Layout / Design
Ved første øjekast ligner Brother DCP-9040CN faktisk enhver anden kontorprinter. Førstehåndsindtrykket er præget af grå farve og anonyme taster, men kigger man ordentligt efter, kan man se papirindtaget i toppen til kopifunktionen - det tegner helt godt alligevel.
På højre side af maskine ses ventilatorhullet. Maskinen larmer en del under opvarmningen, men derefter er den faktisk forbavsende støjsvag. I bunden ses også ON/OFF knappen. Bemærk også logo'et med de to mænd. Ja, den er så tung!
Bagsiden rummer klappen til at tage papir ud der har sat sig fast. Den placering kan der ikke rigtig rokkes ved. På bagsiden ses også RJ-45 stik, USB 2.0 stik nederst til højre og strømstikket på modsatte side nederst.
Nu har vi så været rundt om maskinen. Hvis vi starter på toppen, ses her så låget på maskinen. Det kører let og elegant, og virker ikke på nogen måde løst, så det vil volde problemer på sigt. Låget kan løftes på helt normal vis, til brug for scanner- og kopifunktion. Men maskinen kan også benyttes som professionel kopimaskine, idet at låget også har "papir-indtag". Man mangler næsten bare at maskinen også kunne klipse siderne sammen.
Lige under låget sidder "kommunikations-centralen". Det er her vi finder maskinens centrale styring. Displayet viser de mindste bevægelser du foretager dig i alle gængse sprog. Selvfølgelig kan det også dansk. Opbygningen på tasturet er meget simpel, men det er effektivt. Alt står opdelt og man kan næsten ikke gå fejl af funktionerne.
Her er så en lille serie billeder, hvor jeg sætter tonerkassetterne i. Man starter med at åbne lågen fra oven og ned. Herefter trækkes i det tydeligt grønne håndtag, hvorefter skuffen kan trækkes ud. Der sluttes med, at tonerne sættes i afmærkede pladser. Toner-kassetterne kan ikke vendes forkert, så selv den mest klodsede medarbejder kan finde ud af at skifte dem.
Her har jeg så lukket skuffen op igen, og trukket papir bakken ud. Det er her man får resultatet af sine anstrengelser serveret. Første side er som regel ude inden 16 sekunder. Nederst sidder så papirskuffen som kan rumme 250 ark A4.