AMD i defensiven

Diverse d.  26. marts. 2008, skrevet af Emillos 16 Kommentarer.  Vist: 1307 gange.

Med Intels svar på nazisternes Blitzkrieg, Core2-serien, samt en fejlslåen strategi fra AMD's side, er AMD for tiden hårdt trængt på CPU markedet.
Hector Ruiz, direktøren for AMD, udtalte selv tilbage i december, at der ville gå "lang tid", før situationen for firmaet ville blive bedre. Her 4 måneder senere, ser det desværre ud til, at direktørens ord fortsat holder stik. AMD ligger stadigvæk halvt ned, imens Intel trumler derudaf.



Men som det med det danske forårsvejr er for tiden, gråt og trist, titter solen alligevel frem af og til. Lidt det samme kan man sige, er begivenheden for AMD i dag. Ved et pressemøde i går(26. marts), lancerede firmaet nemlig flere spændende produkter.

Først og fremmest er den store nyhed naturligvis, at AMD har lanceret deres første produktserie, uden den velkendte "TLB-fejl"; en fejl der bevirker, at Phenom ved ekstrem hård belastning, kan blive ustabil. Dog vil de fleste nok mene, at fejlen helt klart er overdrevet - og jeg har da personligt heller ej hørt om folk, der har haft problemer med ustabilitet. Alligevel er det dog på tide, at AMD har fået rettet fejlen på de Barcelona(Phenom/Opteronx4-chippens kodenavn)-baserede processorer.



De 4 nye processorer, vil blive kaldet Phenom x4 9550, 9650, 9450, samt 9850, hvori forskellen på disse skal findes i clockfrekvenserne, der ligger på 2,2->2,5GHz i 100MHz-intervaller. Endvidere har topmodellen en forhøjet HyperTransport hastighed på 4000MHz, kontra de andres 3600MHz, samt et 30W højere TDP.
Overraskende nok, vil den nye 9x50-serie ifølge AMD selv, yde omkring 8% bedre, end en 9x00 ved samme frekvens - og det må da siges, at være positivt. Dog viser AMD's egne benchmarks også, at dette kun bringer deres nuværende flagskib, Phenom X4 9850, omkring 5% foran Intels mainstream, og snart uddaterede, Q6600. Så der er altså stadigvæk et godt stykke til toppen.

Men hvorfor egentlig ligge på toppen, hvis man kan andre tricks? Ifølge AMD kommer der nemlig en energibesparende Phenom, x4 9100e, der med sin clockfrekvens på 1,8GHz, har et maksimalt strømforbrug på bare 65Watt. Sådan en parret med et strømbesparende AMD chipset og grafikkort tillige, må altså siges at kunne udgøre en temmelig stærk maskine, med et lavt strømforbrug.



Den anden nyhed fra det Californiske firma, er, verdens første for det ikke skal være løgn, tripple-kernede processorer. Disse 3-kernede CPU'er var allerede på redaktionens læber tilbage for et halvt år tilbage( http://hwt.dk/newsdetails.aspx?NewsID=13801 ), men nu er AMD altså omsider klar med dem.
De tripplekernede processorer er særligt spændende, fordi quadcore pt. ikke er ret godt udnyttet af diverse programmer. AMD selv siger, at 3 kerner kontra 2 kerner, giver omkring 30% ydelse, mens quadcore kontra tripplecore "kun" giver 20%. Og med en pris der ligger sig imellem processorerne med 2 og 4 kerner, kan disse sagtens vise sig, som værende attraktive.



Værd at bemærke er dog, at Phenom X3 8400 og 8600, der i første omgang kun kommer i OEM-øjemed, ikke er B3-revisioner, men B2 revisioner derimod. AMD's Produkt & Marketing Direktør Leslie Sobon, understregede dog at der "ingen problemer" er med disse.
At benytte de resterende B2-modeller til Tripplecores, giver jo egentlig også meget god mening, da sandsynligheden for TLB-fejlen formentlig vil blive formindsket, des færre kerner processoren har. Endvidere er jeg egentlig også tilbøjelig til at give produkt/marketing-direktøren ret i hendes udtalelse, da fejlen i TLB'en, som sagt virker som værende overdramatiseret.
Senere hen kommer PhenomX3 naturligvis også som B3-model - men hvornår præcis er endnu uvidst.



Sidst men ikke mindst, fastholder AMD sit focus på 790G-chipsettets stærke grafiske egenskaber, der uden problemer kan vise HighDefinition materiale, samt hardwaredekode videomatetiale. Endda kan den indbyggede grafikchip køre selv nyere spil rimelig spilbart, hvilket er noget af en bedrift i sig selv. Især med Hybrid CrossFire viser chipsettet tænder, hvilket kan ses i AMD's videopræsentation af Hybrid CrossFire her: http://hwt.dk/TVPlayer.aspx?ID=11 (2:02 inde i klippet)

Forude venter Puma, AMD's nye platform til bærbare computere, der skulle være klar indenfor de næste 2-3 måneder; samt produktionen af Phenom med 6MB level3-cache og 45nm's transistortæthed. Sidstnævnte ligger desværre 4-6måneder frem i tiden, men lyder helt klart til at være interessant. Spørgsmålet er så bare, hvor hurtig Intels Nahelem, der kommer cirka samtidigt, bliver. Kun tiden vil kunne berette herom...
Zorba
 
