Windows XP er styresystemet, som nægter at dø. Det har nu levet godt i 9 år, og Windows Vista fik ikke skovlen under det. Det er heller ikke lykkedes for Windows 7 endnu, Windows XP er stadig det mest udbredte styresystem, også i Danmark. Men nu er det altså endelig ved at tabe markedsandele, ifølge Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM).
I 2007 var der Windows XP på 90% af danskernes computere, mens det i dag er omkring 46% - det er altså stadig det mest udbredte styresystem (dette skrives også fra en XP-maskine), men på vej ud. På andenpladsen har vi Windows Vista med 34% og Windows 7 med 13% - Windows Vista var et helt år om at komme op på den andel, som Windows 7 har nu.
Apple er også kommet godt frem - fra 2% i 2007 til nu 6%. Linux har også fordoblet sin andel - men altså kun fra 0,2% til 0,4%.
Er der nogen, der tør vædde om, om Vista på noget tidspunkt kommer over XP?
Links:
http://www.computerworld.dk/art/56035/danskerne-myldrer-vaek-fra-windows-xp?a=fp_3&i=1
http://kortlink.dk/7r2t