Køb en computer..og et træ ?

Diverse d.  10. januar. 2007, skrevet af Emillos 15 Kommentarer.  Vist: 638 gange.

Dells stifter Michael Dell har blandt andet brugt CES, til at lancere et initiativ, der går ud på at plante træer ved køb af computere.
I korte træk handler programmet om, at Dells kunder opfordres til at donere henholdsvis 2$ pr bærbare computer de køber, og 6$ pr. stationære computer.
Disse penge vil så gå til at plante træer, som i princippet vil sikre en Co2-neutral drift; hvilket indebærer at træerne opfanger cirka samme mængde kuldioxid, som computerne udleder ved deres strømforbrug.



Dog virker det efter min mening mere som et PR-stunt, end som en reel plan for at begrænse Co2-udledningen, siden man ikke har taget produktionen med i billedet, og så er tallene beregnet med en driftstid på computerne på 3 år. (Med mindre firmaet virkelig kun mener deres produkter kun holder i 3 år..)
Hvis det amerikanske firma virkelig ville gøre noget ved miljøbelastningen, de selv er med til at udgøre, skulle "træplantningen" efter min mening indgå som en del af prisen, og så skulle de udvide initiativet til flere ting.
Men anyway, det er trods alt et skridt i den rigtige retning :).


Link til kilde: http://comon.dk/index.php/news/show/id=29637
filip
 
Overclocker
Tilføjet:
10-01-2007 15:42:39
Svar/Indlæg:
27/0
Utroligt så meget firmaer vil gøre for at sælge deres produkter... så bliver det næste problem vel hvor de skal plante alle de træer ;)


Gavstrik
 
Superbruger
Tilføjet:
10-01-2007 15:57:56
Svar/Indlæg:
650/97
Syntes som udgangspunkt ideen er okay. Man skal vel starte et sted, og hvis der bliver smidt ca. 12 kr. i prisen, og man planter et træ, kan man selv sidde tilbage med god samvigtighed (hvis ikke der skal mere til)

Gav


Rednalyn2
 
Superbruger
Tilføjet:
10-01-2007 15:58:11
Svar/Indlæg:
558/73
Et træ ophober jo bare CO2...

Vi kan jo ikke have hele jorden beplantet med træer, så på et tidspunkt er vi nødt til at fælde dem igen, og med mindre man begynder at bygge huse på månen af træ, ja så er det oftest at træer brændes, og derved frigives den ophobede CO2 jo så igen.... Jeg ser INGEN fornuft i dette tiltag! Istedet skulle Dell tilbyde at afhente ens gamle spand efter 3 år :)


Stensgaard
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-01-2007 16:54:31
Svar/Indlæg:
2620/327
#3 Det er rigtigt nok - men når træet brændes, sparer vi en tilsvarende mænge olie. Det er på den måde, biobrændsel er godt for naturen - det udsender ikke mere CO2, end det har optaget.


tornberg
 
Superbruger
Tilføjet:
10-01-2007 18:17:22
Svar/Indlæg:
480/124
Hvor bliver de plantet ?:(


Kasseren
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-01-2007 18:51:04
Svar/Indlæg:
1814/48
Har VIA ikke allerede gang i et lignende PR stunt?


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
10-01-2007 19:01:44
Svar/Indlæg:
14079/622
->#6

Jo, men det er der trods alt mere fornuft i.

Der bruges der nemlig miljøvenlige materialer i deres "co2 neutrale computer". Blandt andet deres C7-D som er "Carbon Free" :)

Yderligere bruger VIA's produkter også meget lidt strøm.


JacobHL
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-01-2007 19:48:07
Svar/Indlæg:
1776/116
Træer er CO2 neutrale på den måde at det CO2 der bliver optaget ved fotosyntese bliver "frisluppet" ~10-15 år senere når de bliver brændt.

Olie optog CO2 for mange millioner år siden, og når vi så sætter millioner års CO2 "opsparing" fri inden for få år får vi meget CO2 i atmosfæren her og nu.


Die_Happy
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-01-2007 21:17:48
Svar/Indlæg:
3385/80
" korte træk handler programmet om, at Dells kunder opfordres til at donere henholdsvis 2$ pr bærbare computer de køber, og 6$ pr. stationære computer"

Dell tjener sgu så mange penge at de godt kunne give det pr. bærbar og stationær - eller bare lægge det oven i prisen..


Mr.
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-01-2007 12:49:30
Svar/Indlæg:
4107/224
#9

helt enig.


Thunder
 
Superbruger
Tilføjet:
11-01-2007 14:41:13
Svar/Indlæg:
271/71
Inden længe kommer der sikkert også gavekort til fitness centeret, hvis man køber en gaming computer. For at mindske antallet af fede børn/unge bag skærmene :00


pizzabager
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-01-2007 14:01:50
Svar/Indlæg:
531/120
Finland som tjener gode penge på sælge træ, har i gennem de sidste 20 år fået 20% mere skov, fordi de jo så planter mere end de fælder..

Tror ikke vi har brug for mere skov, der er rigeligt.

De burde indse det, der er alt for mange mennesker i verden.. hva fanden vi får nogen varmere vintre :)



#13
B@NG
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-01-2007 14:14:04
Svar/Indlæg:
3640/1231
Initiativet er godt - helt sikkert!

Og Dell skal da på ingen på ingen måde give pengene, eller automatisk lægge dem oveni prisen. Det må da være op til folks egen samvittighed om de vil det eller ej.

Ideen stinker nok bare lidt, da det ikke løser verdens CO2 problem. I stedet burde man nok smide pengene efter forskning til bedre ideer, for jeg tror personligt ikke på at CO2 problemet ikke bliver MEGET stort, inden de træer når en væsentlig størrelse :l

Og eftersom Dell hører hjemme i landet med det største CO2 udslip, kunne de tage MS i hånden og gøre noget ved det :P


Zenzei
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-01-2007 14:47:56
Svar/Indlæg:
90/19
Træer er ikke co2 neutrale de frigiver mere ilt end de bruger!!

Er der ikke nogen af jer der lærte om fotosyntese i skolen??
og det er ikke alle træer der brænder faktisk > 2%. Resten rådner og frigiver lidt co2, men mest kvælstof som så virker som næring for næste træ mm.



GeGandhi
 
Overclocker
Tilføjet:
22-01-2007 00:56:08
Svar/Indlæg:
22/8
ved godt det er liat sent at skrive her men bliver lige nød til det. der er 2 ting. 1. hvis træer hvikeligt er så co2 neutrale så har nogen at verden største videnskabs folk taget fjel. hvilket jeg ikke tror på.

2. træet opsuger co2 og ved hjælp at sollys den den dem ad så vi får o2 (ilt) og c2 (kuldstof) træ og ander organiske stoffer består mest af kulstof. træet kan ikke bruge o2 til nogen at sender der derfor ud af planten igen. den bruger så kulstofet til at danne sukker af som træ's celler så bruger til at vokse af.