Små skader på bærbare koster dyrt

Diverse d.  24. juli. 2007, skrevet af System 11 Kommentarer.  Vist: 510 gange.


Bærbare computere er ofte designet på en måde så det kan blive dyrt hvis du snubler i ledningen eller glemmer at fjerne strømforsyningen, inden computeren lægges i tasken. For stikkene til strømforsyningen er ofte monteret direkte på bundkortet på bærbare og håndholdte computere. Det betyder, at ikke bare stikket, men hele bundkortet skal skiftes, når noget af strømforsyningen i maskinen går i stykker. Det er en større reparation, der nemt kan koste halvdelen af, hvad du skal betale for en ny computer.

Flere forbrugere har klaget til Forbrugerklagenævnet med henvisning til, at designet af computeren var medvirkende årsag til, at den gik alvorligt i stykker. Men selvom Forbrugerklagenævnet medgiver, at det er uhensigtsmæssigt at montere stikket til strømforsyningen direkte på bundkortet, så har de alligevel vurderet, at det ikke er en egentlig konstruktionsfejl. Derfor har forbrugerne ikke fået medhold i deres klager.

Forbrugerklagenævnet opfordrer dog butikkerne til at fortælle forbrugerne om denne svaghed og om de økonomiske konsekvenser, det får for forbrugeren, hvis stikket på bundkortet går i stykker.

Hos Forbrugerstyrelsen opfordrer man nu pc-køberne til at håndtere den bærbare computer med særlig omtanke. For der skal ikke meget til, før forbrugeren står overfor en dyr reparation.

»Bærbare og håndholdte computere er sårbare, og forbrugerne skal være særligt opmærksomme på, hvordan de behandler den slags produkter. Nogle af skaderne kunne være undgået, hvis forbrugeren havde behandlet computeren rigtigt,« siger jurist Frederik Boesgaard.

Forbrugerstyrelsen har udarbejdet 12 gode råd til at forlænge computerens levetid.

Før du køber din computer:


1. Virker hængslerne, der forbinder skærm og den øvrige computer, solide?

2. Virker kabinettet solidt, eller kan det let bøjes?

3. Er der nogle løse eller raslende dele?


På den måde sikrer du dig, at computerens kabinet er slidstærkt.


Stikket:


4. Tag altid alle stik ud, før du lægger computeren tilbage i tasken

5. Undgå skæve træk i ledningerne, og undgå at folk snubler i ledningen, mens stikkene sidder i computeren


På den måde kan du undgå, at stikkene inde i computeren knækker af.


Skærmen:


6. Undgå at trykke computeren i tasken ? for eksempel ved at fylde tasken for meget op med bøger eller andet, der kan trykke skærmen i stykker. Navnlig strømforsyningen bør ikke lægges oven på skærmen.


Du risikerer, at skærmen flækker.


Tasken:


7. Køb en taske med skumplast, der beskytter computeren mod stød og slag. Mange tasker beskytter kun computeren mod vejret og ikke mod stød og slag, da materialet er for tyndt.


Batteriet:


8. Nogle batterier skal tømmes og lades helt hver gang. Andre skal lades løbende. Følg producentens anvisning.


Ellers forringer du batteriets holdbarhed.


Støv og fugt:


9. Undgå støv, røg og dyrehår, da det kan få computeren til at »brænde« sammen. Undgå derfor for eksempel at sidde med computeren i sengen, da soveværelser blandt andet kan være støvfyldte rum.

10. Undgå at lægge vandflasker i samme taske som computeren, da der en risiko for, at flasken lækker eller knuses.

11. Undgå at lægge computeren i solen ? for eksempel i en varm bil. Der kan dannes kondensvand i den.

12. Undgå at sidde med computeren på skødet, da ventilationsåbningerne i bunden af computeren tildækkes på den måde. Det kan også få computeren til at brænde sammen.

Link: http://warehouse.ncom.dk/lbb.php/1001/4005704517/MjAwNy0wNy0yNCxod3Rkaw==/aHR0cDovL3d3dy5jb21vbi5kay9pbmRleC5waHAvbmV3cy9zaG93L2lkPTMxOTY1

Nyhed leveret af http://Comon.dk
Broendum_
 
Overclocker
Tilføjet:
24-07-2007 12:11:44
Svar/Indlæg:
160/22
Sjovt, de reperationer jeg har haft på min macbook, har jeg ikke selv skulle betale for, der i blandt batteri der gik til, og cover til skærm og ved tastaturet var i stykker.

Herligt 🙂


Cyberguyen
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-07-2007 12:26:37
Svar/Indlæg:
611/26
Nej og andre fabrikater gør heller ikke at man skal betale for den slags normalt.

Men hvis man snubler i ledningen og stikket knækker, så er det at betale ved kasse ét. Hvilket jeg også synes er fair nok. :yes:
(ved jeg godt ikke kan ske på mac fordi de har været smarte og ændre strømstikket til en magnetlås)

Man må gerne bruge hjernen lidt som forbruger og ikke bare tro at man er "forsikret" fordi der er garanti eller reklamationsret på. :no:


CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-07-2007 14:14:44
Svar/Indlæg:
2388/52
nej for det er faktisk utroligt lidt den almindelige garanti/reklamationsret dækker :)


bamselinen
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-07-2007 15:08:19
Svar/Indlæg:
2145/218
HAHA så kan de fucking lære det lamme forbrugere, tegn forsikring på din bærbare så slipper du for den slags bekymringer og når maskinen så er ved at være tilpas gammel bliver den total skadet og man står med en spritny for ca 1000-1500 mere end prisen på den bærbare.


Wb-FreeKill
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-07-2007 15:08:59
Svar/Indlæg:
731/190
Det var PRÆCIS derfor jeg måtte sælge min ret nye Acer bærbar som reserveskrot. Den faldt 30 cm ned på gulvet lige oven på mit ladestik så det knækkede af bundkortet. Det ville koste ca 3000 at lave, og den kostede 6000. Så det var bare noget værre lort

Ny er købt, MED forsikring


Overbuary
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-07-2007 17:32:01
Svar/Indlæg:
1762/50
ja køb endelig forskiring.. jeg for 45,- i profession per forskring jeg sælger 😛


CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-07-2007 21:35:07
Svar/Indlæg:
2388/52
hehe, var det det der skete Lasse? troede bare at den knækkede der ved laderen :P

tja, du har jo købt Acer ;)


-Timberwolf-
 
Superbruger
Tilføjet:
24-07-2007 22:40:15
Svar/Indlæg:
421/13
Tegn en forsikring? Hvorfor ikke bare passe på lortet? 😛

Min skodbærbar blev da repareret gratis af Dell og jeg havde ikke tegnet nogen forsikringer. Der var pludselig ikke skærmbillede på en dag efter jeg havde kørt afsted til arbejde med den på passagersædet. Det sneede udenfor og måske var det kondens der ødelagde den? 🤣

Men det er ligemeget nu. Det er en skodbærbar og hvis den en dag dør så er det bare ærgerligt for den! 😉


bamselinen
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-07-2007 22:47:27
Svar/Indlæg:
2145/218
Overbuary så arbejder du nok i computer city gætter jeg på


freehelp
 
Overclocker
Tilføjet:
25-07-2007 08:12:06
Svar/Indlæg:
53/3
Nyhed leveret af http://Comon.dk

Skrevet af: System

???

Det er da en plagiagt og ikke noget system har skrevet ?


Kirsby
 
Superbruger
Tilføjet:
25-07-2007 09:18:31
Svar/Indlæg:
1214/62
#10 Så det er ogsp plagiat når TV2 og BT bruger en artikel fra Reuters?