I dag lanceres den nye Spider-platform fra AMD til private pc-brugere, som kombinerer processor, chipsæt og grafikkort. Det sker kun en uge efter, at Intel introducerede sin nye 45-nanometer Penryn-processor. Men AMD går efter et andet prissegment ? de færdige Spider-systemer skal koste mellem 900 og 1.200 dollar. Intels Penryn-topmodel koster 999 dollar ? kun for processoren.
Spider-platformen består af to nye fire-kerne-processorer, Phenom 9600 med 2,3 GHz og Phenom 9500 med 2,2 GHz. En hurtigere version, Phenom 9700, kommer først til næste år. AMD arbejder også på en ultrahurtig processor, Phenom FX, der skal konkurrere med Penryn. Der kommer desuden en 8000-serie med tre kerner.
Platformen omfatter desuden et nyt Series 700-chipsæt og de nye grafikkort Radeon HD 3850 og 3870 fra ATI, som AMD købte sidste år. Spider understøtter op til fire grafikkort, men AMD har kun demonstreret systemer med to kort.
AMD har indgået aftaler med en række mindre pc-producenter, som skal fremstille Spider-systemer, men de store navne som HP og Dell mangler stadig.
Link: http://warehouse.ncom.dk/lbb.php/1001/109553355/MjAwNy0xMS0xOSxod3Rkaw==/aHR0cDovL3d3dy5jb21vbi5kay9pbmRleC5waHAvbmV3cy9zaG93L2lkPTMzNjM3
Nyhed leveret af http://Comon.dk