Test: Club3D Radeon HD3850

Grafikkort, AMD/ATI d.  14. december. 2007, skrevet af Huddy 16 Kommentarer.  Vist: 12709 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Club3D
DK distributør: DCS

Teknologi

RV670 er navnet. Navnet på den chip, der skal ryste det dårlige ry af AMD/ATi, firmaet fik med R600's strømforbrug og HD2900's dertilhørende støjniveau. Men hvad er det i det hele taget, der er specielt ved RV670? Kigger man på chippens opbygning, ligner chippen nemlig R600 på en prik. Og som sagt, virker R600 ikke umiddelbart, som det bedste udgangspunkt for en god GPU.

         
RV670 design                           R600 design

Men AMD/ATi har, som deres slogan "smarter choice" antyder, været smarte denne gang. For selvom RV670 næppe kan betegnes som værende revolutionerende, er den ikke mindre end en omvæltning ift. R600 rent praktisk. Først og fremmest er firmaet gået fra en produktionsteknologi med 80 nanometers transistortæthed, til bare 55nm(!), hvilket betyder en reduktion i kernens areal på intet mindre end 53%; også godt hjulpet af en optimering, som har gjort det muligt at skære 34 milioner transistorer fra.

Denne forbedrede produktionsteknologi har flere fordele. Chippen bliver bl.a. langt billigere at producere, da hver enkel chip jo så fylder 53% mindre på en wafer. Samtidigt giver halveringen af størrelsen på chippen, en stor reducering på op imod 50% i strømforbrug; og dét når vi taler HD3870XT - PRO-modellen som vi ser på i dag, bruger angiveligt omkring 20-30Watt mindre endnu.
Både mht. elregningen og miljøet er det jo en kæmpe fordel, men også varmeudviklingen bliver halveret, så det givne grafikkort bliver nemmere at køle ned, og dermed mindre larmende.

            

Som graferne ovenfor dokumenterer*, har det grøn-røde hold gjort yderligere for at spare på strømmen. Udover et rigtigt flot strømforbrug i 3D, især ydelsen taget i betragning, ser vi et helt ekseptionelt lavt forbrug i 2D. Sidstnævnte skyldes ikke kun den nye produktionsteknologi, men især at PowerPlay, som er en funktion der underclocker og undervolter GPU'en, er blevet integreret i RV670 - lidt som vi kender det fra Cool'nQuiet på AMD processorer. PowerPlay er dog en ren ATi-opfindelse, der før i tiden har været forbeholdt mobile grafikkort. Ikke desto mindre, hilser vi denne nye feature, der skærer ned på varme og larm, velkommen.

Her til sidst, inden vi kommer til de yderligere egenskaber, skal vi også lige introducere DirectX 10.1, som RV670 er den første chip til at understøtte. Iblandt ændringerne ift. DirectX 10.0 kan nævnes 32bit floating point præcision, fremfor 16bit. Derudover er der blevet ændret lidt på texturkomprimeringerne, og så har PixelShader 4,1 tilsluttet sig. Når alt kommer til alt, er der altså ikke den store forskel - så det sidste decimal kan altså sagtens undværes. Men det er nu meget rart at have det nyeste af det nye alligevel.

(pst.. også Crossfire er blevet opdateret. Læs mere for neden..)

*Ydelse/Watt-grafen skal udelukkende tages for vejledende, og er ikke nødvendigvis 
et billede af, hvordan ydelse/watt-billedet afspejles i alle spil og benchmarks.

