Intel udvikler Flash-efterfølger
Diverse d. 13. august. 2007, skrevet af System 14 Kommentarer. Vist: 276 gange.
#1
det lyder sku nice! og med tiden må det vil også betyde et fald i pris!
selvom jeg ikke klager over priserne pt.
selvom jeg ikke klager over priserne pt.
#2
IBM har demonstreret chips som er helt op til 500 gange hurtigere end Flash. PCM er også mere robust og kan tåle op mod 100 millioner skrive- og læseoperationer, mens normal Flash-hukommelse kun kan klare 100.000, før de bliver upålidelige.
guf
guf
#3
500X hastighed i forhold til flash, hvis det er i forhold til de hurtigeste flashkort, så vil hastigheden være op til 10 Gigabytes/sek !!!! 😲 😲 😲
Og med op mod 100.000.000 læse/skrive oprationer, så kan vi næsten droppe alm. harddisk
Og med op mod 100.000.000 læse/skrive oprationer, så kan vi næsten droppe alm. harddisk
#4
Melder historien slet ikke noget om hvor stor hukommelse de kan rumme? Det var da interessant at få at vide hvor man starter henne - 512MB, 2GB eller måske 500GB?
#5
De må vel nærmest skulle starte ved et par GB for hvis de skal være billigere end Flash vil det da umuligt kunne betale sig at lave dem mindre 🤣
Det bliver spændende at se hvad der sker når markedet endnu engang bliver overstrømmet med billig hukommelse og om ideen om en RAM version også bliver til noget.
Det bliver spændende at se hvad der sker når markedet endnu engang bliver overstrømmet med billig hukommelse og om ideen om en RAM version også bliver til noget.
#6
#3 det er nok ikke til de hurtigeste chips, men måske til en billigere chip på 1 til 5 mb/sek, og ganget med 500 giver det nu heller ikke nogen dårlig hastighed.
Bliver najs - man må bare håbe at det bliver til at betale.
Bliver najs - man må bare håbe at det bliver til at betale.
#7
Hørte engang om en teknologi, som IBM havde under udvikling, som skulle kunne indeholde flere TB på en lillefinger-negl og være noget hurtigere end en normal harddisk, men der var tale om en disk med bevægelige dele i form af små "nåle" i meget lille skala, som skrev ind i en lille "plade" ved at varme nålen op. Håber dog ikke at det er tilfældet for denne teknologi, da bevægelige dele jo giver et hav af begrænsninger..
#8
Fremtiden tilhører "flash" hukkommelse Lager mediet.
UD MED DE ANTIKKE HARDDISKE! hvor at informationerne ligger på skiver der snurrer rundt, og hvor at man ved hjælp af en læse skrive pind henter eller skriver 1´er og 0´er på skiverne......... alt for gammelt, sløvt, ustabilt, larmene, varmt, og pladskrævende 😕
Nu har vi haft samme harddisk design, i over 20 år.
Vi har dual, quad og snart octocore cpu´er, masser af hurtig ram, vilde grafikkort osv.
Men Stadig samme L0rT3 hardisk der sløver pc´en alt for meget...
Kan i høre jeg er utilfreds med de eksisterende harddiske? 🤡
UD MED DE ANTIKKE HARDDISKE! hvor at informationerne ligger på skiver der snurrer rundt, og hvor at man ved hjælp af en læse skrive pind henter eller skriver 1´er og 0´er på skiverne......... alt for gammelt, sløvt, ustabilt, larmene, varmt, og pladskrævende 😕
Nu har vi haft samme harddisk design, i over 20 år.
Vi har dual, quad og snart octocore cpu´er, masser af hurtig ram, vilde grafikkort osv.
Men Stadig samme L0rT3 hardisk der sløver pc´en alt for meget...
