OpenOffice 3.0 ude på dansk

Diverse d.  14. oktober. 2008, skrevet af season88 23 Kommentarer.  Vist: 974 gange.

724 dage, eller lidt under 2 år om man vil. Så længe er det siden at der sidst kom en milestone version af OpenOffice på gaden. Dengang hed det OpenOffice 2.0, så efterfølgeren får jo logisk nok navnet OpenOffice 3.0
Normalt må vi jo ofte vente et pænt stykke tid fra den engelske version kommer på gaden, men i dette tilfælde er der udkommet OpenOffice 3.0 på hele 15 sprog på samme dag, og her i blandt dansk.



Den nye OpenOffice 3.0 pakke indeholder følgende programmer:

Writer - Alternativ til Microsoft Word.
Calc - Alternativ til Microsoft Exel.
Impress - Alternativ til Microsoft PowerPoint.
Base - Et database program, alternativ til Microsoft Access.
Draw - Et program der minder meget om Microsoft Publisher.
Math - Alternativ til Microsoft Equation Editor.

Dog bliver OpenOffice 3.0 allerede kritiseret for at mangle én betydningsfuld funktion, nemlig et modspil til Microsoft Outlook. Mange mennesker, inklusiv undertegnede ser Microsoft Outlook som et vigtigt instrument i hverdagen, og det kan dog også kun undre hvorfor der ikke er blevet implementeret et modsvar på denne i den nye 3.0 pakke.

Udseendet har dog fået et pænt boost i OpenOffice 3.0, hvor den før lignede Office 97 lige en kende for meget. Nu bydes der på friskere farver, samt et langt mere moderne gennemgående design.
Yderlige har OpenOffice folkene valgt også at deres nye software skal undersøtte Office 2007 og 2008, dog skal disse gemmes i et af de mange orginal OpenOffice formater der er som de altid har været.

Det nye OpenOffice 3.0 fungere til følgende operativsystemer:

Windows (2000 - Vista)
Mac OS X (Intel)
Linux (x86 - deb)
Linux (x86 - rpm)
Linux (x86-64 - deb)
Linux (x86-64 - rpm)

Ønsker du at hente det nye OpenOffice 3.0 kan det gøres på linket herunder. Programmet fylder 116,8 MB, og er ganske gratis at hente.


Link til download:
http://download.openoffice.org/index.html

Læs mere om OpenOffice 3.0 her:
http://da.openoffice.org/
Lassie
 
Overclocker
Tilføjet:
14-10-2008 23:05:48
Svar/Indlæg:
10/2
Det lyder jo godt. Jeg havde en overgang 2.0 på min maskine. Det er nok bare mig der er en tosse, men jeg kunne ikke finde ud at få 2.0 og word til at oversætte til hinanden. Fx hvis en kollega sendte et Mail, med et Word dukoment, kunne OF 2.0 ikke umidlbart åbne det. Så jeg droppede orogrammet igen.
Men jeg vil meget gerne prøve det nye, hvis denne funktion fungerer bedre, elller jeg kan blive klogere på programmet 😳


beatmore
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-10-2008 23:07:27
Svar/Indlæg:
3943/44
Syntes da det vil være underligt at lave alternativ til Outlook da der allerede findes et udemærket alternativ til Outlook, kaldet Thunderbird, så det er da ikke et sted jeg ønsker de skal bruge en masse energi, som kunne bruges på at gøre de andre dele endnu bedre.

Okay, jeg ved godt at Thunderbird ikke har kalender funktioner som standart, og alle de smarte aftale ting som man bruger på arbejdspladser.
Kalender kan man få ved at installere udvidelsen Lightning (som er en officiel udvidelse)
Aftaletingene kan muligvis løses ved at synce sin kalender med den rigtige server (er ikke helt 100)
Ellers kræver det jo en server som kan styre det, og er derfor ikke så fed til privat brug.
Jeg bruger selv Google Calendar til den slags.

Har da haft den nye udgave inde siden i går er det vel, og indtil nu virker det ganske fint. Har kun brugt den et par gange, så har ikke studeret det så vildt endnu.

