De virkelig geniale opfindelser er faktisk de små ting - ting, som er utrolig simple, men som ingen har tænkt på før. Papirclipsen er et godt eksempel - et lille bukket stykke metal, som vi ikke kan leve uden i dag.
På samme måde kan det siges at være med software - de mest geniale programmer er dem, vi i dag opfatter som en selvfølge, fx Zip-programmer og browsere til både filer og internet. Engang var det selvstændige programmer, men de var så essentielle, at de nu er indbygget i styresystemerne.
Cnet har lavet en lille artikel om fem små hjælpeprogrammer, som skribenten også er blevet afhængig af. På billedet er det Advanced Uninstaller, som hurtigt og nemt kan fjerne ethvert spor af et program. Jeg synes, det, der lyder bedst, er Wizmouse. Vi ved alle, at scrollhjulet på en mus bladrer i det, som er aktivt på fx en hjemmeside. Ville det ikke være genialt, hvis man i stedet bladrede i det, som musemarkøren holdes over i stedet? Lige præcis dét gør Wizmouse.
Link: http://news.cnet.com/8301-13845_3-20003850-58.html?tag=rtcol;pop