Yderligere egenskaber

Nedenstående med undtagelse af UVD-afsnittet er venligst udlånt af red_martians

  
 
 
AVIVO HD

Er ATi’s ord for video-dekodning. Radeon HD2xxx-serien har selvfølgelig AVIVO-egenskaber, der nu er blev udvidet med en HD-betegnelse. AVIVO beskriver bl.a. muligheden for HD-dekodning der med det nye Digitale TV, HD-DVD’er og BluRay-Diske’er er muligt. Med HD 2xxx-serien er det også muligt at se AACS-beskyttet indhold (kopibeskyttede medier), der tidligere kun har været forbeholdt enkelte grafikkort. AVIVO HD, mest interessante egenskab er muligheden for tilslutning af HDMI. Generelt har det ikke være nogen umulighed tidligere, men HD 2xxx-serien tillader at streame lyd igennem grafikkortet og bundkortet uden brug af ekstra kabler. Selvom kortet ikke har noget HDMI-stik kan man via en speciel DVI til HDMI-adaptor fra ATi få overført lyden sammen med.
 
Unified Video Decoder (en opdateret del til AVIVO HD)
 
En spritny teknologi fra AMD/ATi, der er blevet implementeret på HD 2400 og HD 2600, og nu også HD3000-serien. Teknologien svarer på mange måder til den nyeste version af nVIDIAs Purevideo, der ligeledes er blevet integreret i deres mainstreamprodukter. ÚVD er baseret på ATi's Xilleon video processor , som var en 32 bit "system-on-a-chip" MIPS processor. Nu er den så blevet integereret i GPU'erne, til formål at aflaste CPUen og få videomateriale til at tage sig bedre ud.
UVD'en kan håndtere Blu-ray- og HD-DVD-videomateriale med bitrates op til 40Mbit/s, og kan teoretisk set dekode alt materiale indenfor H.264 og VC-1 video codec standarderne fuldstændigt uden CPU-kraft; hvilket konkurrentens PureVideo ikke er i stand til.
 
Crossfire

De nye Radeon grafikkort har den nyeste form for CrossFire som vi tidligere har set på Radeon X1950pro og X1650XT. Det tillader en full-duplex overførsel som gør at grafikkortene nu kan snakke sammen. Teknologien minder på mange måder om nVidia's SLi, hvor man forbinder grafikkortenene med hinanden inde i maskinen. Tidligere foregik det i gennem et DVI-kabel hvor et specielt master-card tog sig af at kode og sammenflette billedet fra det almindelige grafikkort med sit eget. 

2 stk RV680/HD3870X2 i CrossFire. 4 GPU'er i alt!

Men med HD3000-serien er der også kommet understøttelse for QUAD-GPU CrossFire, som dog umiddelbart kan virke lidt ubrugeligt, da bundkort med 4 PCI-Express x16 slots, i store træk ikke er til at opdrive. Alligevel er der en mening med galskaben - for ATi's næste flagskib, RV680/HD3870X2, vil være et kæmpe kort med 2 GPU'er på ét PCB. Og med Quad-GPU CrossFire, bliver det altså muligt, at sætte sådan 2 sammen.

 

FSAA

Står for Full Scene Anti-Aliasing, og er med til at give en fiktiv højere opløsning end det ellers ville være muligt. En egenskab der især er en fordel på fladskærme der kun har en til to ægte-opløsninger. 4x, står for 4 gange så mange pixels, og det giver sig til syne på skærmen som få eller ingen blinkende pixels, og ingen ujævne og hakkede kanter.
HD 2900 har standard op til 8xFSAA men en ny speciel type gør at man kan nå helt op til 16xFSAA (dog kaldet CFAA). Metoden er reelt lidt fræk, da den enkelte pixel bruger sine nabo-pixels til at beregne sin egen farve. Så det er reelt at snyde lidt, men må indrømme at det fungere ganske godt, og at ydelsen faktisk er god.

  

Texture-Filtrering

Er en egenskab der er på næsten alle grafikkort. Idéen er at man oprindeligt har opbygget computerspillene for den bedste ydelse. For at grafikkortet får mindst muligt at lave, er detaljerne ikke så fine dybt i billedet som forrest. Det gør at overgangene mellem de dele med færre detaljer op til dem med mange, bliver meget tydelig. Og problemet løses med filtrering. Det nyeste hedder Anisotrofisk Filtrering og kan bruges af praktisktaget alle grafikkort efter år 2000. Ligesom nVidia har ATi valgt at bruge en ny løsning der giver meget høj kvalitet.
Men går faktisk tilbage til den oprindelige metode, der var ganske tung, men utrolig flot. Så den er ikke ny, men flot gammel og langsom. Det nye er at grafikkortene nu kan håndtere at arbejde med så tunge beregninger uden at ydelsen falder voldsomt. I kontrolppanelen her den nye(gamle)-egenskab kvalitet, hvor den tidligere brugte metode hedder ydelse. 