#1 2.0 er efterhånden ved at være temmeligt gammel, har ikke brugt andet siden 2.4 og det har kunne åbne alt og der er endnu ikke nogen der har brokket sig over de filer jeg sender i MS formater.
Selvom folk straks siger at det konvertere ikke ordenligt når jeg fortæller dem at jeg kører med den.
So why pirate MS Office, when oOo can all i need. (kunne selvfølgelig også bare købe MS Office gennem arbejde der koster det jo nærmest intet)


hightower
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-10-2008 23:09:34
Svar/Indlæg:
2440/66
udmærket kontorpakke, selvom man nu kan få office home 2007 til under 1000kr...


beatmore
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-10-2008 23:12:15
Svar/Indlæg:
3943/44
#3 1000 kroner er også meget for et stykke software som i min verden slet ikke er OpenOffice overlegen, kan godt være den kan mere, men jeg skal ikke bruge det til noget.
Og jeg kan få den store MS office til under 300 gennem mit arbejde.


hightower
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-10-2008 23:13:59
Svar/Indlæg:
2440/66
i min verden er office 2007 overlegen, bare alene GUI'et... sikke en forskel på office '03 og 07 :)

har den selv originalt... og den kan godt findes _under_ 1000kr - og som sagt, igennem job osv gerne billigere, jeg betalte 50kr for min licens.

men til prisen er den genial, selvom jeg ikke ved om den er så meget bedre end IBM's gratis office pakke (lotus symphony)


beatmore
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-10-2008 23:22:02
Svar/Indlæg:
3943/44
IBM's Lotus Symphony er jo bare oOo med et lidt mere office 2007 like interface, det er samme kildekode den er baseret på.
Jeg må sige at jeg ikke kan lide Office 2007, syntes det nye menu system er tåbeligt, det kan godt være det er nemmere for begynderen, men for mig betyder det flere klik, for at gøre det samme, og det kan jeg ikke lide.
Noget af det er selvfølgeligt at jeg kender det gamle interface og har brugt det i mange år.
Det er også grunden til at jeg ikke kører Vista.

Så er jeg mere til små ændringer og så stille og roligt gør vi det smarter, med mindre det er noget der gør en stor forskel, så er jeg frisk på noget nyt med det samme.

Bruger f.eks. et lille program i stedet for min start knap så jeg kan starte programmer ved at skrive starten af deres navn i stedet for at trykke mig gennem menuer. (og med hot key til programmer skal man slet ikke have fat i musen.)

[edit] Men er du glad for Office 2007 så brug det da, og nu må du endda sende dine filer til mig, for nu kan jeg åbne dem.

Note to self: don't mention the non-ISO document formats...


hightower
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-10-2008 23:26:37
Svar/Indlæg:
2440/66
sådan er der jo så meget. man kan ikke gøre alle tilfreds, og nogle holder mere fast i fortiden end andre. jeg er sjovt nok også begejstret for vista 😎


Stensgaard
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-10-2008 23:29:28
Svar/Indlæg:
2620/327
Sweet ❤

Jeg har ikke brugt andet end OpenOffice siden før version 2.0. Da jeg fik min arbejds-bærbare, fulgte MS Office 2007 med, og det gav jeg da en chance, nu hvor det var gratis. Det var også udmærket - men vanens magt er stor, og jeg er gået tilbage til OpenOffice. Jeg kan altså bedre lide OpenOffice 🙂


hightower
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-10-2008 23:32:00
Svar/Indlæg:
2440/66
#8 vanens magt er stor, det er rigtigt... der ville lyde et ramaskrig hvis de brugere jeg supportere i daglig dagen pludselig fik office '07 i stedet for '03 🤣

dog hader jeg den lyseblå farve office '07 har som standard, heldigvis kan man hurtigt ændre den.


beatmore
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-10-2008 23:37:56
Svar/Indlæg:
3943/44
Kald mig bare oldschool men har altså kørt Windows siden 3.1 dagene og før det DOS, men faktisk har der ikke været de voldsomme ændringer fra 3.1 til XP sådan i hvordan man betjener systemet, alt var baseret på ikoner, og mange ting har haft cirka samme placering.

[edit] okay Win95 var også en stor ændring, men den var sku også lidt mere effektiv i brug end win3.1(1)

Vista er en stor ændring og var virkelig tung i starten, den er blevet langt bedre.
Men det ender nok med at jeg springer på linux, da jeg bedre kan tilpasse det som jeg vil have det.

Mit største problem med Vista er nok de her nye indstillings menuer, og at man ikke kan sætte det tilbage som det var i 2000, men man har selvfølgeligt også altid kun kunne gå en version tilbage med sådan nogle ting, og det betyder at vi nu sidder med noget der er en pimpet version af XP's standard kontrolpanel. Jeg plejer at bruge classic for der gør det altså noget hurtigere at være mig.

Skal så også lige siges at de indstillinger er temmeligt vigtige for mig da 90% af den tid jeg bruger foran andres computere går med at løse deres problemer. Sjovt har alle dem jeg givet support det sidste halve år kørt Vista... (passer ikke en med XP, som ville have opgraderet hans gamle maskine, dog stadig med XP)


Stensgaard
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-10-2008 23:39:04
Svar/Indlæg:
2620/327
#10 Jeg troede, du allerede var på Linux?


beatmore
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-10-2008 23:41:47
Svar/Indlæg:
3943/44
#11 Photoshop - ellers kørte jeg 100% Linux, for bruger ikke andet end opensource programmer på min Windows.
Photoshop er bare det bedste når det kommer til RAW filer fra mit kamera - men skal da også snart have mig taget sammen til at lære at bruge GIMP, men vanens magt.

