Nvidias næste skud på stammen inden for højtydende grafiske processorer driller igen den store chipproducent. Det rygtedes imellem flere af de store systembyggere af computere, at Nvidia lige har hævet TDP fra 275W til 325W på GF100 chippen. Rygterne er dog ikke bekræftede, da ingen har ønsket at blive citeret for deres udtalelser.
Problemerne for systembyggerne er, at de om tre uger skal lancere en computer, der lige er steget med 50W i varme og effektforbrug. Problemet er måske ikke så stort i de stationære computere, men snakken er en ganske anden når det kommer til de bærbare.
Nvidia har ikke ønsket at udtale sig om problemerne, da de ikke udtaler sig om ikke officielt annoncerede produkter.
Folk kan måske huske et fuldt virkende eksemplar på CES messen tidligere på året. Dog skal man huske, at disse eksemplarer har været håndplukkede, og derved sagtens kan gå til de 275W. Masseproduktion er en væsentlig anden sag, og vil gøre at den gennemsnitslige chip vil få et forøget strømforbrug.
Kilde: http://ing.dk/artikel/107279-kunder-stiktossede-over-nvidias-nye-grafikchip