Havok physic

Ligesom nvidia kan ATi’s unified shader håndtere fysik-beregninger uden ekstra grafikkort. Det gør at man reelt ikke behøver et Fysik-kort længere, men det vil også betyde at Fysik’en vil kunne sænke ydelsen på grafikkortet. Men ligesom hos nvidia lyder det som et spændende tiltag. Ligesom hos nvidia vil de blive den unified shader der skal håndtere dette arbejde. Indtil videre er det hos ATi oftest set som et ekstra grafikkort der alene tager sig af fysik-beregningerne. Fysik giver mere livagtige og naturlige bevægelser, samt at det kan håndtere langt flere bevægelelser end tidligere. Begge dele er meget lange og vanskelige beregninger der kan få selv den ondeste Quad-core til at blive stresset, men altså ikke et grafikkort.

CoffeeCan
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-12-2007 00:09:23
Svar/Indlæg:
3394/170
Lækkert kort, bruger mindre strøm end ATI's gamle mainstrame og mindre end 8600GTS som koster samme og har ydelse der langt bag efter ATI's..

Og så kan få en sapphire udgave til 999 kr!!!


Miccim
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-12-2007 00:51:55
Svar/Indlæg:
3233/128
Endelig kan man ånde lette op. ATI er tilbage på rette krus med et stærkt mainstreamkort som står helt alene i klasse. Tror der bliver solgt en del kort som må lune lidt i kassen hos DAAMIT. Jeg har altid været ATI mand, men at der er konkurrence er det vigtigste.... 🙂


Dude
 
Overclocker
Tilføjet:
14-12-2007 04:33:51
Svar/Indlæg:
581/1
"Alt i alt, et wollah sygt gangsta grafikkort, direkte fra 3D Club'en. Vi kvitterer med en ornli' syg guldaward - blingbling, tjtjing"

God stil der 😀

Jeg sidder hver gang jeg læser tests af det skide kort, og ærgrer mig over at jeg føler det nødvendigt at satse på mere ram, og derfor må ofre pengene på et 3870. Helt seriøst får man jo ornli syg ydelse for pebernødder, især hvis man køber det hos Komplett til en tusse.

Finfin test btw. Dog mangler der nogle oplysninger om opløsninger i en del af graferne. Fandt dog nogle hvorpå der stod 1280x1024, og gik så ud fra at alle var kørt i den opløsning.


Holst83
 
Overclocker
Tilføjet:
14-12-2007 08:38:36
Svar/Indlæg:
39/8
er der nogle der ved, hvordan det yder i forhold til 8800 GT ?


CoffeeCan
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-12-2007 08:48:42
Svar/Indlæg:
3394/170
#4 Yder en "del" mindre, koster også det halve og så kan du jo bare købe 2 og kører crossfire..


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
14-12-2007 10:52:31
Svar/Indlæg:
14079/622
->#3

Du har ret i, at der mangler oplysninger på nogle af graferne ja.
Alle tests er kørt i en opløsning på 1280*1024, da det anses for den mest gængse opløsning at køre i.
Men jeg er godt klar over, at en opløsning som 1680*1050 bliver brugt ret meget efterhånden. Så denne opløsning vil sandsynligvis også tilslutte sig, når jeg skifter testsystem her til Januar. :yes:

->#4

I næste test, hvor HD3850 så vil blive brugt som sammenligning, kommer 8800GT også med på graferne. Så der kan du jo se. 🙂


Anzelz
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-12-2007 11:36:03
Svar/Indlæg:
2343/272
Hehe ordentlig syg test 🙂


koenigimus
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-12-2007 12:21:11
Svar/Indlæg:
202/9
Det er det eneste mainstream kort på markedet p.t. alt andet bliver banket 100% i pris/ydelse i mainstream prisklassen. Dvs. 700-1200 kr.

