Test: DFi Lanparty LT X48

Bundkort, Intel d.  29. april. 2008, skrevet af Claus35 5 Kommentarer.  Vist: 14722 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: DFI
DK distributør: Nordisk Distribution

Kassens indhold

 

Bundkortet kommer i en fin hvid kasse, med glimmereffekt. Det er noget der sælger.

 

Hvis man så vover sig ned i kassen, finder man følgende:

Liste over tilbehør / Kassens indhold :

  • Bundkortet
  • Brugervejledning
  • Monteringsvejledning til chipsætkøleren
  • 4x SATA kabel
  • Molex -> SATA strømstiks-adapter til 4 diske
  • ATA kabel
  • Floppy-drev kabel
  • Driver CD
  • Driver diskette til SATA controlleren
  • Chipsætkøler
  • Kølepaste + et stykke pap til at tvære det ud med
  • Lydkort
  • Kabel til at forbinde lydkortet med bundkortet
  • I/O Shield

 

 

En meget fin bundle med det nødvendige og så lidt mere. Især køleren er yderst interessant, men lydkortet er også et tegn på at der er gjort lidt mere ud af det.

 

Lydkortet

 

Det er ganske nemt at montere. Det monteres i kabinettet som ethvert andet lydkort, netværkskort eller grafikkort, og så tilsluttes det til bundkortet med et lille kabel som følger med. Det skal sættes i det store stik til venstre på lydkortet. Se billedet til højre. Det skal altså ikke sættes i et PCI eller PCIe slot.

  

Et stk. lydkort med masser af tilslutningsmuligheder.

 

Lydkvaliteten er ganske glimrende. Jeg vil helt sikkert mene, at den dækker de flestes behov. Ingen baggrundsstøj, skratten eller andre ubehageligheder. Det der skiller dette lydkort fra et highend lydkort er hovedsageligt klarheden og detaljegraden i lyden.

Bestemt ikke ringe.

 

 

  

Det medfølgende software til lydkortet minder meget om det software der følger med mange andre billigere lydkort. Det har alle de ting man skal bruge. Du vælger dit antal højttalere/headset og så er du i gang. Udover det er der blandt andet mulighed for lydeffekter og rumkorrektion.

Med rumkorrektion kan du indtaste afstanden til dine højttalere, og så justerer den automatisk balancen så du kan høre alle højttalerne lige højt.

Ud over dette er der selvfølgelig også digitalt in-/output.

 

Chipsætkøleren

 

I kassen lå der også en chipsætkøler som er ret så cool. Den kan køle chipsættet passivt, eller man kan sætte en blæser på. Den følger dog ikke med, men den er heller ikke nødvendig hvis man bare har et ok airflow. Med den højde på køleren, kan den nemt fange en luftcirkulation, så selv ved overclocking burde det ikke være nødvendigt med en blæser på, med mindre man har et dårligt eller intet airflow.

 

 

Den monteres ved at man tværer noget af det medfølgende kølepaste på chipsættet, sætter køleren ned oven på, og trykker på to hvide dimser som kliklåser den fast til bundkortet. Hvis man vil montere en blæser, sættes denne i spænd under to bøjler. Dette er også ganske nemt.

 

Køleren har en kobberbund. Kobber er et rigtigt godt materiale til at lede varme, så kobberet sørger for hurtigt at flytte varmen væk fra chipsættet og op i køleren.

Kobberet leverer varmen til aluminiumsprofilen omkring, men også til det rør der går gennem køleren og op på begge sider, som er en "heatpipe". En heatpipe er et rør som indeholder en gasart, der flytter sig når den bliver varm. Når man så varmer denne gas op, optager den varmen og suser op i toppen af køleren, hvor den afgiver sin varme til lamellerne, og de bliver så kølet af luftcirkulationen i kabinettet.

season88
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-04-2008 08:14:23
Svar/Indlæg:
1221/95
Imo er det bare et DFI Lanparty DK X-38 med grønne farver 😀


Claus35
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-04-2008 09:01:38
Svar/Indlæg:
5410/123
#1 Nej. LT har bl.a. flere BIOS indstillinger end DK 😉


flywheel
 
Superbruger
Tilføjet:
29-04-2008 14:35:45
Svar/Indlæg:
24/1
Hvordan er kompatabiliteten med andre styresystemer, ville jeg for eksempel kunne smide en BeleniX på og få optimal ydelse ?


cornerrage
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-04-2008 15:16:38
Svar/Indlæg:
3532/303
#3 Hehe, det er et godt spørgsmål. Mit bud er dog at det er præcis det samme som alt andet :) Medmindre styresystemet selvfølgelig generelt er lettere, så vil det sjovt nok også yde bedre.
Ydelsen er nok fin, spørgsmålet er bare om styresystemet understøtter X48 godt nok. Mener at huske at det er noget open solaris knald, ikke? Så understøttelsen er sikkert fin nok.
Forestil dig hvis vi skulle igennem alle distroer for at tjekke ydelse :no: Eller bare KDE, Gnome og X og så selvfølgelig Solaris etc... Ville blive en del mere krævende test :p
Fin test claus :)


[G.N.U.]
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-05-2008 04:27:59
Svar/Indlæg:
2175/21
DFI som det plejer at være, ydelsen kan blive noget af det bedste, men der er ofte en masse forvirrende justeringsmuligheder der gør det umuligt for de fleste folk.....+ der er altid en masse underlige bugs..som fx det med multiplieren ....