Det har indtil nu været ganske uhørt at store mærkevare maskiner som DELL, HP og Fujitsu/SIEMENS gav mulighed for at overclocke. Men nu har DELL som de første sendt en serie maskiner på markedet, rettet mod gamere. Der er tale om Gen5 Gaming Desktop med Intel Pentium D 840 Extreme Edition dual-core processor på 3.20GHz, hvor man i BIOS kan ændre settings til 3.4 og 3.6GHz. Der er selvfølgelig en stribe af advarsler i manualen, men det bliver ikke direkte frarådet at forsøge.
En hardcore overclocker vil nok trække lidt på smilebåndet her, da hastighedsforøgelsen på 12.5%, må siges at være med livrem og seler, og der er da heller ikke mulighed for at ændre på Vcore, Vdimm, eller CPU/RAM ratio. Men tænk på at DELL har et omdømme som leverandør af 100% stabile maskiner, så alene det at man nu begynder at sende maskiner ud hvor man kan tweake lidt, er et enormt skridt for en sådan virksomhed, og måske vil vi i fremtiden se maskiner rette mod et decideret entusiastmarked med mærkevarelogoer på. Det er da ihvertfald en interessant udvikling.
kilde:http://www.cooltechzone.com/index.php?option=content&task=view&id=1248