I knap 2 uger, har spotlyset konstant været på AMD/ATi's Radeon HD5870; et kort, der giver seriøst baghjul til konkurrentens GeForce GTX285, og sågar er konkurrencedygtigt med nVidias "tandem"-grafikkort, GeForce GTX295.
Men selvom HD5870 fortjener opmærksomheden, må vi ikke glemme, at kigge andetsteds. AMD/ATi har nemlig også lanceret dets lillebror, HD5850.
Et par udenlandske hardwaresites har netop kigget på kortet - og det er ikke småting, AMD/ATi har at byde på, med deres "mainstream" model. Kortet viser sig nemlig, typisk at være omkring 10-15% hurtigere end nVidias enkelt-GPU flagskib; alt efter hvilken applikation naturligvis. Og det, selvom kortet er omkring 400kr billigere end GTX285.
For at gnide endnu mere alt i såret på nVidia, bruger kortet også 10W mindre strøm i ubelastet tilstand, mens forbrugsdifferencen er på hele 70Watt i HD5850's favør ved fuld belastning. Og da lavt strømforbrug jo som bekendt avler lav varmeudvikling, støjer kortet også væsentligt mindre end GTX285. Og nåeh jo - kortet supporterer jo også DirectX11-API'en.
Det ser i høj grad ud til, at AMD/ATi har lavet et "folkets grafikkort"; et kort, der yder godt uden at støje og bruge for meget strøm, til en pris der er til at betale.
For at kunne danne os vores eget indtryk af HD5850, vil vi naturligvis bringe jer en anmeldelse af det inden længe.
Læs evt. mere om HD5800-serien her: http://hwt.dk/literaturedetails.aspx?LiteratureID=14698
Kilder:
http://anandtech.com/video/showdoc.aspx?i=3650&p=1
http://techreport.com/articles.x/17652/1
http://www.guru3d.com/article/radeon-hd-5850-review-crossfire/1