Test: Point of View 8800GT

Grafikkort, NVIDIA  d.  15. december. 2007, skrevet af JacobHL 11 Kommentarer.  Vist: 14370 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Point of View
DK distributør: Fourcom

 

Innovation/ teknologi

 

Geforce8800GT er på mange områder et mystisk kort. Normalt plejer GT at være GTS lillebror, men det er langtfra tilfældet her. Det vigtigste punkt er at det er en helt ny grafikchip det hedder G92. Den der sidder på de gamle 8800-kort hedder G80 og har rigtig mange kritikpunkter som G92 har rettet op på.
G92 har ligesom den resterende Geforce8-familie DirextX10.0-egenskaber, hvilket indebærer den nyeste shader4.0 som er med til at give mere virkelighedstro grafik.

 

 

 
 
 

 

8800GT har 512MB ram og 256bit ram-kredse. Den gamle serie af Geforce8800-kort havde skæve hukommelses-tal som 320og 384bit hvor man havde øget båndbredden til rammene, og samtidig med kunne spare omkostninger til dyre hurtige ram-chips.
Nvidia har i denne omgang valgt at satse på nogle lidt hurtigere ram-chips (som er blevet billigere siden sidste år) og kan derved skære ned på antallet af ramblokke og igen have et simplere print-design. Derefter har man satset på den nyere 65nm-teknik der gør chipsne mindre, hvilket spare på udgifterne til rå-materialer.

 

 

 

Det nye og spændende kommer til udtryk herover. Unified Shader gør at flere slags beregninger kan varetages af den samme del i chippen. Det gør absolut ikke chippen mindre, men til gengæld langt mere effektiv, da den altid vil være fuldt optaget. Unified shader kan kun bruges til effekter, og gamle ord som pipelines, ROPs osv. eksisterer stadig i bedste velgående. Vi ved reelt ikke om der er 128 eller 112 shader-units på G92-chippen, ligesom at vi stadig er i tvivl om der er 32 eller 28 pixel-pipelines. GT har henholdsvis 112 og 28, men kunne sagtens ha fået deaktiveret nogle af dem. Bl.a. går der rygter om et kommende GTS-kort på G92 der skulle have 128 shaderunits.

 

 

 

Derudover har nVidia indført en slags Hyperthreading kaldet GigaThread, som vi kender fra de gamle Intel Pentium 4 cpu'er. Grafikkortet kan arbejde mere flere tråde ad gangen, og bliver dermed endnu mere effektiv.

 


Yderlige egenskaber

 

 


PureVideo HD er nVidia’s ord for video-dekodning. Geforce8-serien har selvfølgelig PureVideo egenskaber, der nu er blevet udvidet med en HD-betegnelse. PureVideo beskriver bl.a. muligheden for HD-dekodning der med det nye Digitale TV, HD-DVD’er og BluRay-Diske’er er muligt. Med Geforce8800 er det også muligt at se AACS-beskyttet indhold (kopibeskyttede medier), der tidligere kun har været forbeholdt enkelte grafikkort. PureVideo HD udvider derudover med forbedret støjreduktion (HD noise reduction) og skarpere kanter (HD edge enhancement) som noget nyt er der også understøttelse for HD-video komprimering hvilket var noget som G80-chippen manglede, men som resten af Geforce8-serien har. Dette har G92 nu også.http://www.nvidia.com/page/purevideo_support.html

SLi  De største nyere nVidia grafikkort understøtter SLi. Kort fortalt betyder det, at hvis man har et bundkort der er SLi-mærket kan man bruge to ens nVidia-grafikkort, og udnytte deres samlede kræfter på en skærm. Vi snakker om Geforce7100GS og større.

 

 


FSAA står for Full Scene Anti Aliasing, og er med til at give en fiktiv højere opløsning end det ellers ville være muligt. En egenskab der især er en fordel på fladskærme der kun har en til to ægte-opløsninger. 4x, står for 4 gange så mange pixels, og det giver sig til syne på skærmen som få eller ingen blinkende pixels, og ingen ujævne og hakkede kanter. Geforce8-serien har derudover flere typer. Den nyeste er CVAA, der udvider den gamle form til 8 og 16x uden at gå på kompromis med billedkvaliteten, og stadig med fornuftig ydelse.

 

 


Texture-Filtrering Er en egenskab der er på næsten alle grafikkort. Idéen er at man oprindeligt har opbygget computerspillene for den bedste ydelse. For at grafikkortet får mindst muligt at lave, er detaljerne ikke så fine dybt i billedet som forrest. Det gør at overgangene mellem de dele med færre detaljer op til dem med mange, bliver meget tydelig. Og problemet løses med filtrering. Det nyeste hedder Anisotrofisk Filtrering og kan bruges af praktisktaget alle grafikkort efter år 2000. nVidia skulle til at bruge en ny løsning der giver meget høj kvalitet.

Quantum Effects En ny egenskab der kan lave Fysik-effekter sideløbende med grafikken, takket være den unified shader. Det gør at man reelt ikke behøver et Fysik-kort længere, men det vil også betyde at Fysik’en vil kunne sænke ydelsen på grafikkortet. Men klart et spændende tiltag.

Ascanius
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-12-2007 10:02:06
Svar/Indlæg:
725/128
Det var dog en ubrugelig test der her er lavet, for det første bliver det kun sammenlignet med Nvidia kort, ingen fra AMD.

For det andet kører alle disse NVidia kort med forskellige drivere, det vil sige det jo bare er en database i hiver frem af og ikke nogen reel sammenligning.

