Microsofts Xbox-CPU hedder "Vejle"

Diverse d.  24. august. 2010, skrevet af mp_3 21 Kommentarer.  Vist: 1212 gange.

IBM og Microsoft der i samarbejde bygger den nye integrerede CPU-GPU til næste udgave af den kendte spillekonsol Xbox synes, at have fået samme inspirationskilde - rent navnemæssigt.

For den nye chip i Xbox'en har fået kodenavnet "Vejle"!



Hvorfor Microsoft har truffet dette valg, vides ikke. Netmediet ComON har spurgt efter hos Microsoft's danske Xbox-afdeling - men her kommer "Vejle-navnet" også som en nyhed på kontoret i København.

Måske kunne man få tanken, at navnet "Vejle" er valgt, fordi den verdenskendte Legovirksomhed ligger kort fra byen, i Billund. Andre -mere plausible forklaringer- kunne være, at borgerne i Jylland er kendt for deres sparsommelighed og nøjsomhed i hele verden, igennem Steen Steensen Blicker og H.C. Andersens fortællinger. Hvilket kunne begrunde navnevalget med, at den nye CPU-GPU i Xbox'en bruger 40% mindre strøm, end i sidste udgave (hvilket er positivt for miljøet og ens egen elregning).

Andre mere simple forklaringer kunne være, at Microsofts chipudviklingsafdeling er ledet af danskeren Rune Jensen, samt at Danmark er kendt for at være et miljøforkæmpende land, der producerer grøn teknologi som vindmøller, var vært for COP-15 og udvikler flot design i verdensklasse (B&O, Operahuset i Sydney, mv.).

Dog har valget af netop Vejle's bynavn fået en læser hos mediet Engadget til at udtale følgende:

"Hvorfor Vejle??? Det er en kedelig by. Hvis I vil opkalde den efter en dansk by, så vælg noget specielt som Kronborg, København, ja selv Århus. Ikke Vejle!!"

Den mere optimerede udgave af det nye integrerede kredsløb/chip gør det bl.a. muligt for Microsoft, at producere konsollen i en mindre størrelse, samtidigt med at den bliver mindre larmende, end forgængerne.

Vejle Kommune's officielle slogans er da også følgende: "Vejle skal kunne ses fra månen".

Andre forklaringer på navnevalget kunne være, at når AMD kalder en processor for Istanbul - der før hed Konstantinopel og Byzans (der er historisk kendte byer) så er Vejle et meget nærliggende navn, da det dels er der Jellingestenene står. De er verdenskendte for, at fastslå Danmark som verdens ældste kongerige, med slagsfaste vikinger med "power", samt er på UNESCO's liste over unikke verdensarvselementer der har haft betydning for hele menneskeheden.

Relevansen til navnevalget, mht. strømbesparelsen kan også komme af, at Vejle fra 1800-tallet og indtil 1960'erne var kendt i verden, som "Europa's Manchester", da man producerede strøm og drev maskiner til fremstilling af klædestoffer vha. ådalenes grønne vandkraft.

Mere information kan findes hos VentureBeat.com hér:
http://games.venturebeat.com/2010/08/23/lifting-the-veil-on-the-hybrid-processor-graphics-chip-in-the-new-xbox-360/


Kilder:
http://www.comon.dk/nyheder/Microsofts-chip-hedder-Vejle-1.368719.html
http://games.venturebeat.com/2010/08/23/lifting-the-veil-on-the-hybrid-processor-graphics-chip-in-the-new-xbox-360/
crankyrabbit
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-08-2010 12:26:06
Svar/Indlæg:
7765/230
øøhhhhhh ja det læste vi her på sitet igår. 😴 😛

http://hwt.dk/forumthread.aspx...


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af crankyrabbit d. 26-08-2010 12:29:14.


Anonym20219355916
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-08-2010 12:43:35
Svar/Indlæg:
6181/270
Dejligt med copypaste hva??
Sort set er hele nyheden en copypaste fra Comon.
Helt ærligt så burde denne nyhed omformuleres så vi ikke risikere at få Comon på nakken over en nyhed.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Anonym20219355916 d. 26-08-2010 12:46:20.


WinterSilence
 
Overclocker
Tilføjet:
26-08-2010 12:53:18
Svar/Indlæg:
499/175
Og? 🙂 At det står i forummet er jo ikke det samme, som at det ikke er forsiden værdigt, som nyhed alle kan se 🙂

Nyheden er sendt ind forleden dag, så jeg har natruligvis redigeret og godkendt den. Det er jo ikke alle der læser forum igennem, vel? 😉 Og da jeg bor i Vejle finder jeg det dels ret morsomt og faktisk ganske positivt, at Microsoft har valgt dette navn til en ny chip, der bliver verdenskendt på sit navn. Hvilket lægger eksponering på Vejle Kommune, samt områder og seværdigheder, natur, m.m. 🙂

Hvis AMD kan kalde en processor for Istanbul, der før hed Konstantinopel og Byzans og er historisk kendte byer, så er det da et bonus for Danmark, når Microsoft opkalder deres integrerede CPU-GPU efter en dansk by. Særligt når lige den by de vælger har mange turister, er den by hvor Jellingestenene -der fastslår vi er verdens ældste kongerige, samt herskede over hele Norden og alle vikinger- de befinder sig.

