Er AMD varm på ARM?

CPU, AMD d.  26. april. 2011, skrevet af Emillos 6 Kommentarer.  Vist: 1682 gange.


Dagene med Intel og AMD som de eneste reelle spillere på CPU-markedet for den almindelige forbruger, kan være ved at være talte. ARM-processorer har de sidste par år stormet frem, i takt med at smartphones, og de nye mobile operativsystemer der ikke kræver x86-instruktionssæt, ligeledes har vundet terræn. Mange af de processorer, der skal udføre simple opgaver, såsom at hente e-mails og surfe på nettet, hedder ikke længere Pentium, Core, Athlon eller Phenom – men Snapdragon, Tegra eller A5.

 
 
Det er nu gået op for giganterne.
 
Intel var en af de gamle giganter, der tilsyneladende havde set, hvilken vej udviklingen med tynde og små klienter ville gå. I 2008 lancerede firmaet Atom, som var den første processor fra giganten med en tilstrækkeligt lille fysisk størrelse, og et tilstrækkeligt lavt strømforbrug, der kunne gøre det muligt for Intel at erobre det marked, der på daværende tidspunkt lå åbent for ARM og dets compagnoner. Det ser dog ud til, at Intel holder stærkt fast i x86-arkitekturen.
 
Nvidia, der igennem længere tid har promoveret uafhængighed af x86 til fordel for dets GPU'er, hoppede ligeledes på ARM-vognen i midten af 2009 med Tegra APX. Senere med Tegra 600-serien og nu Tegra 2, som ser ud til at blive populær i kommende tablets og smartphones.
 
AMD har dog længe været meldt ude af kampen om de små enheder. Bestyrelsen fyrede angiveligt firmaets direktør, Dirk Meyer, netop fordi at AMD ikke var kommet ud på markeret i rette tid – først nu med Fusion har AMD et produkt, der kan slås med Intels Atom og nVidia Tegra 2. Ligesom Intel har firmaet dog ligeledes holdt fast i x86.
Men overraskende nok meddeler AMD i dag, at ARM's Jem Davies(VP of Technology) skal tale til et AMD Fusion-event, hvor han bl.a. vil komme ind på firmaets historie og understøttelse af standarder.
 
Det kunne ligne en sommerflirt med ARM fra AMDs side. Men om der engang i fremtiden kommer et FUSION-produkt på ARM-licens, er endnu uvidst.
 
 
 
Kilde: 
http://www.amd.com/us/press-releases/Pages/amd-announces-thought-leaders-2011apr26.aspx 
Kasseren
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-04-2011 01:18:23
Svar/Indlæg:
1814/48
Tanken er meget sjov, men forklaringen er meget simplere.

Grunden til at AMD har et "AMD Fusion Developer Summit" er, at inspirere udviklere til at programmere i koder der tillader at kræfterne i computerens GPGPU også udnyttes, såsom OpenCL.

Det største problem for OpenCL udbredelsen i øjeblikket er at mange venter på Intel. Intel står trods alt bag CPUen i omkring 85% af alle PCer og derfor er det ikke ligefrem noget der hjælper på lysten til at udvikle i OpenCL at Intels SDK stadig er en Alpha der kun understøtter CPUer. Derfor er det godt for AMD at kunne vise at den fremadstormende ARM platform også understøtter OpenCL, så Intel bliver mindre vigtig.
På samme måde har Microsoft sendt en mand der skal forklare hvordan Microsoft i dag udnytter flere af computerens kræfter, såsom GPU accelerationen i IE9, for at vise at de store drenge på markedet har "set lyset".

En kort introduktion til talerne og hvad de skal tale om kan findes på http://developer.amd.com/afds/...


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
27-04-2011 10:12:02
Svar/Indlæg:
2309/846
Får vi så en Black Edition -> negerARM 😲 🤡 😲

( minus 10 point for plathed... )


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Polarfar d. 27-04-2011 10:13:03.


Benjih
 
Superbruger
Tilføjet:
28-04-2011 09:08:54
Svar/Indlæg:
639/57
#2 🤣 Har lige lavet den foerste Engineering sample
for 10 min siden 😎 aldrig mere saa meget chili


Fatboc
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-04-2011 16:51:58
Svar/Indlæg:
113/4
Var AMD netop ikke ret langt fremme med ARM før de solgte det hele til Qualcomm?
Qualcomm ownede da længe ARM SoC performance.


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
28-04-2011 19:18:50
Svar/Indlæg:
14079/622
->#4

Tror det er INTEL du mener?

De har faktisk haft XScale-processorer, som også var ARM-baserede. De solgte det dog til Marvell i 2006.
Umiddelbart har Intel dog stadig en ARM-licens - så Intel kunne i princippet allerede være igang med at udvikle ARM-processore. Hvis de ville 🙂.


Fatboc
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-05-2011 13:28:47
Svar/Indlæg:
113/4
->#5
Nej tror det er AMD jeg mener.

http://www.google.dk/search?q=...