Norske mastergradsstuderende fik iPad eller Boox ved semesterstart

Diverse d.  23. september. 2010, skrevet af WinterSilence 24 Kommentarer.  Vist: 1151 gange.

Mange mennesker vil rigtigt gerne have fingrene i en Apple iPad, eller anden form for tablet/slate-PC, eller e-bog.

For 40 masteropgave geologistuderende og 30 økonomistuderende på efterårssemesteret 2010 ved Oslo Universitet i Norge kom enten en iPad eller en Boox e-bog, som en del af pensummet nok som en overaskelse af de mere behagelige.



Hele pensum på en lækker, lille iPad eller Boox e-bog er unægteligt mere lukrativt, end bøger i stabler fra gulv til loft, man slæber sig en rygskade til over og selv betaler kassen for. Da geologi jo meget er en videnskab der foregår "i marken" giver brugen af iPad i dette fag ekstra meget mening, i forhold til transport af opslagsværker, håndbøger, mv.

Projektet følges af en række informatikstuderende og Universitetsbiblioteket i Oslo. Tre af de informatikstuderende skal bruge projektets resultater til udarbejdelse af to masteropgaver på fakultet for informatik.



Med iPad'en fulgte et gavekort til indkøb og download af den nødvendige software fra iTunes-butikken, samt hele samlingen af Oslo Universitetsbiblioteks bøger og skrifter i digitaliseret form som e-bøger.



(fotografi bragt i aftenposten.no - kilde ukendt)


På fotoet ovenfor ses Andreas Garten der er en af de heldige studerende der hele efterårssemesteret har iPad'en til rådighed. Det er Andreas der har udtalt sig til aftenposten.no, om projektet.

Andres Garten udtaler følgende til aftenposten.no:

Citat:
"Det er stas (Red.: gode sager). Vi får bruke iPad gratis, og det er artig (Red.: sjovt) å være med på (Red: en del af) et testprosjekt, sier geologimasterstudent Andreas Garten".

iPad-udleveringen incl. al softwaren og publikationerne fra Oslo Universitetsbibliotek er et forsøg, hvor 30 andre mastergradsstuderende i faget Økonomi har fået udleveret en e-bogslæser af mærket Boox.



Meningen med projektet er, at udrede mere præcist, hvordan de studerende benytter informationsteknologi og teknologiske hjælpemidler i deres daglige studier.

Oslo Universitetsbibliotek udtaler i samme sag, at de allerede på nuværende tidspunkt bruger 75% af deres årlige budget til indkøb af lærebøger og andre publikationer på elektroniske udgaver (Red.: dermed forstås e-bøger eller filer som epub-formatet).

Oslo Universitets bibliotek tilbyder i forvejen alle studerende, at de kan låne en iPad i 4 dage til afprøvning af dennes muligheder og benytter også Irex Iliad, Boox og Sony Reader som platforme.

Alma Culén fra Oslo Universitet udtaler følgende, om eksperimentet:

Citat:
"Vi skal med følge med i, hvordan de studerende bruger teknologi. Og vi håber, at iPad'en kan være et omfattende tilbud til de studerende, fortæller Alma Culén fra Oslo Universitet".

UiO er iøvrigt på 1. pladsen i norden og på 6. pladsen i Europa indenfor forskning i informatik. Dette kan vidst ikke undre nogen, når såvel biblioteket, som studenterforeningen står for sådan et projekt, der bidrager til både de afgangstuderende i økonomi og geologis muligheder ganske gratis; mens de informatikstuderendes mulighed for at bruge data til deres opgaver, samt biblioteket og studenterforeningen selv bliver klogere på denne sag.

Alma Culén har været yderst venlig, at tilsende de rettelser jeg har redigeret artiklen med, hvilket redaktionen og jeg selv takker mange gange for. Alma Culéns informationer har betydet en uddybende forklaring på, samt faktuel afklaring omkring hvem der har finansieret projektet, hvem der "driver" dette og hvorfor projektet udføres.



Som det sidste billede illustrerer så er der ihvertfald 70 heldige studerende i Oslo der i indeværende semester ikke får ondt i ryggen af, at slæbe på bøger.