Vejle er i dag stadig ret kendt i Europa, for ret meget spændende eksport, sportsfiskeri, natur og historiske steder. Hvoraf faktisk to er på UNESCO's liste over unikke verdensarvselementer der har haft betydning for hele menneskeheden.

Ydermere har vi i byen og oplandet hele 8 Natura-2000 særbeskyttede, fredede områder der er udvalgt, fordi de med deres sjældne dyr, planter og natur er repræsentative for faktisk hele det oprindelige Danmark 🙂

Så derfor synes jeg nyheden skal på forsiden når dels:

1) En person har brugt tid på den og skrevet den

2) Det faktisk er ret morsomt og ganske positivt for Danmark ude i verden

Særligt set i lyset af den økonomiske krise, samt knap så positive omtale vi har fået som nation, i den senere tid.


WinterSilence
 
Overclocker
Tilføjet:
26-08-2010 12:55:04
Svar/Indlæg:
499/175
Hvis den indsendte nyhed er copy-paste så skal jeg straks som loven kræver opsummeren den, hvilket jeg gør lige nu og her med det samme. Mange tak for påpegelsen af dette. Det sætter vi pris på - så gør endelig det en anden gang, om det er tilfældet.


Anonym20219355916
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-08-2010 12:59:09
Svar/Indlæg:
6181/270
Syns også det er lidt spøjst at kalde CPU for vejle, gad vide hvordan det lyder når udlændinge skal udtale navnet. 😛


kvist1992
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-08-2010 13:13:18
Svar/Indlæg:
3565/372
#5 Så, ikke diss Vejle xD Det er en dejlig by, med over 50.000 indbyggere 😉 Børkop, som er den 2. største by i Vejle kommune, med hele 4.500 indbyggere er også god"! 😉


WinterSilence
 
Overclocker
Tilføjet:
26-08-2010 13:30:55
Svar/Indlæg:
499/175
Det lyder som om der er én der der bor tæt på Jmose og mig, hvad 😉 ? Freke og jeg bor I Vejle sydøst.


Anzelz
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-08-2010 14:13:45
Svar/Indlæg:
2343/272
De skulle have kaldt den for Åbenrå, det havde været sjovere i udlandet: P


TheGreenFoX
 
Superbruger
Tilføjet:
26-08-2010 14:28:27
Svar/Indlæg:
1897/51
Sådan kan man jo også vise sin støtte til hvalen 🤣


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
26-08-2010 14:54:37
Svar/Indlæg:
15982/637
Hvorfor skal centrum altid dreje sig om København eller Århus ?
jeg synes sku det er dejligt at man hører om noget andet. For mange udlændinge er Danmark jo Hovedstaden i København. 😕


KnudsenXxd
 
Overclocker
Tilføjet:
26-08-2010 16:02:16
Svar/Indlæg:
117/29
Hvorfor ikk kalde den åbybro :D shit, det ville lyde grinern.. hvis f.eks. en amerikaner skulle sige det :)


Outlore
 
Overclocker
Tilføjet:
26-08-2010 18:42:45
Svar/Indlæg:
60/7
@windsilence hvad vil i så helst have, at man poster i en tråd på forum eller at man sender det som en pm?

11# ærø se det ville give hvem som helst sved på overlæben at udtale...


WinterSilence
 
Overclocker
Tilføjet:
26-08-2010 20:34:26
Svar/Indlæg:
499/175
Man kan jo indsende en nyhed med funktionen til dette, som der var en der havde gjort :) Så ser vi på dem og lægger dem ud, alt efter relevans og arbejde 🙂


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
26-08-2010 20:49:11
Svar/Indlæg:
4438/91
Vejle?! Er det fordi de på forhånd har dømt deres chip til evindelig fail?


deaddevil
 
Superbruger
Tilføjet:
27-08-2010 06:44:16
Svar/Indlæg:
478/75
de kunne da godt have kaldt den for århus :)


Alien911
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-08-2010 12:16:29
Svar/Indlæg:
2/0
et endnu federe navn ville have været middelfart... især når det skal siges på engelsk


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
27-08-2010 15:14:38
Svar/Indlæg:
4438/91
#16 .. Så enig! Der står lidt mere om emnet nede ved "Things To See" http://uncyclopedia.wikia.com/...


Klump
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-08-2010 10:05:25
Svar/Indlæg:
447/2
Synes de skulle have haft kaldt den Tarm eller Lem.

:))


noXpert
 
Superbruger
Tilføjet:
29-08-2010 09:07:30
Svar/Indlæg:
32/2
Byen som Jellingestenene står i hedder faktisk Jellling. Den ligger godt nok i Vejle kommune, men alligevel 🙂


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-08-2010 16:59:16
Svar/Indlæg:
23132/740
... det kunne da have været værre. De kunne have kaldt den for "Thisted" 😐


ToFFo
 
Overclocker
Tilføjet:
31-08-2010 12:19:09
Svar/Indlæg:
46/2
Jeg synes den skal hedde Lem. Eller Tarm. Jeg bor i Skjern som ligger mellem Tarm og Lem. Hvorfor skal der ligge sådan nogen åndssvage bynavne på hver side??

Dertil kommer bynavne som:
Sibirien
Trend
Rom
Paris
Åst
Skodby
Mørke
Gylle
Bøvl

og mange flere.