99 procent af befolkningen kan nu få bredbånd

Pressemeddelelse fra IT- og Telestyrelsen


Bredbåndskortlægning 2007





99 procent af befolkningen kan nu få bredbånd

Flere danskere har fået mulighed for at få bredbånd og antallet af hurtige forbindelser er stigende.

På landsplan har 99 procent af landets husstande og virksomheder mulighed for at få bredbånd. Det viser dette års bredbåndskortlægning, som IT- og Telestyrelsen udgiver i dag.

"Vi nærmer os med hastige skridt regeringens mål om bredbånd til alle danskere. For et år siden var 44.000 husstande og virksomheder uden mulighed for bredbåndsopkobling, det tal er nu næsten halveret til 23.000", siger videnskabsminister Helge Sander.

"Det betyder meget for den geografiske sammenhængskraft i Danmark, at alle - som ønsker det - kan få bredbåndsforbindelse. Derfor skal vi også fortsat sikre effektiv konkurrence, så prisfaldet fortsætter, og trafikhastighederne forøges", siger Helge Sander.

Bredbåndskortlægningen viser, at der sker en fortsat vækst i udbredelse af blandt andet fiber. Sammenlagt har 43.000 slutbrugere en fibertilslutning. For seks måneder siden var tallet 29.500, hvilket er en vækst på 46 pct.
Den øgede tilgængelighed og udbredelse følges af stigende hastigheder og faldende priser. I 2007 var andelen af ADSL-forbindelser med en downstreamhastighed på 2 Mbit/s eller derover på 70 procent. I 2006 var tallet 42 procent. Samtidig er priserne på en 2 Mbit/s forbindelse er faldet med over 50 pct. over de seneste 4 år. Herudover sker der en udbygning af 3G nettene til den såkaldte HSDPA teknologi, der gør det muligt at øge hastigheden på 3G-nettet.

Udover udbredelse, hastigheder og priser har dette års bredbåndskortlægning rettet opmærksomheden på udfordringerne, som den digitale udvikling løbende stiller bredbåndsmarkedet overfor. En af de mest påtrængende udfordringer er den hastighed som en bruger kan sende data med (upstream). Således havde over en tredjedel af alle forbindelser ved udgangen af 1. halvår 2007, en upstreamkapacitet på under 144 kbit/s.

For at understøtte muligheden for brugerskabt indhold samt nye kommercielle tjenester, der benytter "peer-to-peer"-teknologi er det nødvendigt med fokus på upstreamkapacitet. Derfor vil IT- og Telestyrelsen i de kommende år følge udviklingen på upstream-hastigheder tæt.

Hele bredbåndskortlægningen kan læses på http://www.itst.dk/statistik/Telestatistik/Bredbandstatistik/copy_of_bredbandskortlegning/udgivelser-2001-2007


Her følger et notat om Bredbåndskortlægning 2007:

Baggrund
Siden 2001 har IT- og Telestyrelsen hvert år offentliggjort en bredbåndskortlægning der med tekst og grafik beskriver bredbåndsdækningen i Danmark. Bredbåndskortlægningen 2007 er således den syvende af sin slags.

Bredbåndstilgængelighed
I dag har 99 procent af alle husstande og virksomheder i Danmark mulighed for at få bredbånd. Det betyder, at det kun er én procent, der i øjeblikket ikke har denne mulighed - svarende til cirka 23.000 virksomheder og husstande. Disse er spredt ud over hele landet. I 2006 var tallet cirka 44.000.

Der arbejdes på at sikre bredbånd til alle, og det er målsætningen, at det skal ske senest med udgangen af 2010. IT- og Telestyrelsen gennemførte i denne forbindelse, umiddelbart før sommerferien 2007, en auktion over såkaldte "FWA-frekvenser"- frekvenser, der kan bruges til at udbyde bredbånd trådløst. I tilladelsen stilles der krav, som skal sikre bredbånd til de områder i Danmark, der har den dårligste dækning med bredbånd.

Kortlægningen viser herudover, at 11 procent af husstande og virksomheder i Danmark har mulighed for at få en fiberbaseret internetforbindelse. Dette er en mindre fremgang i forhold til 2006, hvor 9 procent havde mulighed for at få bredbånd via fiber.

Herudover er der sket en stigning i antallet af kommercielle og private hotspots, der ifølge hjemmesiden OpenWiFi.dk er mere end fordoblet fra ca. 1.000 i efteråret 2006 til op mod 2.100 hotspots på landsplan i december 2007.

