I begyndelsen af året, så vi
Gear skære agurk med en 3mm tyk, eller skulle vi sige tynd, skærm fra Sony; en såkaldt XEL-1.
Dette var en 11-tommers prototype til 30000 kroner, der benytter sig af den nye OLED-skærmteknologi, der altså muliggør at lave ekstremt tynde produkter.
Som prisen på det omtalte produkt skildrer, er OLED endnu ikke en teknologi, der bruges i større skærme - kun eksempelvis i mobiltelefoner, er OLED mainstream. For ny teknologi er dyr, ligesom vi også kender det fra
Solid-State Drives; men som bekendt går overgangen til nye teknologier alligevel temmelig hurtigt, hvilket medvirker til lavere priser - og OLED bliver sandsynligvis ingen undtagelse.
Allerede nu, har LG nemlig udtalt, at de lancerer OLED-skærme, der reelt lader til at blive kompetanter til almindelige skærme; dog omtrent til den dobbelte pris af, hvad en tilsvarende LCD-skærm koster. Også Sony og Samsung - og formentlig også andre producenter - vil formentlig komme med tilsvarende produkter inden længe.
Sonys 3mm tynde XEL-1 Fordelene ved den nye teknologi er mange. Siden OLED ikke kræver baggrundsbelysning som LCD og Plasma, er strømforbruget hos OLED væsentligt lavere - og muliggør samtidig, at panelerne som sagt er langt tyndere. OLEDs egen belysning gør også, at "OLED-sort" rent faktisk er sort, da der slet ikke belysning vil være på en sort pixel, hvor en "sort" pixel på LCD/Plasma altid vil være belyst.
Dog er der også en bagside af medaljen, udover prisen i skrivende stund, nemlig levetiden. De nuværende OLED-paneler har nemlig kun en estimeret levetid, på omkring 15-30.000 timer, hvor levetiden på de nuværende teknologier ligger på omkring 50.000 timer. Dette er dog noget, der givetvis forbedres relativt hurtigt, i takt med at teknologien raffineres.
Indtil OLED dog for alvor slår igennem, regner man med, at der vil komme LCD-skærme med LED-baggrundsbelysning på markedet, med mange af de samme fordele; herunder tyndere skærme og lavere strømforbrug, bare i mindre skala.
Ifølge LG, vil de kommende LCD-skærme med LED-belysning koste cirka 1½ gang en tilsvarende ordinær LCD-skærm; altså omtrent 3/4 af en tilsvarende OLED.
Det er dog kun estimerede priser, så det er ikke til at sige, præcis hvad de nye skærme kommer til at koste. Men det bliver i hvert fald spændende at se, hvornår og hvordan OLED kommer til at gøre sin entre for alvor.
Link til kilde:
http://www.comon.dk/news/fremtidens.skaerm.hedder.oled_40568.html
http://gear.comon.dk/review/.11.tommer.ren.ojenguf_2555.html
http://en.wikipedia.org/wiki/OLED#cite_note-0