Test: CM Digiscribble

Styre-enheder d.  17. maj. 2008, skrevet af Mads321 7 Kommentarer.  Vist: 15536 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Hasee.dk
DK distributør: Computermester.dk

Introduktion

 

CM Digiscribble er en kulgepen der kan lidt mere end bare fungere som en alm. blæk-kuglepen. Man kan gemme notater, tekster og tegninger, der senere kan uploades til computeren. Modtageren der indeholder hukommelsen, kan indeholde op til 50 sider i A4 størrelse. Man kan gemme sine notater som de er, eller også kan man ved hjælp af det medfølgende software oversætte håndskrift til maskinskrift, der så f.eks kan eksporteres ind i en Word-fil. Pennen kan desuden bruges som mus når modtageren er tilsluttet computeren.

 

Pennen vi i dag skal teste er produceret af Israelske Pegasus, som også var udvikleren af PC Mobile Note Taker som var verdens første digitale kuglepen som kunne skrive på helt almindeligt papir. Da det er Computer Mester som er dansk distributør markedsføres pennen under navnet CM Digiscribble.

Computer Mester kender vi fra tidligere test her på sitet, hvor forskellige af de såkaldte "flexi"-tastatuerer har været kigget efter i sømmene. Computer Mester blev grundlagt i 2003, hvor de hovedsagelige arbejdsopgaver bestod i at yde service overfor privatpersoner i form af reparation, fejlfinding og vejledning. I dag beskæftiger de sig nu mest med salg af computer-relateret udstyr til privat- og virksomhedskunder i Danmark, Norge og Sverige. De har  egen import af udvalgte computer-relaterede varer fra fjernøsten, og foruden salg til privatpersoner og virksomheder, agerer Computer Mester distributør overfor andre computerforhandlere i Danmark, Norge og Sverige.

 

Vi kigger nærmere på kassens indhold på næste side.

JaadCe
 
Overclocker
Tilføjet:
17-05-2008 12:52:48
Svar/Indlæg:
32/0
Skuffende resultat..Den er jo ikke engang tæt på at virke som den skal! Men god test MadsZilla :yes:


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-05-2008 13:00:49
Svar/Indlæg:
7263/260
#0 Hvis det er fremtidens kuglepen, så skal de vist have rettet lidt.

God test Mads som altid, din håndskrift er ligesom min 😛 - Havde godt nok også forventet et bedre resultat.


koenigimus
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-05-2008 17:42:12
Svar/Indlæg:
202/9
Den "sjuskede" håndskift, er rent faktisk den mindst sjuskede. Din kæreste skriver virkelig sjusket og maskulint, det gør du ikke selt.

Men samlet set skriver i alle tre rigtig grimt og dårligt, hvad der forklarer det dårlige resultat. I skulle tage og øve jer lidt i at skrive pænt.


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
17-05-2008 17:54:06
Svar/Indlæg:
14079/622
Jeg tror ærlig talt ikke, at ret mange skriver meget pænere, end testpersonerne i testen - jeg gør ikke, i hvert fald.

Tror umiddelbart, at den software der følger med fornuftige scannere, er langt bedre til at genkende, end denne pen er. Men ideen er sådan set god nok. :yes:


#5
CF
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-05-2008 04:03:25
Svar/Indlæg:
4689/105
Det er da et skuffende resultat. Lortet kan da overhovedet ikke bruges. Da jeg så testen tænkte jeg "det er da lige noget for mig", men efter at have læst det her, tror jeg bare at jeg dropper det.

Jeg går jo i skole nu, og det er ikke altid at man kan sidde med sin bærbar og tage notater, og derfor bliver man nødt til at skrive i hånden. Jeg VIL bare have det ind på computeren bagefter, for jeg kan ikke holde styr på papire. Derfor ville det jo være fedt hvis det her virkede, for så var jeg fri for at bruge en evighed på at skrive notater ind på computeren.

Min håndskrift er også direkte håbløs, da jeg skriver for meget på pc efterhånden. Min håndskrift er meget værre end det i har brugt i testen, så jeg ville da ALDRIG have en chance med det program.

SUK! 🤡


CoolerX
 
Overclocker
Tilføjet:
18-05-2008 17:11:54
Svar/Indlæg:
34/0
Ajj en hardwarebæ! Det er godt der er nogen, som kan tænke nyt, men det her produkt burde da ALDRIG være serie produceret... Hvor Fanden er kvalitets kontrollen i produktionen ?? Hold K... hvor må man som bruger dog føle sig R.. Rendt, når man efter timers test og indstilling får det samme genkendelses resultat med den latterlige software.
Vil da håbe at denne test advarer alle mod at købe dette totalt ubrugelige produkt.
Det eneste gode ved det, er at man da trods alt har sine noter, når man nu ikke kan finde hoved og hale i det, som er kommet ud af programmet.
Det er sku den dyreste/grimmeste kuglepen, jeg længe har set.
Der er nok bedre ide i at smide alle sine notater i ens scanner, og så lade et ORDENTLIGT tekstgenkendelses program omsætte de håndskrevne hieroglyffer til læsbart maskin tekst, og evt. tegninger til billeder.


Illgor
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-05-2008 23:04:04
Svar/Indlæg:
512/68
Ikke for at sige noget, men det du betegner som "pæn håndskrift" i din test vil jeg nok betragte som en temmelig sjusket håndskrift.
Så tror jeg ikke du har set en pæn håndskrift:D
Jeg skriver selv som en brækket arm hvis jeg grifler med 100 i timen, men hvis jeg skal sidde ved det skal kunne læses så kan det nok sagtens gøres pænere end din pæne håndskrift, og vil nødigt påstå at jeg har en god håndskrift!

Så synes det er en lidt hård dom, selvom den skriver "genkender særlig håndskrift"

Sefølig havde det været lækkert hvis den kunne genkende alle vores kringlede kravetær, men der er vel grænser.

Det skal dog siges at der ser ud til et flop at den ikke bliver bedre efter du har lært den din helt egen håndskrift.