Den globale opvarmning forklaret
Global opvarmning sker når CO2 (kuldioxid) og andre gasser varmer jordens overflade helt naturligt, ved at tilbageholde solens stråler i atmosfæren. Denne proces er en nødvendighed for at jorden overhovedet er beboelig - altså en god ting. Problemet opstår når mennesket udleder flere af disse gasser, ved afbrænding af fossilt brændstof som kul, olie og gas, samtidig med at store skovområder bliver fældet og brændt af, der ellers naturligt omdanner CO2 til ilt.
Resultatet er, at vores atmosfære bliver tykkere og tykkere, og dermed bliver flere og flere af solens stråler fanget i atmosfæren, og vores planet bliver derved unaturligt opvarmet, og skaber ubalance i et system, der har virket upåklageligt igennem de sidste mange millioner af år.
Man har via. boringer i indlandsisen i Grønland, kunne måle på de små luftbobler der er blevet indkapslet i isen, for mere end 400.000 år siden, mængden af CO2 og luftens temperatur, for det nøjagtige tidspunkt isen frøs. På den måde kan vi altså genskabe en graf, der viser sammenhængen mellem atmosfærens CO2-indhold, og temperaturen helt frem til i dag.
Det er altså ikke svært at konkludere en vis sammenhæng imellem de to grafer. Man kan næsten være tilbøjelig til at sige de faktisk følger hinanden i tykt og tyndt. Kritikere vil sige det de hele tiden har sagt, nemlig at temperaturer (istider og varmeperioder), og CO2 indhold i atmosfæren, stiger og falder helt naturligt. Det kan man efter ovenstående graf, også kun være 100 % enig i, da den jo som sagt går over 400.000 år tilbage i tiden, og i hvert fald fire istider er tydelige at udpege.
Det er dog langt de færreste kritikere der tager skridtet fuld ud, og kigger på konsekvenserne i fremtiden.
Hvad vi ikke kan beregne, er naturligvis jordens temperatur ud i fremtiden. Derimod man vi meget nøjagtigt udregne hvor meget CO2 der er i vores atmosfære om 50 år, hvis ikke udledningen bliver begrænset, ift. hvad vi udleder i dag. Tidligere vicepræsident Al Gore, viser på ovenstående billede den samme graf (dog 600.000 år tilbage i tiden), som vi tidligere kiggede på, dog med den tilføjelse op til den første gule prik til højre, der viser hvor CO2-niveauet er i dag (år 2008), og den øverste gule prik viser hvor det ligger om 50 år, forudsat, at vi ikke mindsker CO2-udslippet. Hvis det højeste og laveste punkt på den første graf, viser forskellen mellem is- og varmetid, så er det skræmmende at se hvor højt CO2-niveauet ligger om bare 50 år fra i dag.
I lille Danmark forsætter vi med at slå varmerekorder, samtidig med at vejret i det hele taget bliver mere og mere ekstremt. Billeder af mennesker der står med vand til knæhøjde midt i deres dagligstuer, er efterhånden blevet noget vi som danskere, ikke længere kun oplever fra fremmede lande i vores nyhedsmedier. At vejret ændrer sig, har ikke kun konsekvenser for mennesker. Dyre- og plantelivet der følger en bestemt cyklus, har i mange tilfælde ikke nået at tilpasse sig det ekstreme vejr.
Antallet af dage med frost i Schweiz, er i de sidste 100 år, faldet fra omkring 80, til bare 20 dage om året. Dette har resulteret i, at 15 nye eksotiske dyrearter har fundet vej til landet, hvor de har overtaget andre dyrs plads i fødekæden.
Polarisen er nogle steder smeltet så hurtigt, at man er begyndt at finde isbjørne, der er druknet, efter i desperation at have sømmet rundt og ledt efter et sted at gå i land.
Områder med smittebærende insekter og dyr, bliver også større og større, i takt med at varmen stiger. Man har opserveret en udbredelse af myg, gnavere (rotter og mus), tsetse fluer, lus, alger, tæger, flagermus, fluer og snegle i hele verden.
Nye vira, samt vira som man mente var uddøde eller under kontrol, er begyndt at dukke op igen rundt om i verden, som f. eks legionærsyge, fugleinfluenza, ebola, SARS, multi resistent tuberkulose, malaria og West Nile virus.
Man er nu også begyndt at se arter uddø tusind gange hurtigere, end ved naturlig forsvinden.