#25, jeg er ikke enig i, at AMD har lavet en dårlig memory controller. Jeg vil hellere vende det om og sige, at Intel er sindsygt gode til at lave northbridge's - hvilket de jo i øvrigt altid har været. Man kan vel sige, at havde AMD ikke fået integreret memorycontrolleren i AMD64 serien, så havde Intel været alt dominerende.
Men den integrerede memorycontroller er jo så absolut ikke AMD's eneste fordel. Slet ikke når vi kigger på MP systemer. AMD's hypertransport gør, at deres 200 og 800 serie skalerer milevidt bedre end Intels Xeon serie for hver ekstra tilføjet cpu. Intel er ikke hægtet af kapløbet (som nogen gerne vil bilde sig selv og alle andre ind), men faktum er, at størstedelen af verdens computere aldrig overclockes så meget som en eneste Mhz, og ved stock hastighed har AMD64/Opteron indtil videre en ydelsesfordel. Og havde det ikke været for Intels agressive prisstrategi, så havde AMD uden tvivl stjålet større markedsandele.
Det er ikke svært at forestille sig priserne på Intels cpuér, hvis ikke AMD havde et konkurrencedygtigt produkt.