Superbruger
Tilføjet:
27-03-2008 08:18:32
Svar/Indlæg:
1142/59
Godt at se de rører lidt på sig, desværre ikke med særlig høj fart.
Jeg vil da vente spændt på deres 45nm Phenom 🙂


MadsAG
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-03-2008 08:26:23
Svar/Indlæg:
5421/53
Uha, De har endelig slået en Q6600! Tiløk med det, .. Men hov.. Hvor blex Q9xxx af i deres benchmark? 🤣


saiot
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-03-2008 08:32:45
Svar/Indlæg:
7111/480
2# er man negatyv pasonlig gider jeg ikek havde en q9xxx model da dn har for lav multiplayer så heler spare op til en QX9650 men så blivre det nok vente på intels nye sokel næste år


Pizzadude
 
Redaktør
Tilføjet:
27-03-2008 08:44:12
Svar/Indlæg:
5363/442
Godt at se AMD stadig kan lidt, tror Intel skal tage sig i agt når det kommer til mid-range markedet, og markedet for media center hw..


red_martians
 
Moderator
Tilføjet:
27-03-2008 09:09:45
Svar/Indlæg:
7881/1165
#2: de har garanteret ikke kunne skaffe en, pga. intels leveringsproblemer 🤣 🤣


Kasseren
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-03-2008 09:30:35
Svar/Indlæg:
1814/48
@MadsAG: Det er meget fint at have den bedst ydende processor på markedet, men det er hos mainstream kunderne at de store penge tjenes.
Det er også derfor at Phenom er tænkt som en Quad der er billig nok til at den tages med i overvejelserne for den almindelige bruger. Problemerne har blot været at mange almindelige mennesker tror at Phenom er en mere defekt processor end en Intels Quad, sandheden er at de har haft ca. samme antal alvorlige errata, og at Intel med en agressiv prisstrategi har placeret Q6600 så den giver bedre ydelse mens den stadig er billig nok til at de der ellers ville købe en Phenom tager den med i overvejelserne.
AMD har nu to Phenom processorer der fjerner Q6600s ydelsesforspring og muligvis kan overtage Q6600s rolle som den mest købte Quad. Jeg tvivler dog på at Intel vil lade AMD tage pladsen uden kamp, så det bliver spændende at se hvad der sker i den kommende tid.


MaddPirate88
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-03-2008 09:51:44
Svar/Indlæg:
2576/125
Nå, nu ser det ud til at de er på vej tilbage. Men det var da også på tide de slog den Q66.


red_martians
 
Moderator
Tilføjet:
27-03-2008 10:15:44
Svar/Indlæg:
7881/1165
Jeg ahr bestilt en 9550 hos SHG.. Den burde allerede være på lager fra i morgen 🙂


RasmusAnden
 
Superbruger
Tilføjet:
27-03-2008 10:46:46
Svar/Indlæg:
880/67
dejligt at se at AMD er ved at være lidt med igen! :)

men jeg har altså noget svært ved at tro på den der benchmark.. specielt Crysis?


Retro
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-03-2008 12:24:06
Svar/Indlæg:
1643/172
Vis AMD vil tage noget af Intels HI-end market kunne de gøre ved at smække to nativ quard core CPU på en die, som Intel allerede gøre med deres quard Core CPU'er og derved ende med en 8 kerne CPU som de så kunne kalde for Phenom X8 FX 🤣 og så kunne de indføre en pris der svare til Intels top modeller på over 6000 kr pr CPU 🤡


red_martians
 
Moderator
Tilføjet:
27-03-2008 15:44:59
Svar/Indlæg:
7881/1165
#10: Synes du skal passe på med at gøre grin med det. Produktet er delvist på vej i form af FX90-serien. Der netop består af 2 Phenom X4, men med hver deres slot. dvs at den i stedet for får 256bit ramkredse imodsætning til de 128bit som er standard. 🙂


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
27-03-2008 17:23:50
Svar/Indlæg:
14079/622
->#11

Oh no.. FX72/74 om igen. 😐


red_martians
 
Moderator
Tilføjet:
27-03-2008 17:31:30
Svar/Indlæg:
7881/1165
#12: hvad med skulltrail? 😲
Men ja.. den er reelt kun forsinket pga. B3-fejlen. og kommer muligvis først med 45nm-udgaven.


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
27-03-2008 17:34:49
Svar/Indlæg:
14079/622
->#13

Tjooo...
Jeg husker bare, hvor meget deres tidligere dual-CPU FX løsning stank. Det lød meget godt, men virkede langt fra optimalt i praksis. 🙂

Men man har da lov at håbe. :yes:


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-03-2008 20:45:02
Svar/Indlæg:
7263/260
Tjo, så kom de da med igen 🙂


Deere_dk
 
Overclocker
Tilføjet:
29-03-2008 07:28:48
Svar/Indlæg:
277/59
det ser da ud til de er blevet mere oc venlig
http://labs.pcw.co.uk/2008/03/...