Kilde:
http://www.aftenposten.no/kul_und/article3810657.ece

Kilde:
Alma Culén pr. e-mail
rehan09
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-09-2010 12:35:25
Svar/Indlæg:
1029/82
Jeg kan forstå en alm. e-bogslæser, men iPads? Hvem betaler for det?


crankyrabbit
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-09-2010 12:47:30
Svar/Indlæg:
7765/230
den norske olie.. 🤣


rehan09
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-09-2010 12:52:23
Svar/Indlæg:
1029/82
#2 ha ha 🤣


WinterSilence
 
Overclocker
Tilføjet:
23-09-2010 13:00:26
Svar/Indlæg:
499/175
Som I kan læse er projektet under UiO's Informatikfakultets forskningsenhed. Det er universitetet der stiller materialerne til rådighed for, at afdække brugsmønstre og anvendelighed blandt de studerende. Og også derfor de forsk. studieretninger får forskellige IT-hjælpemidler.

Hvis I gerne vil vide det kan jeg godt skrive og spørge projektlederen, hvorledes projektet er financieret. At det er et seriøst forskningsprojekt kan netop ses ved, at ingen af de 70 studerende på forhånd vidste de ville få en e-bogslæser, eller en iPad på forhånd.

Men hvorfor spørger du så konkret hvem der betaler for disse iPads? Fik de studerende lov til, at beholde dem ville de nok blive afkrævet prisen for enheden + bøger - hvor bøgerne på enheden med statsgaranti langt overstiger dennes pris med nok et par tusinde procent 🙂

Hvis Apple har doneret disse til studiet i brugen af e-bogslæser versus iPad, under tesen "useability and versatility with the ability to achieve correctly needed information in two very different study lines" kan jeg sagtens forstå dette. Får de studerende lov at beholde deres forsk. hjælpemidler som tak for indsatsen kan ejg også sagtens følge og forstå det - det ville jo være ganske rimeligt, når de oveni at skrive en masteropgave færdig også skal deltage aktivt i et forskningsprojekt. De fleste universiteter får tonsvis af udstyr doneret af alle mulige leverandører.

Tænkt lidt nærmere over det giver det jo mening at netop en afgangsårgang der skal skrive masteropgave i efteråret får to forskellige enheder til rådighed. Og da geologi jo unægteligt er noget mere fotografikrævende, end økonomi kan jeg godt følge nødvendigheden af en iPad eller anden slate-PC. Givet ville de økonomistuderende på mere ud af en iPad, end af en e-bogslæser. Omvendt mener jeg at en e-bogslæser i sort/hvid/gråtone er ret uanvendelig praktisk, samt uden internetforbindelse for en studerende i geologi.


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af WinterSilence d. 23-09-2010 13:01:57.


rehan09
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-09-2010 13:16:40
Svar/Indlæg:
1029/82
#4 Jeg tænker bare på, at hvis de studerende ikke betaler for deres iPads, og får materialet gratis, så er udgifterne jo væk fra de studerende. De sparer jo på bøger, hvor Apple så betaler ved sponsorering. Men det er jo også godt nok. Jeg troede bare at uni/staten betalte for dem...


Kasseren
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-09-2010 13:22:01
Svar/Indlæg:
1814/48
Jeg mangler lidt svar på spørgsmålet om hvorfor dette er relevant for os på HWT.

Oslo Universitet er jo langt fra det eneste universitet der eksperimenterer med iPads i undervisningen. Andre universiteter er endda gået så langt at de, i dette efterårssemester, har udstyret alle deres studerende med en iPad.

Det bliver først en nyhed når de tre master projekter begynder at vise om en iPad fungerer som en studiecomputer eller om de studerende klarer sig bedre med en e-bogslæser eller den bærbare man må antage bliver brugt af de resterende studerende.


Noltus
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-09-2010 14:16:36
Svar/Indlæg:
2211/331
#6
Den er postet under nyheder,det betyder ikke KUN hardware news og generer den dig kan du jo bare lade være med at læse det,overskriften siger jo noget om indholdet


Lord_Shiva
 
Superbruger
Tilføjet:
23-09-2010 18:23:48
Svar/Indlæg:
63/9
#2
Det er ikke norsk olie, det er hælervarer, da de har stjålet det fra Danmark 🤣


unnamet
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
23-09-2010 18:35:35
Svar/Indlæg:
5258/240
Betaler system i Norge for der Studerenes bøger


WinterSilence
 
Overclocker
Tilføjet:
23-09-2010 19:42:15
Svar/Indlæg:
499/175
Det vides ikke. Men jeg tror det næppe, da projektet efter opdaterede oplysninger der er tilgået mig pr. e-mail fra universitetslektor Alma Culén på IT-fakultet, har bragt for dagen, at projektet er finansieret af universitetsbiblioteket, samt studenterforeningens boglade,- og forlagskoncern.

