Hos Fudzilla har de, formentlig til AMD/ATI's HD4800-serie event i Spanien, set R700 i aktion. AMD/ATI selv siger, at kortet rent hardwaremæssigt er på plads; kun driverne mangler at få lagt en sidste hånd på sig. Noget tyder altså på, at der ikke går alt for lang tid før, vi ser kortet på banen, i kamp mod konkurrentens flagskib, GeForce GTX 280.
Kortet kommer næsten til at ligne HD3870X2 på en prik, bortset fra en enkel heatpipe der skal effektivisere køleløsningen.
Tager vi RV770-chippens strømforbrug i betragning, da det er 2 af disse der kommer til at sidde på R700, må heatpipen da også siges, at få sin berettigelse.
TDP'et(Thermal Design Power) på RV770 er nemlig opgivet til at være 157W. Det er 79W lavere end GTX280, hvilket er ganske pænt i sig selv. Men 2 på samme print vil altså sluge lige over de 300Watt, hvilket vil gøre R700, der formentlig døbes HD4870X2, til det mest strømslugende grafikkort i historien - efterfulgt af nVidias GTX 280(236W) og AMD/ATi's eget HD2900XT(215W).
HD3870X2(tv.) & køleren til HD4870X2(?)(th.) Alt i alt kan vi altså vente en voldsom ydelse, der bringer AMD/ATi tilbage på tronen - i hvert fald i de spil, der understøtter CrossFire(2 GPU'er). Dog kan vi altså i samme forbindelse forvente en grafikkort-blæser ved nogle tusinde omdrejninger pr. minut - der cirka vil støje sammenligneligt med HD2900XT.
Dog er der naturligvis mulighed for, at AMD/ATi skruer ned for frekvens og spænding til RV770 GPU'erne på HD4870X2. Intet er jo sikkert, før releasen.
Link til kilder:
http://fudzilla.com/index.php?option=com_content&task=view&id=8045&Itemid=34
http://hwt.dk/newsdetails.aspx?NewsID=14444
http://hwt.dk/newsdetails.aspx?NewsID=14436