Test: Global opvarmning & computere

Hvad gør vi?

Kyoto

11. december 1997 blev der i Kyoto, Japan indgået en aftale imellem verdens ledende nationer, med det formål at begrænse og senere nedsætte landenes udslip af CO2, og fem andre drivhusgasser. I hovedtræk går aftalen ud på, at det globale udslip af drivhusgasser skal reduceres med 5,2 % i forhold til 1990-niveau frem til perioden 2008–2012. Protokollen indebærer bl.a., at EU skal reducere sine udslip med 8 %, USA med 7 %, og Japan med 6 %.

Hvad er så konsekvenserne?

USA er det land, der udleder flest drivhusgasser, og netop USA har afvist at deltage i Kyoto-samarbejdet. Indien er heller ikke med i samarbejdet. Kina er på grund af sin status som udviklingsland ikke bundet til at reducere sin udledning af drivhusgas på trods af, at landet mængdemæssigt har den største udledning i verden. Det ser altså på nuværende tidspunkt ud til, at det kun er EU-landende, der både kan og vil leve op til aftalen.

Tyskland, som ikke ligefrem er det solrigeste land i verden, er blevet en af verdens førende på sol-energi, og omsætningen på denne er steget fra 450 millioner euro til næsten 5 milliarder euro på få år. Bønder får med statstilskud, mulighed for at omlægge en del af deres produktion til små solkraftværker. Selv om solenergi i dag, også udleder CO2 under fremstillingen og er relativt dyre ift. hvor længe det tager før man begynder at have overskud på investeringen, så er teknologien stadig ret ny, og udvikler sig hele tiden. AVA Solar er på vej med en ny type solpaneler, der i stedet for at anvende det dyre krystaliserede silicium, bruger cadmium tellurid, der skulle være ca. dobbelt så billigt at anvende i produktionen. Resultatet er også mere miljøvenlige paneler, hvor kun2 % ikke er anvendeligt til genbrug.

I teorien burde man kunne køre rundt i en bil, som f. eks en Tesla Roadster, uden at udlede så meget som et gram CO2. En ellert i en ny æggeskal? Nej! Tesla Roadster kan køre over 200km/t og accelererer fra 0 til 100km/t på små 4 sekunder, og kører omkring 350km på en enkelt opladning. Skal man køre i den uden at udlede CO2, så skal man dog være parat til at investere i vedvarende energi af en art, solceller, vindmøller el. lign. Lader man den op på fjernvarmestrøm, så udleder den dog stadig kun havldelen af den mængde, en alm. bil gør.

Hvorfor er vi så ikke alle sammen gået over til elektriske biler? Tjah, det er der sikkert lige så mange teorier om, som JFK’s død, men en af dem kunne være samarbejdet mellem de store bil- og oliefirmaer, der naturligvis ville lede enorme tab, i tilfælde af, at vi alle sammen skiftede til el-biler. Vi lader spørgsmålet stå åbent, men opfordrer vores læsere til selv at undersøge sagen nærmere.

RoHS

RoHS er en forkortelse for “Restriction of the Use of Certain Hazardous Substances in Electrical and Electronic Equipment", hvilket betyder begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. RoHS-direktivet forbyder brugen af farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr, som sælges i EU, fra 1. juli 2006 bla. bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom (chrom 6+)

WEEE-direktivet

WEEE er en forkortelse for “Waste electrical and electronic equipment”, hvilket betyder affald af elektrisk og elektronisk udstyr. Direktivet omhandler bla. at tilskynde producenter at fremstille så miljøvenlige produkter som muligt, at begrænse mængden af affald og at øge genbrug, genvinding og andre former for nyttiggørelse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr.

Mange af de komponenter der sidder i computere på det globale marked, er fremstillet i lande der ikke overholder nogle, eller alle af ovenstående aftaler. Det er et ret stort problem, for ved ikke at overholde aftalerne, så kan landende også konkurrere på et helt andet niveau. Det er altså i sidste ende op til forbrugeren, at undersøge hvor vidt den vare man overvejer at købe, er fremstillet under miljørigtige omstændigheder.

De fleste af os syntes bare det er fedt, når nye teknologier dukker op, og vi kan få lov at skifte vores dyrt indkøbte hardware ud. Langt de fleste af os, husker også at smide gammelt hardware på lossepladsen, så det kan blive skaffet af vejen på en ordentlig måde. Desværre forholder det sig ikke på samme måde på verdensplan, hvor lande som Indien og Kina er blevet gigantiske lossepladser, for det såkaldte ”e-waste”, som er fællesbetegnelsen for alt elektronisk udstyr, der bliver kasseret. Fattige mennesker i disse lande, brænder, smadrer eller koger elektronikken, for at udvinde ædelmetaller som guld og platin, uden at være klare over, at det der bliver til overs, indeholder en masse farlige stoffer. Det er hovedsageligt bly og cadmium der giver de største problemer. Bly er et giftigt metal som kan skade nerveforbindelserne (især hos småbørn) og forsage blod og hjerne lidelser. Cadmium optages let i organismen fordi det har mange kemiske fællestræk med det livsvigtige zink. Dertil bindes cadmium i visse biokemiske sammenhænge op til ti gange stærkere end zink, og er derfor notorisk svært at "rense ud" af kroppen igen. I sjældnere tilfælde kan cadmium forstyrre kroppen ved at indtage pladsen for andre stoffer som magnesium og kalcium. På kort sigt giver cadmiumforgiftning en række alvorlige symptomer, herunder dødsfald, og på længere sigt frembyder cadmium og dets kemiske forbindelser en risiko for en række forskellige kræftformer.

Tak til greenpeace for udlån af billede / Picture courtesy of greenpeace

I Indien gik man i år 2000 over til blyfri benzin, for at mindske forureningen med bly, men uden det ønskede resultat. Luften blev renere, men jorden indeholder stadig alt for store mænger bly. På Indiens mange hospitaler, er man begyndt at opservere folk med 10 gange mere bly i kroppen end man havde forventet.