Test: Logitech Squeezebox Duet

Lyd d.  21. april. 2008, skrevet af Pizzadude 4 Kommentarer.  Vist: 19321 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Logitech
DK distributør: Hasee.dk

Test

Softwaren er installeret på pc'en, og nu skal vi så bare have en forbindelse mellem Squeezebox og trådløst netværk. Selve opsætningen går meget nemt, faktisk nemmere end forgængeren. Først skal der sættes strøm til boksen, der skal forbindelse mellem boksen og anlægget og fjernbetjeningen skal lige stå og lade lidt op.

Så er det tid til at oprette de trådløse forbindelser, direkte på fjernbetjeningen søger man efter netværket, og de tilgængelige trådløse netværk bliver hurtigt fundet. Så er det bare at skrive sin adgangskode, og når denne er verificeret er der forbindelse. Selve boksen finder fjernbetjeningen også uden problemer, og vupti så er vi klar til at spille musik.

En af de store styrker ved den nye udformning af systemet, er at man kan tilkøbe flere bokse og slutte til systemet, som man så kan styre med samme fjernbetjening. Ved hjælp af fjernbetjeningen kan man tænde og slukke alle tilsluttede bokse, og fuldstændig styre hvad der skal spilles f.eks. i forskellige rum. 

Jeg må sige, at ideen med at smide et display på selve fjernbetjeningen i stedet for på boksen fungerer rigtig godt. Før skulle man kunne se boksen direkte, men nu kan man så sidde i sin sofa og styre det hele. Uafhængigt af hvor boksen er pladseret. Selve displayet er i farver, og det står faktisk rigtig flot og skarpt. Menuerne står flot på skærmen, og de er rimelig lette at finde rundt i. Skærmen giver mulighed for f.eks. at vise album covers, eller vise tilfældige billeder fra Flickr.

Selv om menuerne er gode, bliver navigationen forstyrret af at kommunikationen mellem fjernbetjening og computer til tider kan være lidt langsom. Nogle gange går fjernbetjeningen simpelthen i stå, og det kan tage nogle sekunder før den går ind i den menu du valgte.

At man har valgt at smide et scroolhjul på fjernbetjeningen virker en kende populistisk, og et forsøg på at gå Apple i bedene. Personligt er jeg ikke videre vild med den type navigation, men det er der så mange andre der er, så alt i alt kan man ikke fortænke Logitech i at smide et af slagsen på. Som før nævnt er jeg ikke videre begejstret for navigation med scrollhjul, og dette specifikke hjul er ikke med til at ændre denne opfattelse, men snarere at bestyrke den. For desværre er det en kende upræcist, og man kan derfor let komme til at scrolle for langt.

Ud over at streame musik fra din PC, har Squeezeboxen også en del andre funktioner. Du kan lytte til traditionelle netradiokanaler fra hele verden, eller bruge de mere personlige netradioer fra f.eks. Slacker.

Lydkvaliteten af internetradioerne er som sædvanlig ikke i top, men med streamet musik i lossless format som f.eks. FLAC, er det dog en anden sag. Med et ordentligt medie er lydkvaliteten faktisk rigtig god, hvilket som med forgængeren tyder på, at den indbyggede DAC i Squeezeboxen er  af god kvalitet.

Til dem som godt kan lide at modificere lidt hist og her, kan jeg fortælle at der er rig mulighed for dette, da alt til Squeezeboxen er baseret på open source. Og man kan derfor f.eks. lave sine egne plugins mm.

 

 

hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-04-2008 21:57:30
Svar/Indlæg:
7263/260
Lækkert design, kunne godt tænke mig sådan en. God test.


flywheel
 
Superbruger
Tilføjet:
26-04-2008 13:34:54
Svar/Indlæg:
24/1
Det er da en lækker lille pakke - med m4a support ville den være perfekt.

God vide om der på et tidspunkt kom en version med video support, det kunne jo gå hen og være mere strømmæssigt hemsigtsmæssigt, end at have en HTPC/MCPC.

Nå men jeg har et spørgsmål vedrørende softwaren - så vidt jeg kan se er det serversoftware det drejer sig om som hele skidtet streames igennem. Men kræver det et lokalt display, ja her tænker jeg primært på Perl versionen til UNI* ?


tipsen
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-04-2008 08:41:09
Svar/Indlæg:
197/63
Jeg har SqueezeCenter 7 kørende på en Synology DS-207+ (NAS) og den (selvf) ikke noget display tilknyttet - administration kan foregå via webinterface, fjernbetjening, telnet, ssh osv.


flywheel
 
Superbruger
Tilføjet:
30-04-2008 11:13:28
Svar/Indlæg:
24/1
OK, genialt - takker