Tom's Hardware har lagt en video ud på TwitchGuru, hvor de diskuterer det efterhånden berygtede DRM problem med det nye spil Bioshock. Det medfølgende SecuROM DRM program skulle gøre, at spillet kun kan installeres på to computere ad gangen, og det skulle dermed være sværere at lave ulovlige kopier af spillet. Hvis man så vil installere spillet på en tredje maskine, er man nødt til først at afinstallere det på én af de to første.
Problemet er, at det ikke virker. TwitchGuru har prøvet denne procedure med afinstallation på én maskine, men det kan stadig ikke lade sig gøre at installere spillet på en ny maskine. Det betyder altså, at man kun kan installere spillet to gange, og så er det slut. Ben & Rob fra TwitchGuru er vilde med spillet, men er selvsagt ikke særlig begejstrede for denne begrænsning.
Link: http://www.twitchguru.com/site/flash_videos/second_take_the_bioshock_drm_problem.html