Test: Edimax Nmax wireless USB adapter EW-7718Un

Netværk d.  14. marts. 2008, skrevet af Mads321 1 Kommentarer.  Vist: 11638 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Edimax
DK distributør: Shg.dk

Installation & Software

 

Vi starter med at slutte netværkskortet til computeren, og annullerer Windows pop-up vinduet, der fortæller en ny enhed er tilsluttet.

     

Den medfølgene CD-ROM bliver smidt i maskinen, og vi vælger Setup Utility, for at starte installationen.

     

I det første vindue kan vi vælge mellem "Edimax Configuration Tool" og "Microsoft Zero Configuration Tool". Vi vælger den første, for at installere Edimax's eget software, der giver os lidt flere muligheder ift. Windows' indbyggede håndtering af trådløst hardware. I det næste vindue kan vi vælge mellem "Optimize for WiFi mode" og "Optimize for performance mode". Vi vælger performance mode, da vi i vores test skal forbinde til en router der understøtter 802.11n. Skal man derimod forbinde til en router der benytter 802.11b, skal man vælge WiFi mode, da man ellers ikke kan være sikker på kompatibilitet.

 

Edimax Wireless Utility

 

Det første billede der møder os, er en oversigt over tilgængelige trådløse netværk i vores område. For hver enkelt router på listen, kan vi se signalstyrke, antal kanaler, krybtering, autencitet, og netværkstype. Vi finder vores egen router på listen, med det opfindsomme navn "default", og trykker på knappen "Add to profile".

         

Vi finder frem til fanbladet "profile" hvor vi finder vores router, som vi netop har tilføjet og trykker på knappen "Edit". I det nye vindue vælger vi under "Authentication Type" WEP og under "Encryption" vælger vi TKIP, da det er dette vores router er sat op til. Øverst til højre klikker vi på  "802.1x Setting", og endnu et nyt vindue kommer frem. Her sætter vi "Authentication Type" til EAP-FAST, og skriver de respektive identiteter og passwords.

Det var det. Vi har nu forbindelse til vores router med 128-bit data krybtering, og vores netværk er dermed godt rustet mod hackerangreb, og nysgerrige og tyvagtige naboer.


Vi fortsætter og kigger programmets yderligere features igennem.

          

På det første billede, får vi et overblik over signalstyrker og forstyrrelser, samt hvor hurtig vores forbindelse til routeren er. På det andet billede får vi statistikker over sendt og modtaget data. På det sidste billede finder vi WPS konfigurationen, som vi jo benytter i forbindelse med krybteringen af vores netværk.

    

De sidste to billeder vi skal kigge på er hhv. QoS og de avancerede indstillinger. I QoS indstillingerne kan vi bla. slå WMM til for at spare batteri på bærbare computere, og under advanced kan vi bla. indstille hvilken standard vores netkort skal køre med (f. eks 802.11n eller 802.11b).

 

Vi hopper videre til næste side, hvor vi skal teste vores EW-7718Un wireless USB adapter.

hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-03-2008 15:49:34
Svar/Indlæg:
7263/260
God test, den er meget smart faktisk 🙂