Nu hvor HD 7750, HD 7770, HD 7850, HD 7870, HD 7950 og HD 7970 er på markedet, synes mange sikkert det er på tide med et modspil fra Nvidia, som, ligesom med første generation af Fermi, er lidt senere ude. Der er i øjeblikket et rygte i omløb, som omhandler en lancering af GTX 670 Ti/GTX 680, Nvidia's topkort, den 23. marts - altså om godt og vel to uger - samt en fremvisning af kortet nu på mandag.
I følge kilders kilder, er følgende lækkede billeder + tegning af GK104-chippens PCB:
2x DVI, 1x DP og 1x HDMI. 2x SLI forbindelser. 5-faset VRM.
(Bid i øvrigt mærke i de i alt fire display-udgange. Nuværende Nvidia kort tillader kun to skærmopkoblinger (uden tredjepart), mens kort fra AMD har Eyefinity, altså seks monitorer koblet til samtidig. I øvrigt første gang vi ser Display Port på kort fra Nvidia).
Billede af printpladen - der var vist en, der ikke havde noget husholdningssprit i nærheden.
Men hvad er nu dette...
Umiddelbart ligner dette jo en stabel strømtilslutninger for 6-pin PCI-e, som Nvidia måske/måske ikke har i sinde også at smide på. En erstatning for de sædvanlige side-om-side strømtilslutninger. Hvorfor, kan jeg ikke svare på. Men en af grundende, formoder jeg, kunne være at spare en anelse plads på printet.
Denne skulle desuden også kunne findes i en 8-pin udgave, men nu må vi i det hele taget se, hvordan rygterne fra VR-Zone holder stik.
Specs.
Der rygtes også en mindre omgang eventuelle specificationer fra samme kilder - alle sammen om GK104:
Core clock |
Antal Shaders |
Shader clock |
Hukommelsesfrekvens |
Hukommelses-bus |
Båndbredde |
705MHz |
1536 |
1411MHz |
1500MHz (6GHz aktiv) |
256-bit |
192GB/s |
Om navnet bliver GTX 680 eller GTX 670 Ti er endnu uvist. Rygter, rygter, rygter...
Kilder:
- http://www.tweaktown.com/news/22867/nvidia_kepler_gk104_cards_coming_on_march_23/index.html
- http://vr-zone.com/articles/nvidia-gk104-pcb-pictured/15095.html
- http://vr-zone.com/articles/nvidia-geforce-gtx-680-specifications-revealed/15137.html
- http://www.expreview.com
- http://www.chiphell.com