Artiklen derfor redigeret betydeligt.


MuhammadMJensen
 
Overclocker
Tilføjet:
24-09-2010 12:46:07
Svar/Indlæg:
1019/39
Nice det kunne da også være fedt at få i dk, eller bare bøgerne som ebooks så man kunne bruge sin egen enhed til dem.


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
24-09-2010 14:14:55
Svar/Indlæg:
4438/91
Hvor er det sørgeligt at det ikke er en Android / Linux tablet der får den medvind.


Kasseren
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-09-2010 14:24:27
Svar/Indlæg:
1814/48
@11 Jeg er helt enig med at bøgerne i et format der kunne bruges på egen tablet, om man så vælger en iPad eller bedre egnet til læsning e-bogslæser må være op til den enkelte.

@12 Det skal nok komme, når endelig Google får åbnet deres app store for betalingsapplikationer i Norden. Da de behandlede den fokus der blev sat på iPhone 4 i Presselogen(TV2 news) kunne man let læse mellem linjerne at Apples positive særbehandling hang sammen med at aviserne kunne tjene penge på at sælge applikationer.


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
24-09-2010 14:28:49
Svar/Indlæg:
4438/91
#13 .. Ja, men det er netop nu - i den spæde start - at det ville være så dejligt at få et 'bredere' produkt skudt afsted. Ligesom den 200$ tablet i Indien. Om nogle år vil man være lige så godt tjent med en iPad som man ville være med en Vic20 i dag, pga. sådanne tiltag.


murmel
 
Overclocker
Tilføjet:
24-09-2010 15:42:39
Svar/Indlæg:
7/0
jeg syntes det er mega irriterende at alle mine bøger ikke kan fåes i e-bogs format eller pdf til en fornuftig pris 2-3.000 kroner pr. semester*10 = min. 20.000 på bøger under uddannelsen, burde kunne gøres billigere med e-bogs læser eller ipad. og samtidig ville min ryg nok få det bedre...


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
24-09-2010 15:50:30
Svar/Indlæg:
4438/91
#15 .. Begynd at scan og leg med OCR istedet for at pive. Vi var en klasse som gjorde på 2. sem. hvor vi lavede nogle druk / scannings weekender og sparede alle en go slat penge - og så samtidigt stort på copyright...


murmel
 
Overclocker
Tilføjet:
25-09-2010 21:27:37
Svar/Indlæg:
7/0
#16 har jeg også gjort med nogle bøger, hvor der var udsolgt og først blev trykt flere efter semesteret. men GAAB, skal lige have mig en scanner med ADF inden jeg gør det igen.


WinterSilence
 
Overclocker
Tilføjet:
25-09-2010 22:00:22
Svar/Indlæg:
499/175
#16 Ikke vildt intelligent, at indrømme organiseret ophavsretsbrud på et forum, vel?

#17 En scanner med ADF er billig. Jeg har lige købt ny multiprinter fra Lexmark til 600 dask. Den æder godt og vel 20 sider af gangen, scanner til PDF eller andet og ned på enten PC'er i netværk, eller på hukommelseskort.

I øvrigt er bøgerne udsolgt, så kan man jo ganske lovligt scanne eller kopiere dem, bare man husker at betale kopiafgiften til forlaget.


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-09-2010 22:06:26
Svar/Indlæg:
23132/740
Kunne fandme være nice med alle bøger som e-bog 🙂


WinterSilence
 
Overclocker
Tilføjet:
25-09-2010 22:11:58
Svar/Indlæg:
499/175
Tjae det kommer det kommer. En større boghandel i Kbh. har købt en bogprinter. Findes din bog som e-bog eller er den udgået som trykt, men ligger scannet i bogbasen, så kan man få en bog med efter 10 minutters ventetid frisk fra maskinen.

Positivsiden af det er, at som bøgerne bliver smidt ind i bogprinterbasen bliver de også tilgængelige, som e-bøger 🙂


Pvt.P.Nutz
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-09-2010 23:39:01
Svar/Indlæg:
5224/222
#19 Har du ikke en CandMegetLidt fra Norge?


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-09-2010 00:03:57
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #21

Det' korrekt 😎


WinterSilence
 
Overclocker
Tilføjet:
26-09-2010 00:06:19
Svar/Indlæg:
499/175
Og i hvad, om man må spørge ?


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-09-2010 00:11:23
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #23

MegetLidt 🙂