Bredbåndsudbredelse
Internationalt ligger Danmark højt placeret, når det gælder bredbåndsudbredelse. Ved udgangen af 1. halvår 2007 havde Danmark således EU's højeste bredbåndsudbredelse med over 34 abonnementer pr. 100 indbyggere.

Årets bredbåndskortlægning viser, at bredbåndsudbredelsen er stigende for hele landet. Intet sted i landet (intet enkelt postnummer) er der en udbredelse af bredbånd under 25 procent. Derudover er der i langt størstedelen af områderne en bredbåndsudbredelse på mere end 50 procent. (det gælder for 528 af i alt 586 postnumre).

Som i tidligere bredbåndskortlægninger findes den laveste udbredelse dog fortsat i det nordvestlige Jylland, på de sydfynske øer og på Lolland.

Det samlede antal bredbåndstilslutninger i form af xDSL, kabelmodem og øvrige tilslutninger, herunder FWA- og fibertilslutninger er over en fem-årig periode steget fra 355.000 abonnementer (medio 2002) til 1,86 mio. abonnementer (medio 2007).

Hvad angår fiber, er der sammenlagt 43.000 slutbrugere med en fibertilslutning. For seks måneder siden var tallet 29.500, hvilket er en vækst på 46 pct.

Herudover er der sket en stigning i dataoverførsel over mobiltelefonen der fra 2006 til 2007 er seksdoblet. Der blev i første halvår 2007 overført 79 mio. MB (megabyte) mod 13 mio. MB i samme periode af 2006.

Bredbåndshastigheder og -priser
Markedet for bredbåndsforbindelser har hidtil primært fokuseret på den hastighed, brugeren kan hente data med (downstream), og ikke så meget på hastigheden, som brugeren kan sende data med (upstream). Således havde cirka 70 procent af alle bredbåndsforbindelser ved udgangen af 2007 en downstreamkapacitet på 2 Mbit/s eller derover. Til sammenligning havde over en tredjedel af alle forbindelser ved udgangen af 1. halvår 2007 en upstreamkapacitet på under 144 kbit/s.

Hvad angår pris, kostede den billigste 2 Mbit/s ADSL-forbindelse i november 2007 328 kroner pr. måned, mens en tilsvarende bredbåndforbindelse i november 2006 kostede 399 kroner pr. måned. Det vil sige et prisfald på cirka 18 procent på ét år.

Hastigheder på upstream
Dette års kortlægning retter fokus på de hastigheder, som brugerne kan sende data med (upstream). Årsagen er, at brugerne i stigende grad bidrager til indholdsproduktionen på internettet og dermed har behov for at kunne sende data med en fornuftig hastighed. Udover brugerskabt indhold vil nye tjenester der blandt andet gør brug af "peer-to-peer"-teknologi stille krav til en vis upstreamkapacitet. Dette ud fra princippet om, at man for at modtage data fra andre også skal sende data til andre. Udviklingen i upstream vil blive fulgt de kommende år.

Bredbåndspaletten
Nyt i dette års Bredbåndskortlægning er "bredbåndspaletten", som viser, hvor mange forskellige typer bredbånd, der er tilgængelig for et givet postnummer i Danmark. Bredbåndspaletten fortæller ikke hvilke typer bredbånd, den enkelte husstand eller virksomhed kan få. Men jo flere typer tilbud der findes, des større er konkurrencen mellem forskellige typer infrastruktur. De fem muligheder er: DSL (Digital Subscriber Line), radiobaseret internet (FWA/WiMAX), bredbånd via kabel-modem, fiber og LAN (lokalnet som har forbindelse til internettet gennem en fælles tilslutning - eksempelvis bolignet).

Overordnet opbygning
Bredbåndskortlægningen falder overordnet set i fire dele: 1) Først gives et billede af tilgængeligheden af bredbånd i Danmark. Her beskrives, hvilke typer bredbånd, det er muligt at få, afhængig af hvor i landet man bor. 2) Dernæst følger et kapitel om den faktiske bredbåndsudbredelse, altså hvor mange bredbåndsforbindelser, der rent faktisk er i brug i landet. 3) Herefter giver kapitlet "bredbåndhastigheder og priser" en status over aktuelle hastigheder for bredbåndsforbindelser, samt et overblik over prisudviklingen de seneste år. 4) Til sidst indeholder rapporten et kapitel om Danmarks internationale placering på bredbåndsområdet.