Hvis ATI lige får styr på Crysis optimeringen, er det et endnu mere suverænt kort til pengene.

Efter min mening er det dog også atis eneste perle lige nu. Snakker vi 3870, så kan man ligeså godt købe 8800GT, der dog ikke rigtig kan skaffes.


Jailhouse
 
Overclocker
Tilføjet:
14-12-2007 16:10:47
Svar/Indlæg:
29/1
God test dér. Har selv købt et Sapphire 3850 og jeg kan kun bekræfte testens konklusion og sige at det er bang for buck. Med min OC 4300 til 3200Mhz og OC 3850 så scorer jeg 10500 i 3d Mark 06. Udmærket når man tænker på at processor og grafikkort tilsammen koster mindre end et 8800GT. Kører i BioShock alt i max (endda også global lighting) i 1680x1050 uden det mindste framedrop. Det er sgu imponerende og det samme er billedet med alle andre spil, undtagen Crysis. Håber driverne kommer efter det.

Men bestemt anbefalelsesværdigt hvis du fx. har et 7900GT i forvejen og gerne vil have et mærkbart boost til de nye spil.


lumske
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-12-2007 20:26:42
Svar/Indlæg:
3485/76
#0 jeg vil have dit job emillos 😛

all and all, this is another KICK ASS PRODUCT 😀


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-12-2007 20:29:53
Svar/Indlæg:
7263/260
Good work Emillos! 😛

fed artikel ..


anru2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-12-2007 13:35:12
Svar/Indlæg:
5891/423
#7 Det hedder Ornli syg gangsta test 🤣


jakob3k
 
Superbruger
Tilføjet:
15-12-2007 14:15:49
Svar/Indlæg:
440/3
Fin test. Dog er skriftfarven øverst i Lightsmark-billedet lidt dårligt valgt. Kunne man evt. skrive tallene inde i søjlerne i stedet?
Desuden undrer jeg mig lidt over, at Call of Duty 2 kører langsommere end Call of Duty 4... Er dette helt normalt eller er 2'er-testen kørt i højere opløsning?


#14
Riis
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-12-2007 20:55:03
Svar/Indlæg:
4657/53
jeg havde lige lidt dele og ville så lige bruge dem til noget fornuftig .
Så jeg købte sapphire 3850 til 999 bobs.
Jeg var noget overrasket over hvad den kunne og så til sølle 1000 kr .

Eneste minus jeg lige kan finde er at den blæser larmer lige rigligt og så bliver den 83 grader varm ved lidt COD 2.
Og det var lige meget om siden var på eller ej.

Så kan man jo sige at jeg har sarte øre . men det larmer så meget at den overdøver en Amd box køler på full speed .

Så der skal nok lige bruges lidt penge på en anden køler .
Men ellers er det et kup .


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
16-12-2007 16:55:41
Svar/Indlæg:
14079/622
Tak gutter. 🙂


->#13

Du har helt ret. Ikke alle resultaterne fremgår lige tydeligt pga. farven på skriften. Det kan godt være, at jeg skal til at flytte dem ind i selve søjlen.
Mht. CoD4, tror jeg bare, at grafikken er blevet optimeret en hel del, så det ikke kræver mere, trods grafikken er blevet pænere. Begge benchmarks er kørt i 1280*1024.

->#14

Jeg skal ikke kunne sige, hvorvidt der er forskel på de enkelte modeller. Men køleren på Club3D'et er i hvert fald super.


[G.N.U.]
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-12-2007 03:53:50
Svar/Indlæg:
2175/21
den nye mid-end konge til de fleste normale brugere...hvilke der er få af herinde :D