Kan i høre jeg er utilfreds med de eksisterende harddiske? 🤡
#9
-> #7
Jeg skal ikke kunne be- eller afkræfte om det var IBM (mener det var Samsung faktisk), men jow. Det var en teknologi der blev snakket en del om. Det ironiske er netop, at teknologien består af fysiske dele, men faktisk er ekstremt pålidelig, da der intet fysisk slid er.
Så vidt jeg huske, så foregår lagringen på atomniveau eller nano. Uanset hvad, så er det i dag en teknologi der bruges til at foretage undersøgelser af brusk i led, ved f.eks. gigtpatienter.
Den seneste efterfølger til den velkendte flashteknologi som vi kender den i dag, er meget lig den Intel har lanceret. Fordelen ved den er, at den minder meget om flashram, da den ikke mister data når man afbruder strømmen.
Det betyder meget korte loadingtider mht. operativsystem og dermed bedre strømøkonomi. En laptop kan faktisk gå helt død for strøm, hvorefter man sætter den til stikket i væggen, og to sekunder efter står computeren klar, som da du slukkede den.
Næste led i kæden er processorer bygget på nano-niveau og vha. vira. Man kan med hjælp fra proteiner, berige en halvleder med f.eks. guld, og fremstille en chip i meget lille skala. Dermed er den nuværende velkendte nedfotografering af processoreren faktisk ved at nå enden på en æra. Der er dog visse teknologiske muligheder for at "snyde" den korte bølgelængde som netop nu er problemet ved teknikken. Men éen ting er sikkert. Vi kommer til at se helt nye teknologier inden for dette dekade, der kommer til at ændre vores opfattelse af det at bruge computere.
... se dét er interessant 😀
Jeg skal ikke kunne be- eller afkræfte om det var IBM (mener det var Samsung faktisk), men jow. Det var en teknologi der blev snakket en del om. Det ironiske er netop, at teknologien består af fysiske dele, men faktisk er ekstremt pålidelig, da der intet fysisk slid er.
Så vidt jeg huske, så foregår lagringen på atomniveau eller nano. Uanset hvad, så er det i dag en teknologi der bruges til at foretage undersøgelser af brusk i led, ved f.eks. gigtpatienter.
Den seneste efterfølger til den velkendte flashteknologi som vi kender den i dag, er meget lig den Intel har lanceret. Fordelen ved den er, at den minder meget om flashram, da den ikke mister data når man afbruder strømmen.
Det betyder meget korte loadingtider mht. operativsystem og dermed bedre strømøkonomi. En laptop kan faktisk gå helt død for strøm, hvorefter man sætter den til stikket i væggen, og to sekunder efter står computeren klar, som da du slukkede den.
Næste led i kæden er processorer bygget på nano-niveau og vha. vira. Man kan med hjælp fra proteiner, berige en halvleder med f.eks. guld, og fremstille en chip i meget lille skala. Dermed er den nuværende velkendte nedfotografering af processoreren faktisk ved at nå enden på en æra. Der er dog visse teknologiske muligheder for at "snyde" den korte bølgelængde som netop nu er problemet ved teknikken. Men éen ting er sikkert. Vi kommer til at se helt nye teknologier inden for dette dekade, der kommer til at ændre vores opfattelse af det at bruge computere.
... se dét er interessant 😀
#10
#9 Man bliver jo helt grebet af det du skriver 😲
#11
Jeg kan ikke glæde mig nok til, at vi kommer af med magnetiske harddiske.
SSD er fine nok indtil videre, når de kommer op i ydelse - og ned i pris. :p
SSD er fine nok indtil videre, når de kommer op i ydelse - og ned i pris. :p
#12
#9
Den proces kommer jo til at være sindsyg dyr, da man skal skyde proteinerne ned med elektron kanon ved ekstrem kold temperatur.
Så tror ikke det er noget der kommer på konsument markedet i dette årti, desværre 🙂
#13
-> #10
😉
-> #11
Enig! 😀
-> #12
Dog ikke. Det svarer lidt til at fremstille elementer i nanostørrelse. Pga. DNA og proteinet deri, kan man f.eks. lade en del af strengen binde sig til kul, en anden til sølv, gulv osv. osv. og til sidst have fremstillet en lille robot, der kan svømme rundt i de større blodårer.