[edit] Har også i perioder kørt 100% Linux, men siden jeg fik DSLR kamera har det ikke været super fedt med de RAW filer.


hightower
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-10-2008 23:42:39
Svar/Indlæg:
2440/66
#10 så er jeg også oldschool for jeg har også brugt windows siden 3.11 ?

vista har nogle få ting som jeg også synes XP gør bedre, men overall, vil jeg ikke skifte tilbage. man skal give de nye ting en chance, og en chance er ikke 4 timer, men 14 dage.

og ja - jeg bruger f.eks. også classic i kontrolpanelet.

stadigvæk våger jeg pelsen og siger vista er mere stabilt end xp, og ting som de gadgets man kan få i sidepanelet på sit skrivebord er blevet uundværligt for mig... plus DX 10 naturligvis 🙂


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-10-2008 02:19:57
Svar/Indlæg:
5874/1287
#13 og hvad kan du så bruge DX10 til? Det har nu været ude i over 1½ år, og det er da utroligt lidt der er kommet til DX10. SVJH er der ingen af DX-forgængerne der har været SÅ længe om at blive udnyttet. Jeg har også været på Windows siden Win3.0 (har aldrig set tidligere version, selvom jeg har læst om Win 2.0 og 1.xx).
Den smule forskel der er i f.eks Crysis fra dx9 til dx10 er da bestemt ikke værd at skifte styresystem for. jeg har prøvet at "låse" min PC til Vista i en måned, men selv efter SP1 til Vista udkom, har min PC igen kørt XP. Vanens magt er stor ....


hightower
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-10-2008 03:01:12
Svar/Indlæg:
2440/66
#14 at du ikke synes dx 10 er "det" værd, er jo så din mening, crysis er bare eet spil - bioshock er et andet som jeg nød i DX 10. jeg har ikke et DX 10 gfxkort for at køre DX 9. men nu handler tråden om office produkterne og ikke dx 10, det var et sidespor, så lad os ikke skrive yderligere om dx 10 i den :)

men vanens magt er måske for stor? det handler vel også om at kunne omstille sig til noget nyt, fremfor små ændringer hele tiden. og der synes jeg både vista og office 07 er nogle friske pust.



Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-10-2008 06:32:23
Svar/Indlæg:
5874/1287
#14 selvom man har et dx10 kort, er der jo ikke meget grin ved at køre dx10, hvis udbyttet er minimalt. Men ellers har du ret. DX10 hører ikke til her. Folk som har en Jaguar der kan køre over 200 må jo også nøjes med 20 km/t om morgenen på Køgebugtmotorvejen (hvis de er heldige)

Jeg har selv Office 03 fra min arbejdsgiver, men vi får ikke 07 med hjem, men på jobbet bruges den. Igen er det måske vanens magt (eller mig der ikke kan hitte ud af at sætte 07 ordentligt op!), men jeg skal ligesom #6 oplever jeg at skulle klikke flere steder for at gøre det samme nogen gange. Til gengæld er 07 mere overskuelig, når man skal bruge noget nyt man ikke har prøvet før, eller som er sjældent i brug.
Open Office 2.0 har jeg prøvet herhjemme (inden vi fik en licens med hjem til 03), men det gik bare ikke med Access databaser, såsnart der var programmering i dem. En standard oprettet med Access' egne profiler virker vist godt nok, men vores arbejdsbaser er noget mere komplicerede.
Nogen der ved, om databasedelen i OO 3 er forbedret?


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
15-10-2008 08:29:27
Svar/Indlæg:
2309/846
kan man lægge et andet skin på de OpenOffice programmer. Det ligner jo noget fra en Win 3.11.

Det er der MS konstant tæver alt hvad der hedder open source - på GUI'et. Det samme gælder de fleste Linux versioner jeg har set - inklusive Ubuntu. Det ligner jo l... sammenlignet med XP og Vista.

Og belær mig bare om at alt open source kan konfigureres som man selv vil have det. Jojo...hvis man altså liiige sætter sig ned og bruger 12-15 timer først på at hitte ud af hvordan man gør det, og dernæst den dobbelte tid på at tilpasse - og sjovt nok så var det første jeg forsøgte med Ubuntu at få den til at ligne en Vista. Og da jeg så havde tænkt lidt over det, formatterede jeg maskinen og installerede den ægte vare.

