Tom's Hardware Guide fortsætter med deres stabilitets-test af AMDs og Intels seneste Dual-Core processorer.
Gutterne hos Tom startede testen forfra, efter de havde forsøgt at rette de problemer, som der havde været for Intel-systemet, der havde haft 2 nedbrud. Men det ser ikke ud til at det er lykkedes, eftersom systemet er gået ned 2 gange i løbet af 19 timer.
I begge perioder har det AMD-baserede system glimret ved ikke at have nedbrud.
Ud fra min umiddelbare vurdering bør begge systemer være stabile med den opsætning, Tom's Hardware har foretaget, men det er der åbenbart delte meninger om, eftersom diskussionerne har været ophedet i vores forum.
Under alle omstændigheder er det første gang i mange år, at sammenligningsgrundlaget har været så godt, da man har kunnet benytte stort set identiske chipsets på bundkort fra samme producent.
Til forsvar for Intel-systemet vil jeg dog påpege at Intel-versionen af nForce4 er nyest, mens AMD-versionen har været på markedet i længere tid, og også er mere udbredt, hvilket giver bedre muligheder for at få rettet eventuelle fejl.
Under alle omstændigheder er det spændende at følge...
Følg med her: http://www.tomshardware.com/stresstest/index.html
Læs mere her: http://www.tomshardware.com/cpu/20050603/index.html