Den store format krig
Kampen om det nye medie til film og data er i fuld gang, og endnu er der ikke nogen der ser ud til at blive en sikker vinder.
Kampen er i dag meget mere end kampen om det nye film format. Det er også kampen om at blive den nye standard for PC- og konsol-verdenen og ikke mindst den sidste kan være en vigtig brik på vejen mod at finde vinderen.
Medierne:
HD-DVD og Blu-ray bruger en blå laser, der har en kortere bølgelængde end den røde der bliver brugt i DVD drev. Grunden til at dette skifte har været nødvendig er, at den optiske opløsning af noget aldrig er bedre end længden af den bølge man kigger med. Da blåt lys har en kortere bølge længde end rødt, så har det mulighed for at tilbagegive information om mindre størrelser end det røde lys kan. Derfor er der plads til mindre og dermed flere datapakker på samme disc.
Grunden til at man startede med at udvikle lasere med røde lasere og ikke blå, skyldte at det indtil for ganske nyligt var forholdsvis dyrt at lave blå lasere og størrelsen var også et problem.
Sony var de første der var på banen med et medie der brugte blå lasere helt tilbage i 2000. Men grundet nødvendigheden af et meget mindre overfladelag, så var disse meget skrøbelige og det var nødvendigt at have dem i en caddy, ligesom de første DVD-drev.
I 2002 præsenterede de 9 grundlægende medlemer af Blue-Ray Disc Association (Matsushita, Pioneer, Philips, Thomson, LG Electronics, Hitachi, Sharp, Samsung og Sony) deres projekt.
DVD Forum, der var ledet af Toshiba, var i tvivl om at de skulle satse på den dyere blå laser, ikke mindst pga datidens medier der var incompatible med DVD. De ændrede dog mening og senere i år 2002 var Toshiba og NEC klar med deres version af HD mediet, der blev vedtaget af DVD Forum som HD-DVD.
Ingen af lejrene var dog klar til, at skulle ud i endnu en format krig og kæmpede for, at finde et kompromis. Blandt problemerne var platformen for den interaktive del af medierne. Her hældte BDA mod en java baseret udgave, mens DVD forum gik i retning af Microsofts iHD(senere HDi). Krigen brød ud i sommeren 2005. Her valgte BDA at holde fast i at samarbejde med SUN og deres JAVA platform.
HP var de sidste der forsøgte, at mæle i sagen og dette kunne have gjort Blue-Ray til vindere, hvis de var gået over til HDi, men BDA stod fast.
Selvom BDA havde haft et forspring, så var det Toshiba der, i marts 2006, kunne levere den første HD-afspiller.
HD-DVD:
HD-DVD er lidt på samme måde som en almindelig DVD. Lagene ligger 0.6mm under overfladen. Dette gør at data er beskyttet mod at blive ødelagt.
Kapaciteten er 15GB for enkelt lag, 30GB for dobbelt lag og 51GB for det kommende tripel lag. Tripellags skiver skulle kunne bruges på alle eksisterende afspillere.
Der er lavet diske med op til ti lag. Disse 150 GB medier er dog ikke 100% kompatible med eksisterende afspillere.
Blu-ray:
Blu-ray adskiller sig lidt ved, at data lagene ligger tættere på overfladen. Dette, sammen med mindre beskyttelselag gør, at laseren kan fokuseres på et mindre punkt på skiven og givere derfor mulighed for større datatæthed.
Kapaciteten er på 25 GB for enkelt lag og 50 GB for dobbelt lag.
Selvom Blu-ray ikke har nogen tripellags diske godkendt, så har Hitachi lavet en disc på 100GB.
I starten var problemet med Blu-ray at de var skrøbelige, da datalagene lå tæt på overfalden. Dette er løst ved hjælp af en hård Coating der lægges på overfladen.
Hybrid diske:
De første afspillere der kan afspille begge dele er allerede på markedet, men der er andre måder at samle de to.
Warner Bros har annonceret Total Hi Def(Total HD), der er en disc med Blue-ray på den ene side og HD-DVD på den anden. Der er flere andre medier i støbeskeen, men det er endnu for tidligt at afgøre om de bliver realiseret.
And the Winner is...
Der er ingen tvivl om, at Blue-ray medierne har størst potentielle kapacitet og de er også foran på hastigheden. Dette giver Blue-ray en klar sejr som datadrev. Men det største slag kommer til at ske på film siden og her er det ikke så åbenlyst. Grunden til dette munder i sidste ende ud i at Blue-ray mediet ikke bliver udnyttet optimalt og BDA har valgt at sætte regionskoder på.
På lydsiden har Blu-ray fordel af understøttelse af nogle højere bitrates. På billedesiden burde der ikke være nogen forskel. Desværre er der flere Blu-ray udgivelser der bliver komprimeret med den mindre effektive mpeg2 komprimering frem for mpeg4.
En anden svaghed ved Blu-ray er at det ikke er alle drev der understøtter alle mulighederne. Blandt andet er PiP ikke standard og generelt er det udnyttelsen af interaktivt og ekstra materiale hvor HD-DVD er foran. Desværre er det ikke fordi at HD-DVD er meget nyskabende på dette område, faktisk er der ikke gjort mere ud af det end på DVD film, men derimod er det Blu-ray udgivelserne der ofte er meget mangelfulde på dette område.
Det der har givet blueray et forspring er PS3. Selvom Xbox er udsendt med HD-DVD drev, så bliver det kun udnyttet til film og xboxen understøtter ikke digital billedoverførelse.
Slaget er bestemt ikke afgjort og det er ikke sikkert at der kun kommer en vinder og i princippet heller ikke at det er nogen af disse to medier der vinder. Der er nogle teknisk overlegene medier i støbeskeen, men spørgsmålet er om ikke om de bliver lanceret for sent til at være med i kampen.
I USA er prisen for en standalone HD-DVD afspiller kommet ned under 100$ og dette skal nok være med til at sætte øget skub i salget og give den et forspring hvad almindelige afspillere gælder.
Dette kan være med til, at hjælpe med at indhente det forspring PS3'en har give BD hvad angår film salg.