Teknikken er velbeskrevet, dokumenteret og anvendes i dag. Da det jo, som man jo nok kan forestille sig, tager umenneskelig lang tid at skulle samlebåndsfremstille maskiner/chips osv. i nanostørrelse.
Den teknik jeg beskriver, handler om hvorvidt man kan anvende et halvledende materiale (f.eks. siliciumoxid/kvarts som man pt. anvender i stor skala), og skabe ledende kontakter.
Det er egentlig et fumleboard i nanostørrelse. Det foregår på atomniveau (næsten, så vidt jeg ved), hvor viraen binder forskellige proteiner til sig. Som førnævnt med nanobotterne, kan man så lade éen virus binde sig til guld, en anden til en isolator, og så fremdeles.
Forestil dig at du lægger en kvarts ned i en ikke-ledende væske. Så hælder du noget influenza (bare for forklaringens skyld) ned i, og i løbet af kort tid, kan du så se halvlederne vokse frem. Lidt alá fysikforsøgene i 9.-10. klasse hvor vi lavede krystaller i klasselokalet.
Du/I kan læse lidt om teknikken her: http://www.illvid.dk/polopoly.... - som sagt. Næste skridt er optiske processorer, der har en regnekraft langt større end hvad vi kan forestille os i dag.
Fordelen? Skalerer man dem ned, har vi pludselig M E G E T transportable og meget kraftige PC'ere 😀
😉
-> #11
Enig! 😀
-> #12
Dog ikke. Det svarer lidt til at fremstille elementer i nanostørrelse. Pga. DNA og proteinet deri, kan man f.eks. lade en del af strengen binde sig til kul, en anden til sølv, gulv osv. osv. og til sidst have fremstillet en lille robot, der kan svømme rundt i de større blodårer.
Teknikken er velbeskrevet, dokumenteret og anvendes i dag. Da det jo, som man jo nok kan forestille sig, tager umenneskelig lang tid at skulle samlebåndsfremstille maskiner/chips osv. i nanostørrelse.
Den teknik jeg beskriver, handler om hvorvidt man kan anvende et halvledende materiale (f.eks. siliciumoxid/kvarts som man pt. anvender i stor skala), og skabe ledende kontakter.
Det er egentlig et fumleboard i nanostørrelse. Det foregår på atomniveau (næsten, så vidt jeg ved), hvor viraen binder forskellige proteiner til sig. Som førnævnt med nanobotterne, kan man så lade éen virus binde sig til guld, en anden til en isolator, og så fremdeles.
Forestil dig at du lægger en kvarts ned i en ikke-ledende væske. Så hælder du noget influenza (bare for forklaringens skyld) ned i, og i løbet af kort tid, kan du så se halvlederne vokse frem. Lidt alá fysikforsøgene i 9.-10. klasse hvor vi lavede krystaller i klasselokalet.
Du/I kan læse lidt om teknikken her: http://www.illvid.dk/polopoly.... - som sagt. Næste skridt er optiske processorer, der har en regnekraft langt større end hvad vi kan forestille os i dag.
Fordelen? Skalerer man dem ned, har vi pludselig M E G E T transportable og meget kraftige PC'ere 😀
#14
sad faktisk og læste om det der nano teknologi igår ved lægen :) vidste i, at hvis man påfører nano-teknologi til almindeligt vinduesglas, kan det holde til 980 grader celsius i 2 timer? godt nok er det varmt, men glasset bukker ikke under for varmen. var også nogle flere eksempler på ting som de havde lavet, også et billede af nano-film der var mellem 2 små søm tror jeg det var, med en bille ovenpå hvor at nano-filmen bar over 90% af dets egen vægt, mener faktisk det var mere men er ikke helt sikker.