Antivirus & spyware
AVG Free Edition
Der findes et hav af gratis antivirusprogrammer, nogle bedre end andre. Undertegnede har selv i gennem de seneste år benyttet Grisoft gratis udgave af AVG, og det har aldrig voldt problemer, eller haft problemer med at opsnappe virus, orm og trojanske heste.
Vi henter programmet fra producentens hjemmeside og installerer det med det samme.Vi starter med at opdatere programmet, så de nyeste vira kan dedekteres af programmet. Det gør vi ved at klikke på knappen "Check for Updates".
Der dukker nu et nyt vindue frem, og her sætter vi et flueben ud for "Do not ask for the update source next time", og klikker herefter på knappen "Internet". Programmet går nu igang med at opdatere, og det er ikke ualmindeligt, at man skal gå dette trin igennem flere gange første gang, for at få hentet alle opdateringerne. Det næste vi gør at at trykke på knappen "Test Center".
I det nye vindue finder vi en række forskellige features. Vi kan vælge at scanne hele computeren, enkelte områder og opdatere programmet. Til venstre kan vi yderligere vælge at gå tilbage til kontrol centeret, kigge i virus-vault'en, få hjælp, planlægge scanninger og se resultaterne af vores scanninger. Vi vil i denne artikel gennemgå de mest nødvendige. Vi starter med at trykke på knappen "Scan Computer".
Hele computeren bliver nu scannet igennem, og finder programmet virus, orm og trojanske heste, dukker de op på listen, og vi kan derefter fjerne dem. Når vi er færdige, går vi tilbage og trykker på knappen "Scheduler".
I denne oversigt finder vi to ting; "Test plan in basic mode", og "Update plan in basic mode". Den første kommer vi ind på lige om lidt, og den anden skal der ikke pilles ved - den holder programmet automatisk opdateret. Vi dobbeltklikker på "Test plan in basic mode", og et nyt vindue popper op. Her kan vi se at programmet er indstillet til at køre en fuld scanning, hver eneste dag kl. 8:00. Det er lige i overkanten efter vores smag, og hvis man ikke er helt slem til at opretholde en rutine, kan man vælge helt at slå automatisk scanning fra, og i stedet gøre det manuelt en gang i mellem. For at slå det fra, fjerner vi fluebenet ud for "Periodically start scheduled antivirus test".
Windows Defender
Virus, orm og trojanske heste er ikke de eneste uønskede ting, man kan få med sig hjem på computeren, efter en våd nat på nettet. Spyware er små programmer, der kravler rundt og høster alle mulige oplysninger om din færden på nettet, og i værste fald om din person. Det er selvfølgelig ikke en særlig attraktiv ting at ha' på computeren, og selv om man holder sig til hjemmesider der ser pussenussede og indbydende ud, så kan de sagtens fylde din computer med spyware mens du surfer rundt, uden du aner det.
Windows Defender er et gratis program, der hjælper med at beskytte din computer mod pop-up-vinduer, lav ydeevne og sikkerhedstrusler forårsaget af spyware og andre uønskede programmer. Vi henter programmet direkte fra Microsofts hjemmeside, og installerer det med det samme.
Man kan vælge at blive medlem at Microsoft SpyNet under installationen, hvor man så kan hjælpe til at med at definere hvilke programmer der skal klassificeres som spyware af Windows Defender. Vi valgte at takke pænt nej, og i slutningen af installationen satte vi et flueben ud for "Søg efter opdaterede defiationer, og kør en hurtig scanning nu".
Herefter starter programmet, og går igang med at scanne computeren for spyware. Vi fandt ikke noget i denne omgang, men dukker der noget op, sletter man det selvfølgelig med det samme. Programmet har rigtig mange forskellige indstillinger man kan pille ved. Man kan bla. vælge hvor tit programmet skal scanne computeren, og hvor grundigt.
Som udgangspunkt, står programmet til at udføre en hurtig scanning hver dag kl 2:00. Scanningen er ikke specielt resurcekrævende, og tager meget kort tid at udføre - højest et par min. på et alm. system. Derfor har vi valgt ikke at justere eller pille ved noget yderligere, og vi lukker programmet ned igen, velvidende, at vi nu er lidt bedre sikret imod spyware og andre uønskede programmer.