Nyt skydespil med fremragende grafik
Nu er det blevet annonceret - titlen "Get Even". Sådan hedder skydespillet af næste generation fra udvikleren The Farm 51, der er kendt for at have stået bag Painkiller: Hell & Damnation. Lanceringen er officielt bekræftet til PC, PlayStation 4 og Xbox One i løbet af 2015, og udvikleren lover, at Get Even vil udviske den traditionelle opdeling mellem single- og multiplayer på mange nytænkende måder.
Det skulle gøres ved, at man, mens man spiller singleplayer, vil møde modstandere bestående af både computerstyrede fjender og rigtige spillere. Man vil således aldrig kunne vide, hvilke spillere, der styres af spillets kunstige intelligens, AI, og hvilke spillere er ægte. Samtidig vil spillet ændre sig alt efter hvilke valg spilleren træffer for sin figur, og den gammelkendte stemning i first person shooter-gameplay vil med rædsler og horror blive mere anspændt:
(Klik for større billede)
Blandt andet fremhæver The Farm 51, at våben kan synkroniseres med ens smartphone inde fra spillet, så man blandt andet kan skyde om hjørner - og funktionen kan tilpasses i løbet af resten af spillet. Men ikke kun kreativiteten er i højsædet i "Get Even", også spilmiljøet er mere fleksibelt og virkelighedstro.
Ifølge udvikleren er der i vid udstrækning nemlig gjort brug af fotorealistisk skanningsteknologi, der - kombineret med avancerede lyseffekter og renderinger - skaber en helt fantastisk verden. Se spillets HD-trailer ved at klikke her.
Det lyder altså som om "Get Even" på mange måder kan blive nyskabende og ikke mindst usædvanligt underholdende.
Hvad synes du?
Kilde(r): TheFarm51, Get Even på Facebook