AOC AGON

Skærme d.  24. november. 2016, skrevet af cmnielsen 7 Kommentarer.  Vist: 2903 gange.

AOC AGON

I sidste måned, blev en helt ny Ultra-Wide skærm føjet til produktlinien, som gjorde køb på opløsning til gavn for en højere opdateringshastighed på 200 Hz. Denne måned er tingene lidt anderledes, for med AGON AG251FZ bringes tingene tilbage til standard 1080 p, samtidig med at grænsen skubbes yderligere med en opdateringshastighed på 240 Hz , den hurtigste der endnu er set fra dem.

Lige nu, er der kun en håndfuld skærme rundt omkring, der kan ramme 240Hz, så det er noget af en præstation. Andre specs er 1920 × 1080 på en 25-tommer skærm med AMD'S FreeSync teknologi, som vil få din GPU til at styre skærmens opdateringshastighed. Det har også en 1ms grå til grå responstid.

Specifikationer:

  • Model: AG251FZ
  • Display: 25″ TN at 240 Hz
  • Resolution: 1920×1080
  • Sync technology: Adaptive Sync/FreeSync
  • Signal input: 1x VGA, 1x DVI, 1x HDMI 2.0, 1x DisplayPort 1.2, 4 x USB 3.0
  • Audio out/in
  • Microphone in/out
  • Height-adjustable ergonomic stand
  • Built in Speakers
  • 1 ms GtG response time

Standeren er udstyret med højdejustering og tilt. Skærmen selv har flimmerfri teknologi og en lav blå lys tilstand, som kan reducere belastningen af dine øjnene, hvis du har brug for det.

Måske vil vi se den udstillet på CES, ellers er udgivelsesdatoen planlagt til januar 2017. Der er en forventet pris lige omkring kr. 4000,00

Kilde og billede: kitguru.net

 

Anonym20219355916
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-11-2016 19:33:19
Svar/Indlæg:
6181/270
Hvad er det for en dims der stikker ud af siden på skærmen?


Cardio
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
25-11-2016 21:25:52
Svar/Indlæg:
300/58
Det er til at hænge dit headset på. 🙂


Cani83
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-11-2016 11:10:06
Svar/Indlæg:
2186/186
Er der virkelig behov for 240 Hz jeg har langt om længe fået skiftet fra 60 Hz til 144 Hz og jeg må ærligt indrømme at selv når har FPS-counter på og kan se, at jeg er oppe over 150 frames, så er der altså rent visuelt ikke den revolutionerende forskel fra mi gamle 60 Hz skærm, synes det er en smule overreklameret og ser man film i biografen, så er de sjældent filmet i mere end 25-30 frames.


p0Pe
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-11-2016 11:50:14
Svar/Indlæg:
3100/53
#3

Har du nogensinde prøvet at pause en film i en action scene? Så kan du se hvorfor film i 25-30 FPS ikke ser ud til at "hakke".

Billederne i film er "flettet" ind i hinanden. Billederne i renderede computerspil er knivskarpe billeder som der bliver skiftet imellem.

Så hvis du gemmer outputtet fra dit computerspil får du egentligt bare en række fint renderede, ikke slørede billeder ud.

Se blandt andet det her billede fra en pauset video:




På en PC er springet fra 30 til 60 fps stort. 60-100 mærkbart, og 100 til 160 er svagt mærkbart efter min mening.

Spænder du dog et VR headset på hovedet, så er det utroligt tydeligt hvis man dykker ned til bare 60 FPS, og kan med det samme give kvalme, og jeg tror de færreste kan holde ud at gå rundt i VR med 30 FPS.


Cani83
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-11-2016 12:41:08
Svar/Indlæg:
2186/186
Mange tak #4

Ja jeg vil da sige, at jeg kan klart se forskel på 30-60 i spil og ja også lidt fra 60 til 120 men alt derover skal man virkelig have nogle ekstraordinære evner, for at kunne se forskel på.


p0Pe
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-11-2016 13:20:43
Svar/Indlæg:
3100/53
Fuldstændig enig.

Dog vil jeg sige VR headsets meget gerne må komme op på 120 hz, da man klart kan mærke dette når først man bevæger sig rundt (nuværende HTC Vive er 90 hz)

Selv sidder jeg med en 4K skærm på 60 hz, og ville gerne op i 100 som på min gamle X34 predator. De 100 hz er IMO sweet spottet.


Cani83
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-11-2016 13:39:52
Svar/Indlæg:
2186/186
Ja jeg håber der kommer noget VR i 120 Hz, så bliver det for alvor fedt, at køre Project Cars 😲