeligner vi båndbredden på vores PC-10000 med andre modeller ser det således ud.
Corsair PC-10000 lægger sig i front med en pæn margen selv om både Patriot og CellShock rammene er clocket højere. Det viser at Corsair rent teknisk har lavet et rigtig fint stykke arbejde, og at multi-layer designet er effektivt.
Ser vi på 3Dmark06 scoren igen ser det nu således ud.
Til sammenligning har jeg kørt testen med timings på 4-4-4-12 også, og som det ses er der stort set ikke forskel.
Og SuperPI igen -
DDR2-1000 taber med 0.007sek. Kan vi lynhurtigt blive enige om at det står så godt som lige.
Jeg har også kørt en tur med den indbyggede timedemo test i Crysis demo'en for DDR2-1237 og DDR2-1000 indstillingerne, og der er ingen som helst forskel i frames per sekund. Jeg får - med auto detect settings i spillet - nøjagtig 74.12fps for begge gennemløb. Altså er Crysis ikke ret følsom over for din ram båndbredde, og det gælder iøvrigt de fleste spil på markedet. DOOM3 motoren er lidt mere følsom, men ligefrem bruge det som argument for at investere i disse ram er nok at stramme den.
Kan de så overclockes. Som om 625MHz ikke var nok ! Men svaret er nej - der er ikke mere at hente. jeg har prøvet på 1280MHz med der er næste trin på dividerstigen og 2.5Vdimm, og der blev systemet ustabilt under Crysis demoen og slukkede ned. Vi kører med andre ord helt ude på kanten af det teknisk mulige, og det vil nok også primært være folk der presser deres grej til kanten der vil have interesse i PC2-10000 ram. Til gengæld kan de så følge med op i skyerne når man klemmer sin E6850 op over 5.6GHz !