Grafikkort Point of View 8800GT Forceware 169.09

Sammenligning Asus 8800GT Forceware 167.26
Gigabyte 8800GTS-640 Forceware 97.92
MSI 8800GTS-320 OC Forceware 97.92
Twintech 8600GTS Forceware 158.18
Zotac 8600GT Forceware 162.18


Kort i bare har testet igennem tiden eller bare fundet på nettet?

Det er i min spæde vurdering bare for ringe og for billigt sluppet.

Totalt ubrugeligt.

🤡 🤡 🤡 🤡 🤡 🤡 🤡 🤡 🤡 🤡 🤡 🤡 🤡 🤡 🤡 🤡 🤡


CoffeeCan
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-12-2007 10:14:12
Svar/Indlæg:
3394/170
Tynd test...

Lav nu en temperatur test, smid det ATI kort i lige har testet ind i grafen, brug lige mere tid på layout, i stedet for bare at smide tre billeder i toppen. Pil dog toppen af køleren og skyd et billede..

Ja.. Ikke dårlig test, bare lidt tynd... 😕


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
15-12-2007 10:31:56
Svar/Indlæg:
4741/1690
#1
Ja, selvfølgelig er det kort som vi selv har testet, hvad tror du selv - har du nogensinde set os medtage resultater som er fundet på nettet.

De kort som vi modtager til test gennem tiden - er for lang tid siden sendt retur til producenterne, derfor er det fysisk umuligt altid at have alle kort testet med samme driver.
Og da det ikke er samme skribent som har siddet med både ATI/nVIDIA kortne er der medtaget de resultater som skribenten fysisk har haft i hånden.

#2
Tage køleren af kortet - dette er IKKE muligt, da der er en fysisk mulighed for at ødelægge kortet ved at pille køleren af og da de kort vi modtager skal sendes videre til andre test sites er det derfor desværre ikke muligt.

#1 + 2
Og hvis i to mener at vores test er så dårlige og ubrugelige synes jeg at i skulle sende os en ansøgning om at blive grafikkort skribent på Hwt - og så vise os hvor dygtige i er og hvordan en grafikkort test bør skrives.


The Boss


Ghe2
 
Superbruger
Tilføjet:
15-12-2007 11:42:05
Svar/Indlæg:
732/39
Rosenmeier er da ikke distributør af Point of View ?? er i sikker på det ikke er Fourcom der skulle stå....


JacobHL
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-12-2007 12:24:28
Svar/Indlæg:
1776/116
#1, #2
Som Boss siger har jeg valgt kun at medtage de benchmark resultater jeg selv har fået ved test af kort. Ikke at jeg ikke stoler på mine med-skribenter - men vores hardware er ikke ens, og det er vores software-setups heller ikke. En sammenligning med en anden driver, er nu engang bedre end en sammenligning mellem to forskellige systemet.

Ellers vil jeg mene at Boss har svaret ganske glimrende på resten af kritikken - men i er da velkomne til at søge ind som skribenter - så kan det være os nuværende skribenter kan få lidt pusterum en gang imellem 😉 😉


Notika
 
Superbruger
Tilføjet:
16-12-2007 15:40:10
Svar/Indlæg:
649/37
Jeg synes testen er okay.

Men ville man ikke kunne køre tests med en gammel driver, som alle kortene kan bruge, og så køre med en ny test for at vise forbedringerne i driveren?


Anonym20219355916
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-12-2007 13:17:43
Svar/Indlæg:
6181/270
hvorfor i pokker smider man billede af Henrik qvortrup på køleren? 😉 🤡


Ascanius
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-12-2007 18:53:15
Svar/Indlæg:
725/128
Det er godt nok latterligt at det ikke engang er med samme driver man tester, man kan slet ikke bruge test resultaterne til noget jo.


Miccim
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-12-2007 22:29:14
Svar/Indlæg:
3233/128
#8

Er du fuldstændig dum eller hvad?

Tag dog og brug hjernen lidt og læg to og to sammen. Kan du ikke forstå at det ikke kan lade sig gøre når kortene skal videre INDEN en ny driver er udgivet?

Mage til øfferi skal man lede længe efter...


Ascanius
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-12-2007 17:24:34
Svar/Indlæg:
725/128
Hvis vi alle skulle bruge hjernen ville der slet ikke være noget at skrive, for hvem ville så lave et review der vildleder mere end det vejleder.

Kan godt være du ikke forstår noget af dette, men det forventer jeg til gengæld heller ikke.

Vi har alle en standard, det her var så bare under min og JO man kunne have testet dette nye kort med den driver man nu kunne få sig og så teste de andre kort med den samme driver, det kunne fint lade sig gøre.

Om man har travlt eller ej og det med der bare ikke er nogen ATI kort sytes jeg heller ikke der holder en meter, det er bare for skrabet kun at vise noget fra en side af.

Begynder i også snart kun at teste Intel cpuer og kun intel og kun imod intel, altså helt uden AMD?

Fordi man ikke er enig behøver man ikke hverken at føle sig provokeret eller for den sags skyld at provokerer som du her har gjort imod mig, men det kommer alt sammen an på det med standarden igen, nogen har en, nogen har ingen.


Miccim
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-12-2007 23:23:23
Svar/Indlæg:
3233/128
#10

Du bliver bare ved var... Alt hvad du skriver ang test er forkert. Det giver ingen mening at teste med forældede drivere da kortene er optimeret og derfor vil yde dårligere med gamle driver og derfor ikke give et reelt billede.


Farvel.........