Test: CarPC projekt del 2

Installation - Skærm

Det skal være muligt at tage skærmen ud når man forlader bilen. Mest for ikke at friste de mere langfingerede personer iblandt os. De fleste installationer jeg har set indebærer at man monterer skærmen inde i instrumentbordet bag et lag fiberglas, men uheldigvis er min skærm ½cm for høj til at det kan lade sig gøre. Det meste af elektronikken indvendigt hænger i rammen og er kun mekanisk stabilt når skærmen er skruet sammen, så det vil blive en større omgang hvis jeg skal bygge skærmen om til at passe. Det bliver på et senere tidspunkt, og kun hvis jeg bliver træt af version 1.

Jeg brugte lidt tid på diverse fora for bilejere, og jeg må nok i den forbindelse skuffe et par PC entusiaster. Hvis i gik og troede at PC verdenen gemte på særprægede ombygningsprojekter og nørder, så kig jer omkring. Det er en gang blåfrosne spejderknæ i forhold til de store drenge der splitter biler ad og ombygger dem efter deres egne specifikationer.

Jeg vil ikke gøre mig nogen som helst forhåbninger om at kunne matche de bedste med dette...hmm.. hybridprojekt om man vil. Men teknikkerne er de samme. Det handler om at få lavet et mekanisk stabilt fundament for skærmen, USB porte, knapper og hvad der ellers skal være, og derefter bruge glasfiber eller glasfiberspartel til at forme og designe med.

Den originale midterkonsol
 

Der er ikke længere plads til knapperne i den øverste del af midterkonsollen, så jeg har taget et stykke af den skinne der normalt holder knapperne på plads og flyttet den ned  hvor askebægeret sad.

Heldig nok så passer hullet til askebægeret lige nøjagtigt på millimeteren til de tre knapper jeg skal bruge. Bagrudevarmen, katastrofeblinket og en afbryder til airbaggen i passagersiden. Jeg har bukket en 1.5mm aluplade med en tap på og fastgjort det lille stykke af skinnen på det. Øverst er det skruet i med en 2mm bolt og en klat lim. Siderne dækkes af nogle små stumper træ ( rørepinde til maling kan bruges til rigtig mange ting ) og beklædes derefter med glasfiberspartel.

Herover et eksempel på hvordan man ikke skal gøre. I første omgang har jeg forsøgt mig med Akryl spartel ( det hvide snask ), men det er alt for blødt, og hærder aldrig. Så jeg måtte hive akrylfugerne ud igen med en kniv og starte forfra med glasfiberspartel. Så lærte man det !
 

Jeg havde beslutte mig for at der skulle være to USB porte i panelet til diverse harddiske, mus, tastaturer og andet perifert udstyr man kan få brug for med jævne mellemrum. Så jeg fandt et dobbeltstik fra et bundkort i en brokkasse, og så var det egentlig bare at bukke metalbøjlen i den rigtige form og sætte et par skruer i to afstandsstykker. Her er et skud af konstruktionen mens den stadig var åben. Man kan tydeligt se det ene afstandsstykke og tænd/sluk knappen. Billedet er taget mens jeg stadig var i gang med akrylmassen. Det gule lag er en sprayfiller som man bruger til at fjerne de sidste små ujævnheder. Genialt og uundværligt hvis det skal se ordenligt ud.

Her er det set fra den anden side mens den blev beklædt med lag på lag af glasfiberspartel. Det er det grønne stads. Det hærder på 10min. og kan derefter slibes med sandpapir, så det går faktisk ret hurtigt med at få bygget siderne op.

Som jeg skrev før så handler det i første omgang om at få et mekanisk stabilt fundament bygget op - træ, lim skruer osv - og derefter beklæde det med finishen. Igen er det et stykke af en rørepind der er skåret til og sat fast under metalbøjlen.

Her er det holderen til knapperne der har fået træsider og et lag glas.

Der sidder to originale skruehuller i hver side lige under luftdyserne som jeg var nødt til at genbruge for at kunne montere det hele igen. Efter en del overvejelser og forsøg med plastikstykker fandt jeg på en, synes jeg selv, optimal løsning. En rund gardinstang har samme diameter som den skrue der bliver brugt, og jeg havde tilfældigvis et stykke liggende. Rundstokken fik et stykke malertape svøbt omkring og blev så dyppet i opvaskemiddel. Glasfibermassen kan nemlig ikke binde på fedtede overflader. Den blev så placeret lige over hullet, og så var det bare at fylde op med glasfiberspartel omkring pinden og vente et par minutter til det var tørt. Og vupti har man to perfekte huller der kan lukkes med et par gummipropper. Efter et par gange med sprayfilleren og sandpapiret kommer vi til sidst frem til noget der ligner et færdigt resultat.

Den ser på billedet ud til at skinne ret meget, men det skyldes blitzlyset. Det er dog en blank finish jeg er endt ud med, da jeg har givet den et lag klar lak for at få en ridsefast overflade. Her er et punkt man kunne arbejde videre med hvis man en anden gang skal lave et lignende projekt - få en malet overflade til at ligne den originale plastik. Men taget i betragtning at dette er første gang jeg har rodet med noget i denne kategori så vil jeg da mene jeg er sluppet ret godt fra det.

Her et par skud fra bilen efter installationen. De to førnævnte huller er ikke dækket over endnu.

Hvordan så med at få den ind og ud af bilen spørger du. Herunder er et lille videoklip der viser hvordan det foregår. Måske ikke verdens mest elegante løsning, men det virker.

 [VIDEO=8]