Jeg ville krympe tæer hvis jeg sad foran en Vista maskine og skulle skrive på et dokument, og der så poppede en Word processor op med det udseende. Tilbage til tegnebrættet, og fyr ham der sidder i den grafiske afdeling.


scheea2000
 
Superbruger
Tilføjet:
15-10-2008 09:33:13
Svar/Indlæg:
818/58
"sjovt nok så var det første jeg forsøgte med Ubuntu at få den til at ligne en Vista"

Det svarer jo til at smadre en porsche om til en kadet. 🤣

Ej, synes ikke ubuntu er grim, men jeg er heller ikke faldet for det grafiske i Vista.
Jeg kan godt lide det minimalistiske i ubuntu og ikke mindst konfigurationsmulighederne.

For mig er brugervenligheden, betjeningshastigheden OG indstillingsmulighederne (dér slår Linux Windows med længder) langt vigtigere.

Ikke at Vista ikke har de to første, men de lever i et evigt dilemma om at designe en GUI til begynderen eller eksperten. Og færre indstillingsmuligheder gør OS' et mindre fleksibelt og dermed betyder MS GUI valg langt mere. Jeg synes kun delvist det er lykkes, men hey; jeg kører også classic style.

Mht. Dx10 så er der kommet _indiskutabelt_ lidt ægte dx10 spil og det er vel ikke så mærkeligt, da consollerne stadig er dx9. Crysis var desuden langt fra et ægte dx10 spil og de fleste 'dx10' effekter kunne man få på XP.

Backontrack: Har prøvet OpenOffice og synes ganske godt om det. Overgangen fra word og andre programmer er hamrende let. 2.0 manglede nogle funktioner og ikke mindst 'powerpoint'-varianten manglede nogle basale funktioner, men jeg mangler endnu at kigge nærmere på 3.0 (har installeret det 🙂 ).


Kasseren
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-10-2008 09:45:51
Svar/Indlæg:
1814/48
Undskyld Offtropic, men kunne ikke lade være
@beatmore: Hvis den eneste grund til at du holder fast i XP er dit søgeprogram syntes jeg at du skal tage et kig på
og gætte hvad det markerede felt kan 😉

En søgefunktion, som den du beskriver, er nemlig en af nyskabelserne i Vistas Start menu. Eneste forskel jeg kan tro der er er at Vistas søgefunktion søger lidt bredere, så den udover programmer kan finde dokumenter, billeder, filer og andet nyttigt. Programmer er dog altid øverst og derfor lette at finde på oversigten.

Søgefunktionen kunne også være nyttig for dig når du skal finde de forskellige funktioner der tidligere var fint samlet i kontrolmenuen.
---
Ontropic
Jeg forlod selv OpenOffice, til fordel for IBM Lotus Symphony, men med den nye designopdatering og muligheden for at importere de nye Microsoft Office formater kunne det godt være at OpenOffice skulle genovervejes, om ikke andet så til at stå for omformateringen da designet stadig er bedre hos Lotus.

Der er jo også http://www.gnome.org/~michael/... der kan gøre en lidt betænkelig ved at skifte tilbage...


espeholt_jr
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-10-2008 10:50:38
Svar/Indlæg:
2175/186
#6 hahaha! :D den søgefunktion du omtaler findes i Vista, og bruger den stortset altid når jeg skal åbne noget ;)


Stensgaard
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-10-2008 11:56:12
Svar/Indlæg:
2620/327
#Polarfar: Hvis du vil have en Linux, som er en hel del flottere out-of-the-box, så prøv Mint.


hightower
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-10-2008 13:21:12
Svar/Indlæg:
2440/66
#17 spot on, kunne ikke have sagt det bedre. men det siger næsten sig selv -- de har ikke den flok grafiske designere, som MS har hyret. you get what you pay for? 🙂

#18 personligt kunne jeg ikke drømme om at køre linux - det har jeg ingen som helst interesse i. dybt uinteressant på en workstation, men det er bare min mening. at du ikke kan se forskel på dx 10 og dx 9, tjae hvad skal jeg sige til det. få briller? jeg kunne godt se forskel på f.eks. bioshock på xp og vista (henv. dx9 og dx10). men du har en pointe i om man skal designe til begynderen eller eksperten; som udgangspunkt vil jeg mene begynderen, og det er vel også det MS gør, og eksperten kan så gå ind og customize det til vedkommendes behov (og i dit tilfælde, vælge classic, selvom jeg ikke helt forstår hvorfor windows absolut skal ligne noget fra forrige århundrede).

#19 man kan også sagtens lave vista's start menu om til den samme som xp har, hvis man synes den nye "er for fancy" :yes:



hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-10-2008 05:49:47
Svar/Indlæg:
7263/260
Det skal jeg da lige se om jeg ikke kan få til at virke. 🙂